Boganmeldelser

Til den kritiske undersøger    

Redigeret af Margretha Järvinen, Nanna Mik-Meyer

Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv

Interview, observationer og dokumenter
København:
Hans Reitzels Forlag 2005
303 sider, 300 kr.

Interview, observationer og dokumenter er tre former for kvalitativt materiale, og de danner inddelingen i denne metodebog, der med sine 14 nordiske bidrag alle har relation til "sociologi med beslægtede fag."

De nye udfordringer, der dukker op, når forskeren med konstruktionisme og interaktionisme udfordrer de klassiske analytiske tilgange som hermeneutik og fænomenologi, kan resultere i fremstilling af sandheden som en social konstruktion.

Ambitionen hos redaktørerne er: at afdække muligheder og begrænsninger for den kvalitative undersøgelse set fra forskellige teoretiske fundamenter, som medregner Bourdieu, Berger, Luckmann, Goffman og Luhmann, for blot at nævne nogle.

Denne ambition afspejles i bogens grundige introduktion.

Det er fælles for bogens tekster, at betydningen af en handling eller et fænomen skabes i interaktionen mellem mennesker eller mellem mennesker og ting. Intervieweren påvirker selv aktivt den fortælling, der skabes. Observationer i feltarbejde giver oplysninger om flertydighed og ustabilitet i det observerede og om den meningsproduktion, der foregår, herunder forskerens eget bidrag til meningsfuldheden. Når det gælder dokumenter, er der fokus på flertydighed, kontekstafhængighed og produktivitet. Selv om kvalitativ analyse tager afsæt i konkret materiale som interview, observationer og dokumenter, vil hver enkelt materialetype foranledige forskellige metodeovervejelser.

En række artikler kan være inspirerende for sygeplejestuderende på både bachelor- og overbygningsniveau samt for sygeplejersker, der ønsker at behandle et emne kritisk undersøgende. Som enkelte eksempler ud af mange interessante kan nævnes Warmings beskrivelse af erkendelse gennem oplevelse, når indlevelse ikke er mulig, Mik-Meyers kapitel om dokumenter som empiri, hvor hun anvender sin metode i forhold til regeringens sundhedsplan, eller Dahler-Larsens analyse af stillingsannoncer, hvor analysen relateres til forfatteren af annoncen, til regler for annoncer og til et institutionelt perspektiv.

Det er en saglig og velskrevet bog, hvor artiklerne hver især bærer præg af stor baggrundsviden om de temaer, de belyser.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, ph.d.-stipendiat, Institut for folkesundhed, Afdelingen for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Skriv gode og bedre opgaver

Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen

Den gode opgave
Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser

3. udgave
Frederiksberg: Forlaget
Samfundslitteratur 2005
414 sider, 260 kr.

Forfattere fra Akademisk Skrivecenter (tidligere Formidlingscentret på Københavns Universitet har i en ny udgave af bogen udviklet en pentagon for opgaveskrivere på videregående uddannelser, deres vejledere og censorer. 

Pentagonen, eller de fem hjørner, er de elementer, der skal være til stede, for at opgavens videnskabelige grundlag er i orden. Erfaringer og formidling af ny international forskning på området udvider indholdet med nye kapitler om struktur, litteratur, kilder, teorier og metoder, og tidligere kapitler er videreudviklet. Eksempelvis er perspektivet om opgaven som argument udvidet med en detaljeret oversigt over, hvilke dele der har hvilken rolle i argumentationen. 

Først i bogen indkredser forfatterne, hvilke genrer forskellige faglige tekster befinder sig inden for, hvorved det særlige forhold til en fagdisciplin gøres centralt i opgaveskrivningen. Flere oversigter giver denne udgave karakter af at være en håndbog i opgaveskrivning - et arbejdsredskab, når spørgsmålet: Hvordan skal jeg gribe min opgave an, melder sig. De gode råd er direkte.

 Gennem eksempler fra opgaver fremstilles styrker og svagheder, så det står klart for læseren, hvad der gør opgaver gode, og hvad der gør dem bedre. Opgaveeksemplerne er især hentet inden for human- og samfundsvidenskabelige fag, men sygeplejen er også med. 

Perspektivet er det vidensbrugende frem for det vidensbeskrivende. Dvs. at den angelsaksiske problemorienterede opgavetænkning er valgt frem for den tyske vidensrepeterende tradition. Teksten inspirerer med andre ord til at arbejde med et fags teorier og metoder på anvendelsesniveau, og professionsrettede uddannelser får herved et godt redskab. 

Når sygeplejestuderende mødes af krav om at arbejde med klinisk praksis i deres opgaver, er her en form og struktur, der kan skabe overblik og dermed mere tilgængelige arbejdsprocesser. Oplevelser fra klinisk praksis får en støbeform, der gør fremstillingen professionel, når spørgsmålene lyder: Hvad, hvorfor og på hvilken måde finder man viden, og hvordan former man opgaven. 

Bogen er en kærkommen håndsrækning til alle på lange og mellemlange videregående uddannelser, der skal skrive opgave og gerne vil gøre det godt og lærerigt. 

Af Grete Mygind, sygeplejelærer på Københavns Amts Radiograf- og sygeplejeskole. 

Væk fra patienterne

Redigeret af Tine Rask Eriksen

Professionsidentitet i forandring

København: Akademisk Forlag 2005
272 sider, 269 kr.

Professionsidentitet er en foranderlig størrelse, der følger den samfundsmæssige udvikling, udviklingen i de samfundsmæssige ideologier og er afhængig af styrkeforholdet mellem professioner og stat. Studerende og forskere, der har været tilknyttet uddannelsen "Master i Professionsudvikling" fra 2002 til 2004, har bidraget til denne artikelsamling om emnet. Der kastes kritiske blikke på professioner/ semiprofessioner, den samfundsmæssige dynamik og professionernes identiteter og vidensformer.

Den professionshistoriske udvikling gennemgås af Thomas Brante, der meget nærliggende som professor i Lund nævner eksempler fra den svenske professionshistorie. Forholdet mellem stat og professioner gennemgås fra den moderne stats fødsel i 1500-tallet, via den tidlige industrielle stat, til velfærdsstaten, den nyliberale og multinationale stat.

Til hver statsform bliver det gjort tydeligt, at der knytter sig forskellige former for professionskontrol, det gælder både kontrol med professionerne og kontrol af professionerne. Den indledende artikel giver læseren baggrund for at forholde sig reflekterende til de følgende artikler. I disse beskrives variationer over temaet skrevet ind i den nyliberale, New Public Management-tidsalder med livslang læring og en stadig kompetenceudvikling.

Indførelsen af professionsbacheloruddannelserne i 2001 og dannelsen af Centre for Videregående Uddannelser (CVU) gør det vedkommende at følge med i de centrale udviklingstendenser, der kan ses i udviklingen af de mellemlange videregående uddannelser som (semi?) professioner og professionsuddannelser.

Ud over at Stephen Carney beskriver læreres professionelle udvikling mellem politik, magt og præstation, har studerende bidraget med indslag fra kvindeprofessionerne. I de studerendes artikler anskues professionsudviklingen gennem Bourdieus optik og terminologi. For sygeplejens vedkommende problematiserer Birgitte Bjeld og Tina Bjerre, om akademiseringen af sygeplejeprofessionen har medført refleksive forandringer eller praksisændringer. Forfatternes konklusion er, at de vidensformer, som lægerne repræsenterer, stadigvæk er højest i hierarkiet. At sygeplejestuderende orienterer sig mod de opgaver, der har den højeste værdi, hvilket vil sige væk fra patienterne. At sygeplejerskerne bruger mere tid på stuegang og administration end på opgaver, der er rettet mod behandling, mennesker og patienten. Kroppen synes ikke interessant i denne sammenhæng. Sløjfen på artikelsamlingen bindes af Tine Rask Eriksen, der analyserer artiklerne og professionernes udvikling af identitet i et kønsperspektiv.

Der gives ingen anvisninger i artiklerne, men der bidrages til refleksion over den samfundsmæssige udvikling og indflydelsen på den udvikling, der er startet med omlægning til professionsbacheloruddannelser. Det er professionernes identitet, der fokuseres på. Den etiske perspektivering, hvor patienter, klienter og mennesker med hjælp behov kommer ind i billedet, melder historien indtil videre ikke noget om.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, cand.phil., MPH, sundhedskonsulent, Folkesundhed København.

Fra professionel til ven

Alain Topor
Fra patient til person
Oversat fra svensk af Kirsten Vagn Jensen
København: Akademisk Forlag 2005
248 sider, 269 kr.

Alain Topors nye bog "Fra patient til person" er en forlængelse af hans doktorafhandling "Managing the contradictions," der beskæftigede sig med recovery - at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse. Topor har siden deltaget i et stort svensk projekt, der, med afsæt i recovery og på baggrund af 30 kvalitative interview med brugere, der er kommet sig, har udviklet en række produkter og aktiviteter. 

Bogen bygger på disse interview samt på to fokusgrupper, der tematisk har beskæftiget sig med "Mestringsmåder" og "Professionelle der har været til hjælp."  

Udgangspunkt er, at de fleste mennesker, der får svære psykiske problemer, kommer sig helt eller delvist. Der er fokus på disse menneskers erfaringer og viden om, hvad de selv gør for at komme sig, og hvad andre kan gøre for at støtte dem. 

Forfatteren indleder med at analysere forskellige definitioner på begrebet "at komme sig." Vejen hen imod at komme sig skildres herefter af personerne selv, og der argumenteres for nødvendigheden af, at de professionelle ændrer vinkel, så de bliver i stand til at indtage et brugerperspektiv. 

Personernes arbejde med deres problemer berøres, og det samme gør den hjælp, som de har fået af andre, først og fremmest professionelle, men også venner og pårørende. 

Ud fra denne viden fremsættes konklusioner med relevans for den professionelle indsats og de organisationer, der hjælper mennesker med alvorlige psykiske problemer i deres arbejde med at komme sig. Topor påpeger, at denne nye viden bærer præg af en vidensøgende usikkerhed, der står i modsætning til den skråsikkerhed, der ofte har præget den traditionelle psykiatri. 

Sidst i bogen finder man et vigtigt og tankevækkende afsnit, hvor forfatteren reflekterer over relationen mellem brugeren og den professionelle. Han berører begreber som sympati/empati og spontan/kontrolleret kontakt. Topor argumenterer for en legalisering af andre kontaktformer end den psykoanalytisk inspirerede, tavst lyttende og neutrale hjælperposition. Forskningen har vist, at en relation, som antager et mere venskabeligt tilsnit, i nogle tilfælde har været af stor betydning i processen frem imod at komme sig. Decentraliseringen af psykiatrien har bevirket, at samværsformen i dag kan dække lige fra en halv times kontakt på et kontor til halve og hele dage i personens eget hjem. Det aktualiserer en debat om relationens indhold.

Afslutningsvist fremsættes en lang række spørgsmål, som kan synliggøre, hvor langt man er med udviklingen af egen organisation i forsøget på at tilvejebringe de bedste vilkår for at komme sig.

Bogen kan ses som et vigtigt indlæg i den tiltrængte debat om, hvordan man skal forstå sindslidelsens kerne, samt hvad der gør, at mennesker kommer sig fra alvorlige psykiske problemer, og hvad der betinger god praksis.

Af Anne Klinte, psykiatrisk sygeplejerske, cand.scient.soc., ansat i PsykoVision. 

Tykke børn er ikke glade 

Bente Klarlund Pedersen

Børn og motion

København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2005
160 sider, 199 kr.

Jeg har med stor fryd læst Børn og motion. Bogen er yderst velskrevet med et fornøjeligt, fint og veldokumenteret indhold, garneret med herlige fotos af glade og aktive børn.  

Der er en god og overskuelig indholdsfortegnelse, som gør den let at anvende som opslagsbog. Målgruppen er bred, nemlig alle, der er interesserede i at fremme en god, glad og aktiv barndom med gode vaner, som forhåbentlig kan bæres med ind i voksenlivet.

Bogen er et must for sundhedsplejersker, da den giver en god og dokumenteret baggrundsviden, og derved gør os bedre rustede til samtalen med børn og voksne.

Forfatteren slår nok en gang fast, at koncentration, selvværd og evne til at lære er nøje forbundet med en god kost og ditto motionsvaner.

De små aktive gøremål i dagligdagen er heldigvis også med i motionsregnskabet og kan uden synderligt besvær og dyre investeringer sættes i vejret med et bedre, mere aktivt og gladere liv til følge for børn, unge og voksne.

Der gives en lang række praktiske og brugbare råd til at fremme denne udvikling.Det kræver kun lidt omtanke og et par ben at gå, hoppe, springe og løbe med, hvilket sammen med god kost med nok kalk også forebygger osteoporose.

Forfatteren punkterer en ofte fremsat myte, nemlig den at tykke mennesker er gladere end andre mennesker. En undersøgelse viser, at tykke børns livskvalitet er lige så dårlig som livskvaliteten hos børn med cancer.

En svensk undersøgelse viser, at blot 40 minutters daglig idræt for børn i 1. og 2. klasse giver øget knoglemasse og skeletstørrelse som voksen. Knoglernes styrke grundlægges i barndommen, og der kan kun i ringe omfang kompenseres for manglende vægtbærende aktivitet (hoppe, springe m.m.) senere i livet.

Så stil bilen, tag cyklen, trapperne og tiden til at lege ude og inde med dit barn, og må vi så få indført en times gymnastik om dagen på samtlige klassetrin og få afskaffet indeordningerne på skolerne.

Af Susanne Jørgensen, sundhedsplejerske i Sundby Syd. 

Provokerende stewardesse skaber forandring

Andrés Ragnarsson

Anbring først iltmasken på dig selv

At have et handicappet eller alvorlig sygt barn

Oversat fra islandsk af Oddný Frederiksen, Gudún Gudónsdóttir
København: Dansk Psykologisk Forlag 2005
117 sider, 198 kr.

Som oftest når man har læst en bog, som afspejler et menneskes inderste tanker og følelser, bliver man berørt. På samme måde berøres man af bogen "Anbring først iltmasken på dig selv," og når man lægger den fra sig, er det med en følelse af, at den har gjort en forskel. 

I bogens forord skrives, at svagheden ved bogen er, at den henvender sig til både forældre og fagfolk. Dette er samtidig bogens styrke, idet bogen kan danne grundlag for et fælles sted at mødes for forældre og fagfolk og styrke forståelsen for både de svagheder og kompetencer, som forældre til handicappede eller alvorlig syge børn har. 

Bogens omdrejningspunkt er forfatterens egen faglige og personlige tilgang til det at leve et liv med et handicappet barn. Forfatteren er psykolog, hvilket er synligt gennem bogen og afspejler sig i de refleksioner, han gør sig. Det psykologiske aspekt præsenteres endvidere i en beskrivelse af Elisabeth Kübler-Ross' teori om sorgens faser og Johan Cullbergs teori om kriseforløb.

Bogens titel "Anbring først masken på dig selv" er et billede på den tilbøjelighed, forældre til handicappede børn har til at sætte barnets behov før deres egne. En stewardesses instruks om først at placere iltmasken over egen mund provokerer først forfatteren. Senere danner denne instruks dog udgangspunkt for en refleksion, som er den røde tråd i bogen: at sørger du som far eller mor for at få dækket egne behov, bliver du en bedre forælder.

Begrebet medafhængighed, som måske bedst kendes fra pårørende til alkoholikere, er et væsentligt aspekt i bogen. Dette begreb anvendes til at belyse, hvordan forældre til et handicappet barn ofte føler sig ude af stand til at håndtere situationen, men selv oplever at være offer og dermed bliver medafhængige. Det beskrives, hvordan forældrene kan være tynget af dårlig samvittighed og ikke under sig selv at føle tilpashed. Hovedbudskabet er, at den dårlige samvittighed ikke er konstruktiv for hverken barnet eller dets forældre, men at forældrene ved at tage styringen over deres liv samtidig bliver bedre forældre.

Bogen afsluttes i en religiøs kontekst, hvor tro eller viljen til at tro præsenteres som en mulighed for at dele sorgen og ansvaret og dermed arbejdet med at tage styringen i sit eget liv.

Bogen er velskrevet i et meget billedligt sprog og kan fungere både som inspiration og vejledning for forældre med et handicappet eller alvorlig sygt barn. Som fagbog for sygeplejersker og sygeplejestuderende giver den indblik i kendte teorier om sorg og krise, men det primære udbytte er betinget af forfatterens dybe engagement, som giver muligheden for at få en bred indsigt i de reaktioner og forsvarsmekanismer, forældre kan udvise, og dermed en større forståelse og respekt, som kan danne grundlag for samarbejdet mellem forældre og sygeplejersker.

Af Anne Bondesen, underviser/afsnitsleder på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev, cand.mag.pæd.psych. 

Vi savner standarder for kvalmebehandling 

Kristin Markussen

Kvalme

En sykepleiefaglig utfordring

Oslo: Fagbokforlaget 2005
149 sider, nkr. 198

Denne nye bog er skrevet på norsk af Kristin Markussen, som er forskningssygeplejerske på Rikshospitalet i Oslo. Bogen omhandler emnet kvalme og er relevant for stort set alle sygeplejersker, da problemer med kvalme er et af de områder, vi dagligt står over for at løse hos vores patienter, hvad enten det drejer sig om den nyopererede patient, patienten i kemoterapi eller den terminale patient. Det er netop disse tre voksne patientgrupper, bogen beskæftiger sig med. 

Bogen starter med en gennemgang af juridiske aspekter i forbindelse med medicinadministration generelt, f.eks. dokumentationspligt og informationspligt. Det er selvsagt vigtige aspekter, men de synes mindre relevante i denne bog.

Herefter følger en gennemgang af, hvilke patientgrupper der er plaget af kvalme, og et meget grundigt afsnit om kvalmens fysiologi, som er nødvendig at kende i forbindelse med valg af antiemetika.

Der er et virkelig godt afsnit om forventningskvalme med forslag til sygeplejehandlinger, ikke kun i form af medikamentel behandling, men også ved brug af alternative tiltag såsom muskelafslappende behandling, fantasirejser, fodmassage og akupressur. Her savnes en omtale af akupunktur som en anden mulig kvalmereducerende behandling. 

Det følgende afsnit omhandler specifikt den postoperative kvalme med en grundig gennemgang af kvalmefremkaldende faktorer og behandlingsforslag. Her ville det være relevant med en fokusering på standardiserede profylaktiske tiltag såsom ondansetron og dexamethason peroperativt, hvilket mange studier har vist har en effektiv kvalmeforebyggende effekt til forskellige indgreb. Ud over de behandlingsforslag, der beskrives i den postoperative fase, ville det ligeledes være oplagt at argumentere for standardiserede instrukser (guidelines) for kvalmebehandling for at sikre en optimal behandling.

De sidste to afsnit beskriver den cytostatika-inducerede kvalme og kvalme hos den terminale patient illustreret med gode patienthistorier.

Alt i alt giver bogen en fin gennemgang af årsagerne til kvalme og anviser såvel medikamentelle som sygeplejebehandlinger. Den er et godt supplement til den i øvrigt sparsomme litteratur om problemet kvalme. Selvom bogen er skrevet på norsk, er den letlæselig. Den er overskuelig og pædagogisk opbygget med en opsummering og testspørgsmål efter hvert afsnit. Målgruppen er sygeplejestuderende, men den kan også med fordel bruges af uddannede sygeplejersker, som ønsker at tilegne sig mere viden om pleje og behandling af en patient med kvalme.

Af Dorthe Hjort Jakobsen, klinisk oversygeplejerske, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. 

Uforløst

Lise Andersen

Alabadoster

Roman
Lyngby: Holkenfeldt 3 2005
192 sider, 195 kr.

Lise Andersen har skrevet en lille historie om en ældre mand ved navn Johan, der bor sammen med sin psykisk syge datter Signe. Det er en fortælling, der kredser omkring Johans erindringer om det forgangne liv med den afdøde hustru Tilli og den altid anderledes datter Signe, der i dag er psykisk syg. Savnet af den afdøde kone og hans nuværende liv med datteren er det gennemgående tema i fortællingen.

Derudover er flere sideløbende dagligdags fortællinger om venner og familie, f.eks. om da Johan på et tidspunkt er ved at give op og bliver hevet op ved venners hjælp.

Det er en bog, der aldrig rigtig får bygget historien op, men bliver hængende i en mands tilbagevendende refleksioner over et langt liv. Den psykisk syge datter får vi aldrig rigtig en forståelse af, hun lever i bogen som en skygge, der primært udfolder sig gennem gentagne sætninger fra børnesangen Alabadoster eller dumpe lyde fra første sal.

Højdepunktet i bogen er centreret omkring datteren Signe, men det bliver til en underlig uforløst episode, der ikke bliver skabt forståelse for eller bundet sløjfe på.

Bogen er ikke relevant for sygeplejersker.

Af Anne Klinte, psykiatrisk sygeplejerske, cand.scient.soc., ansat på PsykoVision.