Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sundhedstiltag og folkeskoleelevers dagligdag

Artiklen henvender sig til sundhedsplejersker og sygeplejersker beskæftiget med børn og unge. Hovedbudskabet er, at der mangler et samspil mellem folkeskolens sundhedstiltag og elevernes dagligdag. Artiklen er baseret på forfatterens antropologiske speciale.

Sygeplejersken 2007 nr. 10, s. 44-44

Af:

Lena Noboa Engberg, antropolog


1007_44_01-2

Arkivfoto: Scanpix

Sundhedstiltag i folkeskolen har i dag fokus på selvdisciplin og ansvar for egen sundhed. Det hviler på individet at gøre noget ved det; man skal selv gøre sig sund. I dette studie er undersøgt, om og hvordan sundhedstiltag bruges af folkeskoleelever i deres dagligdag.

Undersøgelsen er baseret på observation af undervisning, hvor sundhed indgik, fokusgruppediskussioner, interviews af elever i 8. og 9. klasse samt interviews af lærere og sundhedsplejersker.

Det viste sig, at sundhed i sig selv ikke er afgørende for, hvordan eleverne handler. Derimod er samvær, fællesskab, skønhedsidealer, hyggespisning og sport som fornøjelse vigtige og står i modsætning til skolens krav om selvdisciplin.

Pigers fedmesnak

Idealet om den flotte krop var afgørende for pigernes måde at handle på, ligesom det også var et vigtigt element i pigernes interaktion med hinanden. Pigernes fokus på krop og vægt var derved kun i mindre grad motiveret af en bevidsthed om sundhed.

Pigerne var meget optaget af at snakke om overvægt, men praktiserer ikke nødvendigvis vægtkontrol, selvom de deltager i fedmesnak. Fedmesnak var et middel til at øge hinandens selvfølelse ved at give social støtte. Responset på udsagnet "jeg er så fed" er en bekræftelse af, at det ikke er så slemt, som det ser ud til. Paradoksalt nok viste undersøgelsen også, at fedmesnak indebærer et element af selvnedgørelse og bidrager dermed til en negativ selvopfattelse.

Skolefjerne drenge

En gruppe af skolefjerne drenge slog sundhedsbudskaberne af sig i en generel distancering og afvisning af skolens budskaber. Det var også denne gruppe af drenge, der udviste modstand mod undervisningen i idrætstimerne, og som af andre elever blev betegnet som "ballademagere."

"Ballademagerne" samt de skolefjerne indvandrerdrenge anvendte ironi og opposition som en reaktion på skolens opdragende funktion (selvdisciplin). De har med andre ord udviklet en kultur domineret af det private liv, som står i et modsætningsforhold til skolens institutionelle mål.

Gør det sunde mad sejt

Studiet viste, at det er nødvendigt at relatere oplysning om hensigtsmæssige mad- og motionsvaner til noget, som optager eleverne. Spisning og motion er for pigerne tæt relateret til et skønhedsideal. En udfordring her er at give pigerne et alternativ til Barbie-skønhed og anerkende de forskellige kropsformer, der eksisterer.

For mange piger er udseende og følelser omkring kroppen følsomme emner, hvorfor undervisningen med fordel kunne finde sted uden for skolen, f.eks. i en klub, hvor det er muligt at diskutere intime spørgsmål og stille "dumme spørgsmål" og med eventuel deltagelse af en diætist eller en fitness-instruktør.

Studiet viste også, at fremtidig sundhedsoplysning bør fjerne fokus på elevens eget ansvar for sundhed og i stedet anerkende, at det er en samfundsmæssig opgave at forebygge overvægt. Dette kunne ske ved i højere grad at inddrage elevernes levekår i sundhedsundervisningen og gennem øget regulering, f.eks. i form af forbud mod salg af usunde produkter på skolen.

At skabe flere og bedre rammer for spisning og fællesskab på skolen kunne også være et middel til at ændre elevernes madpraksis. Det kunne ske gennem etablering af cafélignende kantiner, som samtidig udbød sund moderne mad. Ved at gøre det sunde mad sejt ville også gruppen af skolefjerne drenge lade sig friste af det sunde på skolen.

Specialet "Mad og motion: Sundhedstiltag og danske elevers praksis." Specialerække nr. 411, Institut for Antropologi, Københavns Universitet 2006, kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren eller Københavns Universitet.