Fortabt i en verden af Pampers

Ældre går med ble. Verden bliver vendt på hovedet for en afrikansk journalist.
Foto: Katrine Birkedal Christensen

I Uganda levede 99-årige Stanley Tomusange en gang et luksuriøst liv, men nu bor han i total armod og venter kun på mødet med sin skaber. Hans tænder falder ud af sig selv, og han kan aldrig være sikker på, hvor det næste måltid kommer fra. Huset, han bor i, kunne falde sammen under den næste storm. Hvis Tomusange havde været født og opvokset i Danmark, ville hans skæbne have set ganske anderledes ud.

For det første ville han højst sandsynligt blive anbragt i en form for beskyttet bolig eller på et plejehjem. Han ville sikkert blive forsynet med en lind strøm af bleer og smukke sygeplejersker, der ville være parate til at skifte dem, når det blev nødvendigt. Han ville næsten med sikkerhed lide af en sygdom, der hedder Alzheimers, som mange danskere over 60 år lider af. Sygdommen udsletter gradvist hukommelsen, til der ikke er mere tilbage.

Men ikke nok med det, siden han kun har tre tænder tilbage ud af sine 32, ville han have en sygeplejerske til at mose sin mad for sig, og hvis han var heldig, ville han blive madet iført hagesmæk og i selskab med de andre beboere.

Og hvis Tomusange har klaret 99 år under et utæt tag med et ubehandlet brækket ben og ingen mad i et land, hvor den forventede levealder er 51 år, ville han nemt kunne have pustet 120 lys ud i det nordiske land, hvor gennemsnitsdanskeren bliver mindst 76 år.

Levevilkårene for gamle mennesker i de to lande kan slet ikke sammenlignes, for mens en ugander, hvis han/hun er så heldig at nå til 70-års-alderen, slider som frivillig plejer, bliver en dansker på samme alder passet som en baby.

Ældre er barnepiger i Uganda

På grund af den forventede levealder i Uganda dør mange børn tidligt og tvinger deres gamle forældre - som ifølge dansk standard ville komme på et komfortabelt plejehjem - ud i rollen som barnepige eller frivillig plejer for de efterladte børnebørn.

Da jeg den 4. juli fulgte ældreplejen i Danmark, gik det modsatte op for mig: de fleste danskere ville kunne tage sig af deres forældre, bedsteforældre og i mange tilfælde deres oldeforældre. Alle sammen levende, om end ikke livlige.

På plejehjemmet Ørbygaard i Rødovre uden for København sidder Serina Eggersborg på 68 år i værelse nr. 30. Hun voksede op i et cirkus, men sidder nu i kørestol, efter at hun blev lam i venstre side. Mange af historierne på plejehjemmet ligner Serinas. Deprimerende. Folk, som havde et liv, og som nu venter på at dø. Selvom Serina har en søn, må hun indrømme, at hun ikke ved, hvor han er, eller hvordan han ser ud, fordi han ikke besøger hende.

Men som Dan Sørensen, oversygeplejerske på plejehjemmet, siger: "Mange siger farvel til deres forældre, mens de stadig kan huske dem. De hader at se dem sådan. De kommer først tilbage, når de skal arve."

Dansk virkelighed slår hårdt

Dette er en realitet, der slår hårdt for en afrikaner, som kommer fra et land, hvor familier tager sig af deres gamle, også selvom det betyder, at de skal hente hjælp udefra.

De er konstant på besøg i landsbyen for at sikre sig, at de ældre familiemedlemmer har det godt, og sommetider får et barnebarn denne ærefulde opgave. Da 74-årige Mary Babirye fik et slagtilfælde for mere end 10 år siden, hentede hendes søn hende fra hendes hjem i Katwe og tog hende med hjem for at bo hos ham. Slagtilfældet lammede hende fra hoften og ned og bevirkede også, at hun blev inkontinent. Men hun boede hos sin søn indtil marts 2007, hvor hun døde på Mulago Hospital med sit barnebarn ved sin side som plejer.

Men sådan var det ikke gået, hvis hun havde været dansker. "Nogle af disse folk er inkontinente. Jeg ville ikke se min kone sådan! Det går over grænsen," siger sygeplejersken Dan Sørensen.

Danmark er en verden af bleer. Man kan ane dem igennem bukserne af den gamle mand, som humper forbi med et gangstativ. De bæres også af Rita Matz, 87 år, som tilbragte sine unge dage som campist, rejsende igennem Europa med sin campingvogn. Nu sidder hun ved vinduet på plejehjemmet og laver krydsogtværs, mens hun holder øje med verden udenfor.

"Det var meget svært at flytte ind her. Jeg brød mig ikke om det i starten pga. kulturchokket, men nu har jeg vænnet mig til det," siger hun.

For 87-årige Rita Matz var det lidt af en omvæltning af komme på plejehjem. Det forstår Carolyne fra Uganda godt, for i hendes hjemland bliver de ældre passet af familiemedlemmer, og det er tilmed et ærefuldt hverv. Foto: Katrine Birkedal Christensen

Plejen er som et urværk

Rita Matz hører ikke særlig godt, hvilket måske er heldigt, da hun alligevel ikke kan konversere med de andre beboere på plejehjemmet. 

"Flere af dem kan ikke tale. Jeg savner at køre rundt på sightseeing ...," siger hun.

Danmarks sundhedssystem har også opsøgende tjenester med sygeplejersker, der besøger gamle mennesker, der foretrækker at bo i deres eget hjem, om end med lidt hjælp.

Systemet fungerer præcist som et urværk, og det absorberer et stort antal gæstearbejdere, fordi der er brug for dårligt lønnede medarbejdere.

Ruth Jacobi er en kenyansk sygehjælper på Ørbygaard. Hun er gift med en dansker, og de boede i Uganda i seks år. To andre Ugandere arbejder her, men de har fri, mens jeg er på besøg.

Om eftermiddagen agerer jeg rollen som Agnete Lous skyggesygeplejerske på det opsøgende program, hun driver i Rødovre, som tilvejebringer medicin og varm mad, skifter bleer og kommer med en ren trakealtube, én af de gamle har i halsen. Otte gange om dagen kommer forskellige sygeplejersker på besøg.

Holder tårer tilbage

Idet vi forlader 93-årige Anna Hansens hjem, hvisker hun på dansk: "Jeg er glad for, at du kom for at besøge mig, selvom jeg ikke er for køn at se på." Jeg holder mine tårer tilbage og fortæller hende, hvor smuk hun er. Ja, for fra en ramme på bordet smiler et overvældende smukt portræt af 30-års-udgaven af Anna Hansen til mig.

"Jeg ønsker alt godt for dit land," var hendes afskedsbemærkning. Agnete forklarer, at Anna Hansen er dement og tror, at Uganda stadig regeres af Idi Amin, som var diktator i Uganda i 1970'erne.

Sygeplejerskens rolle er forbløffende. Hvor jeg kommer fra, bliver sygeplejersker uddannet til at gøre folk raske. Når det gælder ældrepleje i Danmark, er det faktisk sygeplejerskens opgave at hjælpe folk til at dø.

"Det er også en del af det at være sygeplejerske. Du lever for at dø. Det er vigtigt at have livskvalitet, indtil du dør," siger Hanne Hodel, chef for Rødovres hjemmepleje.

Danmark har mange gamle. I et samfund som Rødovre med 36.000 indbyggere er 800 gamle afhængige af hjemmebesøg. Dette tal omfatter ikke de ældre, der stadig kan klare sig selv, og dem, der bor på plejehjemmene. Ifølge sygeplejerske, Dan Sørensen, er det for meget at forvente i et land, hvor Alzheimers breder sig næsten lige så hurtigt som kræft, at familien holder ud sammen med dig.

Men på den anden side, i Uganda er der statistisk set ikke kun forskel i antallet af mennesker over 70 år. Hvor Uganda har 2.209 læger til at passe på en befolkning på knap 30 millioner, har Danmark 15.653 læger, der passer på fem millioner. Uganda har 14.805 sygeplejersker, hvor Danmark har 55.425.

Med en kløft som denne vil Uganda få mange flere Babiryes og Tomusanges, mens flere ældre par i Vesten vil fejre deres platinbryllupsdag på plejehjem.

Oversættelse: Lotte og Hugh Matthews