Ansvaret for uløste opgaver skubbes nedad

Foto: Simon Knudsen

Når man mangler 1.500 sygeplejersker på landsplan, og der er bekymring for, om sygeplejerskerne er hos patienterne i tilstrækkeligt omfang, så må man i hvert fald sørge for, at sygeplejerskerne bruger tiden på relevante opgaver.

Konstateringen gøres af Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow. Hun bruger en hel del energi på at skyde myter ned om, at sygeplejerskerne hele tiden vil have nye opgaver uden at lade andre overtage nogle af dem, de allerede har. Noget tyder på, at budskabet efterhånden er ved at trænge ind hos politikere, topembedsmænd og andre fagorganisationer.

Connie Kruckow slår fast, at ansvaret for, at de fornødne ressourcer til at løse opgaverne er til stede, ligger i sundhedsvæsenets overordnede ledelser og på politisk plan.

"Vi ser mange eksempler på, at man forsøger at skubbe ansvaret nedad, og det skal sygeplejerskerne ikke acceptere," siger Connie Kruckow.

Manglen på sygeplejersker har øget mange arbejdspladsers opmærksomhed på, hvad sygeplejerskerne rent faktisk bruger deres ressourcer på. En del af disse opgaver kunne og burde løses af andre faggrupper. Men det er ikke sikkert, at der er andre til at løse opgaverne.

Connie Kruckow: "Mange opgaver ligger uløste, fordi man ved udlicitering af rengøring og på serviceområdet ikke har fået beskrevet opgaverne tilstrækkeligt i kontrakterne og dermed fået taget højde for, at ressourcerne svarer til opgaverne. Det er dyrt at spare, når man ved, at det går ud over patienterne, fordi det i stedet er sygeplejersker, der er nødt til at udføre serviceopgaverne."

Skal ikke løse restopgaver

Hvis sygeplejerskerne ikke selv sætter dagsordenen for, hvilke opgaver de skal løse, er der andre, der gør det, fastslår Dansk Sygeplejeråds formand:

"Mit udgangspunkt har altid været, at sygeplejersker ikke skal løse de restopgaver, som bliver til overs, når man rationaliserer for andre faggrupper."

Connie Kruckow medgiver, at det er svært at stå ude på en afdeling og holde fast i det synspunkt, når der er opkast på gulvet, eller der er beskidt på toilettet, og rengøringspersonalet er gået hjem eller er i gang med andre opgaver. Eller når det drejer sig om en journal, der skal findes, eller der skal afleveres blodprøver på laboratoriet, og der ikke lige er andre til at gøre det.

"Så løser sygeplejerskerne alligevel de uløste opgaver. Ikke fordi vi synes, det er sjovt, men fordi det er nødvendigt, for at patienterne ikke skal vente unødigt eller befinde sig dårligt på afdelingen. Det er så blevet vendt imod os som et udtryk for, at vi bare rager til os af opgaver. Men det er et forvansket billede af virkeligheden. Så kan der være nogen, som i tidens løb har haft en interesse i at fastholde dette billede," siger Connie Kruckow.

Hun er glad for de seneste kortlægninger af, hvad sygeplejerskerne faktisk løser af opgaver, for så kan problemstillingerne gøres meget konkrete.

Men er der ikke engang imellem opgaver, som måske ikke direkte er sygeplejeopgaver, men som alligevel ligger naturligt i forlængelse af den direkte sygepleje? Vil det ikke være svært at lade være med at udføre disse opgaver?

Connie Kruckow: "Det er klart. Vi skal heller ikke gøre området omkring patientens seng til Fredericia Banegård med et virvar af forskellige faggrupper. Det er ikke et spørgsmål om, at sygeplejerskerne ikke kan og ikke vil tage disse opgaver, når de er naturlige i en sammenhæng. Men når man står i en situation, hvor man mangler 1.500 sygeplejersker på landsplan, så er man i en situation, hvor det er nødvendigt at se på, hvad der er den mest fornuftige måde at fordele opgaverne på. Det handler ikke om, at der er opgaver, som ikke er "fine" nok, men om det er fornuftigt, at man skal have en tre et halvt års sygeplejerskeuddannelse for at løse opgaverne."

Det er det, der er formandens ærinde: Sygeplejersker bør bruge deres tid på det, de er uddannet til.

"Vi ved, at det betyder noget for antallet af komplikationer for patienterne, det betyder noget for det antal dage, patienterne skal være indlagt, og det betyder noget for patienternes dødelighed, at der er det tilstrækkelige antal sygeplejersker, og at sygeplejerskerne bruger deres tid på sygepleje i tilstrækkeligt omfang. Hvis vi i forvejen er ved at nå et punkt, hvor man kan være bekymret for, om sygeplejerskerne er ved patienterne i et forsvarligt omfang, så må vi i hvert fald sørge for, at de bruger tiden på det rigtige!"

Formelle barrierer skal væk

Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd har i sine input til kvalitetsreformen peget på, at man bliver nødt til at nytænke arbejdsdelingen mellem faggrupperne i sundhedsvæsenet, fortæller Connie Kruckow, der deltog i forberedelserne til kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne.

"Hvis vi bliver ved med at fordele opgaverne, som det er sket i nogle år - uden at tænke udvikling - så får vi ikke tilstrækkelig kvalitet for patienterne. Vi har også påpeget, at de autoriserede sundhedspersoner - deriblandt sygeplejerskerne - skal sikres det størst mulige selvstændige arbejdsfelt. Og så har vi foreslået, at der nedsættes en national "task force," som skal vurdere denne opgavefordeling. Det er det, der nu ligger i trepartsaftalen mellem regeringen og de faglige organisationer. Det er faktisk vores forslag, som nu indgår i regeringens kvalitetsudspil. Det er vi tilfredse med," siger Connie Kruckow.

"Det er første skridt på vejen. Men herudover kræver det, at der er politikere, som har mod og mandshjerte til også at flytte på nogle af de formelle barrierer."

Connie Kruckow ser ikke noget problem i, at sygeplejerskerne flytter nogle af deres opgaver til andre faggrupper. Til gengæld er der nogle opgaver, som naturligt ligger i forlængelse af de traditionelle sygeplejeopgaver, men som hidtil har været lægeopgaver. Disse opgaver kan sygeplejersker godt overtage, men autorisationsloven for sygeplejersker er en formel barriere for det. Ifølge Sundhedsstyrelsen er dét at stikke en nål gennem huden at betragte som et operativt indgreb, som dermed hører ind under et lægefagligt ansvar.

"Hvis det ikke er det glade vanvid, så ved jeg ikke, hvad det er. Så er det da på tide at få ændret autorisationsloven for sygeplejerskerne. Tænk, at en sygeplejerske stadig formelt ikke kan foretage en injektion uden lægefaglig delegation. Eller give patienten to Panodiler uden lægelig ordination. Når man kan få hele registret af Panodiler og Kodimagnyler på tankstationen. Det er absurd og gør mig noget stram i masken," siger Connie Kruckow.

Sygeplejerskernes formand fastslår, at udgangspunktet for en ny opgavefordeling omkring patienten må være, at det er fagligt forsvarligt: "Det handler om at være patienternes vagthund. Der er opgaver, som kan løses af andre end sygeplejersker, men det er ikke det samme som, at det er opgaver, der kan løses af hvem som helst. Så ville der ikke være nogen mening med, at vi har forskellige professioner i sundhedsvæsenet."