Ingen akut mangel på anæstesisygeplejersker

​

Anæstesisygeplejersken er en gråhåret dame, og hun skal snart pensioneres. Sådan var den generelle forestilling, da Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygeplejersker (FSAIO) i 2005 gennemførte en undersøgelse med titlen "Anæstesisygeplejersken går på pension - Fup eller Fakta?" (se boks 1).

Vi vidste samtidig, at behovet for anæstesisygeplejersker ikke vil blive mindre i fremtiden, fordi nye aktiviteter som f.eks. præhospital behandling og akutbiler sammen med flere operationer og dermed flere anæstesier vil øge det (1,2,3,4).

Formålet var at undersøge: 

•  hvor mange anæstesisygeplejersker, der på undersøgelsestidspunktet var beskæftiget med anæstesi i Danmark
• om der vil opstå problemer med at rekruttere specialuddannede anæstesisygeplejersker, når man ser på anæstesisygeplejerskernes nuværende aldersfordeling og den nuværende uddannelseskapacitet pr. år.

Metode

For at kunne belyse problemstillingen er der benyttet to metoder. Dels har vi i samarbejde med de amtslige arbejdsgrupper under FSAIO gennemført en registrering af antallet af anæstesisygeplejersker og deres alder, dels har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse.

 
Første del af undersøgelsen var en optælling af anæstesisygeplejersker foretaget i samarbejde med de amtslige arbejdsgrupper. Indsamlingen af data forløb fra foråret 2005 til efteråret 2005. En undtagelse herfra er data for det tidligere Københavns Amt og HS, hvor der er benyttet data fra en tilsvarende undersøgelse fra 2003, fordi det var vanskeligt at finde lokale kontaktpersoner, som ville deltage i dataindsamlingen. Samtidig skønnede vi, at det ikke ville påvirke undersøgelsens resultat.

Data fra København og HS var opgjort i intervaller på et år. Disse data er fremskrevet, så de kan sammenlignes med de data, der er indsamlet i 2005. Antallet af sygeplejersker er opgjort i femårsintervaller. Optællingen har fokuseret på personer, ikke ansættelsesbrøker, normeringer eller lønkroner.

Antallet af anæstesisygeplejersker er gjort op og fremskrevet hhv. fem og 10 år.  

Spørgeskemaundersøgelsen

Undersøgelsens anden del var en spørgeskemaundersøgelse. Målet var at kortlægge uddannelseskapaciteten og eventuelle ledige stillinger. Derudover var målet at få en subjektiv vurdering af uddannelseskapaciteten og den fremtidige afgang af anæstesisygeplejersker fra personer placeret på ledelsesniveau.

Spørgeskemaet blev udsendt til formanden for de amtslige specialuddannelsesråd eller, hvor dette ikke var muligt, til en centralt placeret oversygeplejerske/ledende overlæge. Udsendelsen af spørgeskemaet foregik i andet halvår af 2005. Ved manglende respons blev nyt spørgeskema udsendt, hvilket førte til en svarprocent på 100. 

Resultater

Optællingen af anæstesisygeplejersker viser, at der på opgørelsestidspunktet i 2005 var i alt 1.771 specialuddannede anæstesisygeplejersker beskæftiget med anæstesi i Danmark.

Optællingen viste, at den største andel af anæstesisygeplejersker befinder sig i aldersgrupperne fra 41-45 år, 46-50 år, og 51-55 år, med ca. 400 sygeplejersker i hver gruppe. I aldersgruppen 56-60 år er der ca. 230 sygeplejersker, og i aldersgrupperne over 60 er der kun få sygeplejersker.

Variationen fra amt til amt er ikke stor, og det er en generel tendens, at de fleste anæstesisygeplejersker findes i aldersgrupperne fra 41 til 55 år (se figur 1).

Først når gruppen på 51-55 år nærmer sig pensions- og efterlønsalderen, dvs. i løbet af 5-10 år, vil vi se, at afgangen af anæstesisygeplejersker for alvor vil tage til. 

Uddannelseskapacitet

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der på landsplan er 87 uddannelsespladser pr. år. Kun i to tidligere amter (Bornholms Regionskommune og Sønderjyllands Amt) er der planer om at øge kapaciteten med en enkelt plads hvert sted, hvilket giver i alt 89 pladser på landsplan. Storstrøms Amt angiver, at man over en seksårs periode har bevilling til ni ekstra uddannelsesforløb (se boks 2). 
 

Antallet af uddannelsespladser viser meget store udsving i de tidligere amter. HS uddanner med 15 pladser årligt flest anæstesisygeplejersker. Roskilde Amt, Frederiksborg Amt og Bornholms Regionskommune uddanner færrest (se tabel 1).

Fremtidigt behov for anæstesisygeplejersker

I spørgeskemaundersøgelsen vurderer fire respondenter (HS, Fyns, Københavns og Storstrøms Amter), at amtets uddannelseskapacitet er passende i forhold til behovet. Disse fire amter har, ikke overraskende, også en stor uddannelseskapacitet.

I HS begrundes dette yderligere med en analyse af uddannelseskapacitet vs. aldersfordeling foretaget i 2003. Konklusionen på analysen var, at kapaciteten var passende.

To af de fire respondenter, som vurderer amtets uddannelseskapacitet til at være passende, angiver, at der er ledige stillinger i amtet. Man forudser dog, at dette vil løse sig, når de næste kursister er færdiguddannede.

Ni respondenter vurderer, at amtets uddannelseskapacitet er for lille eller meget for lille i forhold til det fremtidige behov. Af disse angiver seks, at der er ledige stillinger på en eller flere afdelinger i amtet.

En enkelt respondent erkender, at der i løbet af en årrække vil opstå store rekrutteringsproblemer pga. alder. Alligevel vurderer respondenten, at den nuværende kapacitet er passende, fordi man ganske enkelt ikke kan tilbyde de færdiguddannede anæstesisygeplejersker beskæftigelse inden for specialet på nuværende tidspunkt.

Fire respondenter peger på, at amternes nedlæggelse og regionernes oprettelse medfører en betydelig usikkerhed om behovet for uddannelsespladser.

En enkelt respondent nævner muligheden for sygehuslukninger som noget, der vil få indflydelse på det fremtidige behov for uddannede anæstesisygeplejersker.

En respondent angiver tilgangen af nye aktiviteter, f.eks. præhospitalsordninger, som et større problem for kapaciteten end naturlig afgang.

Hvis man ser på antallet af uddannelsespladser på landsplan - 89 årligt - og sammenholder dette med antallet af anæstesisygeplejersker, som forsvinder fra specialet pga. alder, er kapaciteten stor nok (se tabel 1).

Dog dækker dette over store forskelle fra det ene amt til det andet. I Frederiksborg Amt har man f.eks. to uddannelsespladser årligt i forhold til 93 ansatte anæstesisygeplejersker (ratio 1:46,5). I den anden ende af skalaen finder man Storstrøms Amt med otte uddannelsespladser årligt i forhold til 69 ansatte anæstesisygeplejersker (ratio 1:8,6). 

Diskussion

Anæstesisygeplejerskerne er ikke helt så gråhårede, som vi troede. Først i løbet af 5-10 år kommer der for alvor skred i afgangen pga. alder. Uddannelseskapaciteten på landsplan er passende, når den udelukkende vurderes i forhold til afgang pga. alder. Afgang på grund af alder kan altså ikke alene forklare det rekrutteringsproblem, som over halvdelen af amterne har.

Undersøgelsen tager ikke højde for, at en del anæstesisygeplejersker ikke bliver i specialet til pensioneringen, hvilket stemmer med, at ni ud af 15 respondenter vurderer uddannelseskapaciteten til at være for lille eller meget for lille.

Der er store forskelle på uddannelseskapaciteten fra amt til amt. Visse amter er meget aktive med at uddanne anæstesisygeplejersker, andre ikke.

Man kan tænke sig, at visse amter har nydt godt af naboamternes store uddannelsesaktivitet og dermed selv har undgået at investere i uddannelse af anæstesisygeplejersker. Dette gør sig måske mest gældende på Sjælland. Når uddannelsesplanlægningen overgår til regionerne, kan dette ændre sig, og man må forvente, at det udligner sig.

Næsten halvdelen af amterne har ledige stillinger på en eller flere afdelinger. Det kan være en af grundene til, at problemet med afgang pga. alder overvurderes. I undersøgelsen har vi ikke set på variationer inden for det enkelte amt, men rekrutteringsproblemer eller ledige stillinger kan også skyldes, at den enkelte arbejdsplads ikke vurderes som attraktiv. Disse forhold har vi ikke belyst.

Det er dog klart, at hvor der ikke i øjeblikket er ledige stillinger, kan man ikke på nuværende tidspunkt uddanne sygeplejersker, som først skal bruges i løbet af 5-10 år.

Endelig kan nye aktiviteter som f.eks. præhospital behandling medføre et øget behov for anæstesisygeplejersker, og det kan udgøre et større problem end afgang på grund af alder. 

Svagheder ved undersøgelsen

Optællingen af anæstesisygeplejersker viser, at der på opgørelsestidspunktet var i alt 1.771 specialuddannede anæstesisygeplejersker beskæftiget med anæstesi i Danmark. Opgørelsen er ikke foretaget med en bestemt dato som skæringsdato, hvilket kan betyde, at nogle er talt med to steder. Derudover er der muligvis beskæftiget nogle i den private sektor, som ikke er talt med. Det kan give en lille skævvridning.

I undersøgelsen belyser vi kun den afgang fra specialet, som skyldes pensionering. Det er ikke sandsynligt, at alle anæstesisygeplejersker forbliver i specialet til pensions- eller efterlønsalderen. En vis afgang til andre job eller andre specialer er forventelig. 

Konsekvenser for praksis

Mangel på anæstesisygeplejersker på grund af snarlig pensionering er en myte. Men det er dog et faktum, at der i over halvdelen af landets amter er ledige stillinger og/eller rekrutteringsproblemer. Derfor skal problemstillingen tages alvorligt. Denne undersøgelse er med til at vise, at regionerne bør udarbejde prognoser for anæstesisygeplejerskernes afgang pga. alder og ikke mindst afgang til andre specialer eller stillinger. Målet er, at uddannelseskapaciteten hele tiden modsvarer behovet for anæstesisygeplejersker.

En vurdering af uddannelsesbehovet bør også tage udgangspunkt i et skøn over det fremtidige behov for anæstesisygeplejersker. Faktorer som omstrukturering af sygehusvæsnet, placeringen af de enkelte specialer, udviklingen i accelererede patientforløb og udviklingen af nye anæstesimetoder, opgaveglidning og nye aktiviteter som f.eks. præhospital behandling vil påvirke det fremtidige behov for anæstesisygeplejersker. 

Nye spørgsmål

I hvor høj grad søger anæstesisygeplejerskerne til andre specialer eller job? Hvilke faktorer er med til at tiltrække og fastholde anæstesisygeplejerskerne i anæstesien? Det er nogle af de spørgsmål, denne undersøgelse rejser, og som det kunne være spændende at få svar på i en fremtidig undersøgelse.

Anne Svendsen er intensivsygeplejerske og sygeplejerske med specialfunktion i klinisk sygepleje ved
Kirurgisk Center, Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.

Tak til Anæstesisygeplejerske Kirsten Høgh Jensen, bestyrelsesmedlem i FSAIO, for hjælp til at gennemføre undersøgelsen og tak til FSAIOs bestyrelse og amtslige arbejdsgrupper inden for anæstesi for hjælp til dataindsamling. Artiklens konklusioner er helt og holdent forfatterens egne.

Litteratur

1. Rosenmeier R, Aagaard P, Tarm, Lemvig, Skive, Ringkøbing, Odder, Grenaa og Brædstrup. Dagens Medicin 11.11.2005.
2. Rosenmeier R, Der opstår hele tiden forandringsbehov. Nærmere kan jeg ikke komme det. Dagens Medicin 11.11.2005.
3. Sundhedsstyrelsen, Specialeplanlægning, København 2006. http://www.sst.dk/Planlaegning og behandling/Specialeplanlaegning.aspx?lang=da
4. Christensen KB, Redderne vil erstatte sygeplejersker. Sygeplejersken 2006;20:10-11.
5. Sundhedsstyrelsen, Specialuddannelser for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje; CIR nr. 93 af 26/06/1997 www.retsinfo.dk​/