5 faglige minutter: Kartoflerne på Samsø er sundere end befolkningen

Når det gælder rygning, er min karakterstyrke som et knækket sugerør. Undskyldningen denne gang var en 50-års-fødselsdag, hvor den sjoveste (og rygende) del af selskabet var samlet på altanen. De kortvarige følger af altanhyggen i form af en feberhærgende forkølelse viste sig søndag eftermiddag. De langsigtede følger af rygningen fortrænger jeg som oftest, men det kan jo ikke blive ved.

Måske er løsningen et ophold på en ø, f.eks. Samsø? Havluft, friskfangede fisk, hjemmedyrkede økologiske kartofler og asparges samt timelange gåture må da være motiverende. Og de gæve, sunde øboere, der lever i overensstemmelse med den skønne natur, kan utvivlsomt vise vejen.

At nogle danske småøer er truet på grund af affolkning, ved jeg, men intet i min vildeste fantasi har rokket ved den overbevisning, at et ø-liv er et sundt liv. Des større var chokket, da jeg forleden dag stødte på Regionen Midtjyllands store sundhedsundersøgelse fra 2006 "Hvordan har du det?"

Beboerne på Samsø og øvrige småøer i Region Midtjylland har det rigtig skidt. Sammenlignet med regionens 18 andre kommuner får øerne dumpekarakter i forhold til selvvurderet helbred samt antallet af 1) dagligrygere, 2) mænd og kvinder med mindst en ud af tre risikable former for alkoholforbrug, 3) svært og moderat overvægtige og 4) antallet af personer, der dyrker idræt eller får anden motion i fritiden. Det gennemsnitlige antal af kroniske sygdomme pr. indbygger er da også det højeste i regionen.

Det kan dårligt blive værre, og som alle andre steder er der blandt øboerne en klar social ulighed i sundhedstilstanden, bl.a. betinget af en høj arbejdsløshed (selvom den er dalende). Der kunne derfor være rig grobund for en afprøvning af de nys udsendte "Ønskekort - dialog om sundhed" fra Sundhedsstyrelsen, der er specifikt rettet mod kommunerne og deres udsatte grupper. Medarbejdere i ydelses- og jobcentre, aktiveringstilbud mv. forventes at bruge materialet og at varetage en del af den konkrete sundhedsvejledning.

Med ønskekortene skal man selv definere mål og midler og derved tage ejerskab i forhold til at ændre sine uvaner. Til dette bruges tre farvestrålende kort med påskrifterne "det kan jeg godt lide," det vil jeg gerne opnå," og "det vil jeg gerne ændre" samt en bunke tomme hvide kort, hvor man løbende kan nedskrive forhindringer/erfaringer i kampen mod målet. Enkeltvis eller i gruppe forsøger man så at nå i mål. Gerne via en samarbejdsaftale, der følger med materialet, hvor man med sin underskrift angiver de ting, man selv vil gøre for at hjælpe sundheden på vej.

Selvom jeg hverken er på kontanthjælp eller førtidspension, var det vel muligt at få adgang til eksperimentet sammen med alle arbejdsløse rygere på Samsø, når de samles, og kortene skal lægges på bordet? I givet fald ville jeg fluks tage et tomt kort og skrive, at de kommunale forvaltninger ikke skal blande sig i min sundhedstilstand, når jeg kommer for at søge arbejde eller hæve min kontanthjælp. Sådanne gamle DDR-metoder øger ikke min motivation for rygestop, og når jeg bliver motiveret og søger den evt. nødvendige støtte, vil jeg ikke tales ned til via et overpædagogisk kortspil, hvor afsenderen åbenbart mener, at jeg er mere eller mindre sinke, fordi jeg tilhører en defineret udsat gruppe.

Så ved nærmere eftertanke skal Samsø ikke udsættes for et sådant eksperiment. Øboerne finder vel deres egen lokale vej, efterhånden som deres sociale og økonomiske omstændigheder for en god sundhed bedres. Selv bliver jeg hjemme og ser frem til nyopgravede Samsøkartofler næste sommer. Forhåbentligt røgfri.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.