Boganmeldelser

Et højt fagligt niveau

Ingrid Egerod (red.)
Lærebog for sygeplejestuderende

Dokumentation og kvalitetssikring

2. udgave 2007
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
205 sider - 299 kr.

Denne bog er anden udgave af en bog med samme titel fra 2000. Der er sket en ganske omfattende revision, og den nye udgave er desuden suppleret med helt nye, aktuelle emner. Bogens formål er at beskrive dokumentation og kvalitetsudvikling. Ordentlig dokumentation og fortløbende kvalitetsudvikling ses som forudsætninger for det gode patientforløb. Med bogen ønsker forfatterne at medvirke til at optimere sundhedsvæsenets ydelser til patienten.

Bogen er bygget op som en håndbog. Den fungerer fint som opslagsbog, og de enkelte kapitler giver selvstændig mening. De 14 kapitler er skrevet af forskellige forfattere, der hver især har stor ekspertise inden for de områder, de beskriver, hvilket giver et højt fagligt niveau. På trods af de mange forfattere er det i høj grad lykkedes at redigere bogen, så den fremstår både sprogligt og indholdsmæssigt sammenhængende.

Bogen beskriver det historiske perspektiv, den forskningsmæssige baggrund samt den juridiske og etiske dimension af dokumentation i sygeplejen. Der er fine kapitler om evidensbaseret praksis og om vurdering af forskellige typer af publikationer. Kapitlet om elektronisk patientjournal er i denne udgave suppleret med en række illustrationer, der viser eksempler på skærmbilleder i den elektroniske journal.

Bogens sidste kapitler handler om kvalitetsudvikling og beskriver en række metoder til såvel kvalitetssikring som kvalitetskontrol. Bogen giver endvidere en grundig beskrivelse af kompetencebegrebet og arbejdet med kompetenceudvikling.

"Dokumentation og kvalitetsudvikling" er en yderst relevant bog. Udviklingen i sundhedsvæsenet drejer sig mere end nogensinde om kvalitet i patientforløbet og i de enkelte sundhedsydelser. Fra politisk side stilles bl.a. krav om sammenhængende patientforløb med faste kontaktpersoner og om dokumentation og kontrol af den opnåede kvalitet. Patienterne ønsker høj kvalitet, kontinuitet, sikkerhed, ordentlig information og fleksibel planlægning.

Bogen giver masser af faktuel viden og også inspiration til at komme videre med arbejdet i klinisk praksis. Enkelte kapitler kunne dog med fordel suppleres med flere eksempler fra den kliniske hverdag. Det kunne være eksempler på konkrete ændringer som følge af kvalitetsudviklingsprojekter. Et andet område, der har betydning for kvalitet i den kliniske praksis, er patientsikkerhed. Dette er kun meget kort beskrevet i bogen. Der findes mange eksempler på rapportering af utilsigtede hændelser, der fører til øget kvalitet.

"Dokumentation og kvalitetsudvikling" er en del af serien "Lærebog for sygeplejestuderende." Bogen er læseværdig for såvel sygeplejestuderende som færdiguddannede sygeplejersker, ligesom en række kapitler også kan anbefales til andre faggrupper inden for sundhedsprofessionerne.

Af Birgitte Goldschmidt Mertz, kvalitetskoordinator, ansat på Finsencentret, Rigshospitalet.

Evaluering af fuglesang og venlighed

Karen Lisa Salamon

Selvmål - det evaluerede liv

Gyldendal 2007
168 sider - 149 kr.

Antropologen Karen Lisa Salamon har sat luppen på den danske hverdag, hvor hun har iagttaget managementbølgens indtog med krav om, at livet skal leves effektivt og ansvarligt. Den systematiske managementtænkning, som holdt sit indtog i begyndelsen af forrige århundrede og betød en øget effektivisering i industrisamfundet, ser hun nu udfoldet i alt lige fra sygepleje, folkeskole, politik til familielivet. Hvem kender ikke til familiekalenderen, der styrer familiens mange aktiviteter effektivt, til skridttællere, pulsmålere, eksplosionen i antallet af coaches og de områder, der søges effektiviseret og strømlinet. Der er i dag en forventning om, at det enkelte menneske udviser fleksibilitet, ansvarlighed, selvkontrol og sætter sig nogle mål og udnytter tiden optimalt. Alt gøres op i bløde og hårde værdier.

Bogens titel - Selvmål - indikerer, at der er en fare ved denne effektivisering af ressourcerne i både virksomheder, familielivet og i den offentlige sektor, idet de værdier, der ikke kan måles, kvantificeres og sættes på formel, risikerer at blive glemt. Hun nævner bl.a. den effektivisering, som hjemmehjælperens arbejdstid har undergået, hvor tid til en kop kaffe ikke betragtes som effektivt udnyttet og derfor lades ude af betragtning, når der skal sættes tid af. Stress og udbrændthed ses som et resultat af denne udvikling.

Karen Lisa Salamon efterlyser mere menneskeligt kaos i privatlivet og på arbejdspladsen. Plads til aktiviteter og tid, som ikke er planlagt med et bestemt formål. Plads til legen, det sjove, pjattede og ustrukturerede.

Hun mener, at hvis vi accepterer, at markedsøkonomien er styrende, så må konsekvensen være, at der skal udvikles metoder, så man kan måle og evaluere venlighed, et klap på kinden og fuglesang. Eller også må vi afvise konstant effektivisering og selvevaluering og i stedet give plads til menneskeligt kaos og leg.

Interessant er det også, at man for nogle årtier siden talte om fritidssamfundets indtog med livsformer, som skulle gøre op med industrisamfundets tidsrytmer og sætte den enkelte fri til at dyrke hobbier, ferieliv og kultur. Det ændrede arbejdsbehov i samfundet ser ud til at have aflyst denne dagsorden.

Karen Lisa Salamon leverer en kritisk samfundsanalyse med denne debatbog. Det er en analyse, der berører os alle. Man nikker genkendende til det meste og får lyst til at reagere imod de tendenser, hun liner op.

Det er en lille og letlæselig bog, der med fordel kan medbringes på sommerferien, inden man sammen med familien og kollegerne evaluerer sine daglige prioriteringer.

Af Anne klinte, sygeplejerske og cand.scient.soc., ansat i PsykoVision.

Balancen på autoritetsbommen er en vanskelig sag

Thorkil Molly-Søholm, Andreas Granhof Juhl, Jakob Nørlem, Jacob Storch, Asbjørn Molly-Søholm

Lederen som teamcoach

Børsens Forlag 2007
112 sider - 199 kr.

Hvad er et team? Hvad er en teamcoach? Hvad er en teamchef?

I denne bog præsenter forfatterne en del definitioner og beskrivelser af team og de mekanismer, der skaber udvikling og bevægelse i processer. Fokus er rettet mod lederen som teamcoach og ikke som traditionel chef, der kan træffe alle beslutninger. Teamcoachens fornemmeste opgave er at få en samling individer til at gå i samme retning og få de mange fagfolk til at spille sammen lige så elegant og smukt, som når et orkester yder sit ypperste. Bogen giver mange praktiske bud på, hvilke teknikker en leder kan bruge, når hun er teamcoach. Ligeledes beskrives forskellen mellem at være teamchef og teamcoach.

At balancere på autoritetsbommen er en vanskelig sag. Det kan være meget svært at holde balancen mellem at være teamchef og teamcoach. Teamcoachen uddelegerer medledelse til teamet uden at abdicere fra sin egen chefposition. Man skal kunne håndtere begge ledelsespositioner simultant. Team betyder på ingen måde en overflødiggørelse af lederrollen. Blot en ændring i lederrollen.

Til denne balanceøvelse præsenteres en række teknikker, bl.a. den anerkendende tilgang (Appreciative Inquiry), hvor man systematisk lærer af succeser i organisationen og med fordel kan anvende visuelle symboler til at strukturere planlægning, projektstart, idéudvikling og prioritering. Hertil giver forfatterne en række praktiske eksempler, og beskriver cases fra arbejdspladser. Forfatterne gør det klart, at traditionel coaching drives af meget få ledere. Fordi en leder indkalder medarbejdere/team til coachingsamtaler én til to gange om året, er det langt fra det samme som at indtænke coaching som en overordnet, sammenhængende ledelsesmodel.

Bogen kan inspirere og bringe diverse appetitvækkere til spændende processer, hvis man i afdelingen skal give ressourcepersonerne lidt sus og gejst til at springe på de mange forberedende processer, som den kommende akkreditering kræver eller til udarbejdelse af handleplaner efter kerneårsagsanalyser. Enhver opgave kan blive levende, hvis processen drives professionelt.

Er man ikke interesseret i begrebet team, kan man læse bogen med blikket rettet mod kommunikationsteknikker eller få lidt krydderi til, hvordan man gør processer interessante.

Bogen er kort og kan give inspiration. Teoretisk skyts og analytiske pointer må man hente i andre bøger, der vejer lidt mere end denne.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske. Gitte Lindermann er specialkonsulent i Region Hovedstaden og ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 

Dokumenteret undren uden løsninger

Thomas Johansson

Makeovermani - om Dr. Phil, plastkirurgi og illusionen om det perfekte jeg

Akademisk Forlag 2007
211 sider - 249 kr.

Forfatteren undrer sig over det moderne menneskes jagt på at leve et perfekt liv og have et perfekt udseende. I flere tv-programmer ser forfatteren tendensen, især er han fascineret af Dr. Phils tv-program, hvor mennesker med alvorlige psykosociale problemer får løst det hele på en halv times udsendelse. Dr. Phils måde at håndtere psykiske problemer på er i stærk kontrast til Freuds psykoanalyser, hvor mennesker var i behandling flere gange ugentlig over mange år.

For at forstå hvad der er sket inden for psykoterapiområdet, beskriver forfatteren den historiske udvikling fra Freud til i dag. Tendensen er, at psykoterapiforløbene er blevet kortere og sprogligt enklere. Psykoanalysen var tidligere forbeholdt de rige, nu går alle i terapi, også mennesker med almindelige, eksistentielle problemer. Dette afspejler sig også i vores sprog, hvor afgørende livsbegivenheder har fået psykologiske titler, nu taler alle om kriser, mestring, coping og coaching.

På det legemlige område kræver det moderne menneske en perfekt krop, og mange er villige til at få foretaget plastikkirurgiske indgreb for at få det rigtige udseende, disse indgreb er fordoblet i USA inden for de sidste seks år.

Industrien, der beskæftiger sig med slankekure, er stor, der tjenes mange penge på, hvad forfatteren mener mest er fup. Selv BMI-udregningen finder han ingen evidens for. Alligevel er vi alle optaget af at veje det rigtige. I fitnesskulturen træner mange ud over, hvad der er sundt for at få en krop, som ser perfekt ud. For at forstå den

ne stræben efter det perfekte ser forfatteren på, hvem det moderne menneske er. Det moderne menneske er fri af traditioner og skal skabe sig selv, det er et grænseløst menneske. Denne ydre frigørelse fører ikke automatisk til en indre frigørelse. Nutidens mennesker kan ikke holde uvisheden ud. De har brug for en forklaring. Selvhjælpsindustrien tilbyder forklaringer og løsninger i hobetal. Som forfatteren skriver: Nogle drikker alkohol, andre sætter sig med en bog af Dr. Phil eller Deepak Chopra. Den terapeutiske kultur og illusionen om at skabe det perfekte jeg i den perfekte krop har frit spillerum.

Forfatteren kommer ikke med nogen løsninger, vi får hans dokumenterede undren, og han har samlet mange spændende data både fra psykologien, socialpsykologien, sociologien og psykoterapien. Han mener, det er væsentligt, at alle behandlere, alternative som etablerede, tænker over, hvad de gør, at de overvejer, hvilken filosofi der ligger bag deres handlinger, og prøver at se deres egen ageren i en samfundsmæssig kontekst.

Bogen er let at læse og meget tankevækkende.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut MPF og sygeplejerske. 

Ufed bog

Katja Karlsen

Sulten efter livet

Forlaget mellemgaard 2007
192 sider - 220 kr.

"Man kan håbe, at enkelte i sundhedssystemet kunne få lyst til at læse bogen for at få en smule viden om, hvad det vil sige at være overvægtig, samt hvilke begrænsninger og muligheder en drastisk løsning som fedmekirurgi giver," lyder det i bogen. Katja Karlsen, du er hermed taget på ordet.

De overvægtiges kamp med stramme diæter, hypnose, livsstilsophold, indtag af medicin, fokus på psyken og motionens betydning beskrives. Forfatteren postulerer, at samfund, medier og slankeindustri har negativ betydning for det at være overvægtig, for overvægtige ved godt, hvad der skal til for at tabe sig, alt er prøvet. Alligevel oplever de overvægtige den ene fiasko efter den anden i deres forsøg på at reducere og fastholde en lav vægt, men nu findes løsningen på problemet: Fedmeoperationer. Overvægtige beretter om deres liv som overvægtige før og efter operationen illustreret ved før og nu-billeder. Fælles for de overvægtiges oplevelser 6-12 måneder efter operationen er vægttab.

I bogen omtales de overvægtige som "man." Det kan give indtryk af, at alle overvægtige er i samme båd. Derved kan de overvægtige føle sig stigmatiserede, fordi forfatteren ikke redegør for sin egen position i forhold til overvægt og for sine kilder. På den anden side kan overvægtige læsere genkende det beskrevne.

Mange spørgsmål rejser sig. F.eks. får vi ikke meget at vide om, hvordan fremtiden er for de fedmeopererede set i lyset af kampene med diæt og motion før operationen. Kampe, der stadig er nødvendige efter operationen, hvis vægten skal holdes. Som sygeplejerske må jeg spørge: Har de fedmeopererede ikke fået endnu et problem at bekæmpe, en opereret krop?

Forfatteren skriver, at fedmeoperationer er en drastisk beslutning for de overvægtige. I et sygeplejeperspektiv kunne muligheder, begrænsninger og komplikationer med fordel have været uddybet, for at sygeplejersker kunne tage initiativ til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.

Jeg savner mere viden om fedmeoperationer, fordi ventelister viser, at flere overvægtige påtænker en operation, og fordi operationerne i bogen primært beskrives positivt.

"Det er ikke let at være overvægtig, det føles som en konstant kamp. En kamp for accept fra samfundets side," hedder det i bogen. Samfundets tilbud om fedmeoperationer kan netop forstås som en accept af, at de overvægtige har et problem, sundhedsvæsenet er nødt til at reagere på pga. øgede udgifter til følgesygdomme. Prisen for samfundets accept er, at de overvægtige lader sig operere. En drastisk løsning, der kan vise sig at være en kamp for livet, fordi fedmeoperationer er et nyt tilbud til de overvægtige, og begrænsninger og konsekvenser endnu ikke er kendt.

Bogen kan modtages positivt af de overvægtige, fordi de kan finde fællesskabsfølelse og information om overvægtsproblematikker og fedmeoperationer.

Sygeplejefagligt er det en bog, der ikke bidrager med mere viden om, hvad det vil sige at være overvægtig. Ej heller uddyber forfatteren de fysiske og psykiske muligheder og begrænsninger ved fedmeoperationer, som personalet i sundhedsvæsenet indledningsvis stilles i udsigt.

Af Helen Frost, adjunkt, cand.cur. ansat på CVU Syd, Videncenter for Sundhed. 

Et stærkt dokument, der kan mindske brug af tvang

Lars Thorgaard

Empatiens bevarelse i relationsbehandlingen i psykiatrien

Bind 2 af 5
PsykInfo
2. udgave 2007
328 sider - 299 kr. (alle 5 bind - 1.099 kr.)

Kom patienten i bælte, fordi du, med din attitude eller det, du sagde, blev mistolket af patienten? Sådan sat lidt på spidsen.

Andet bind af fem om relationer i psykiatrien har empatien som sit omdrejningspunkt. Den teoretiske forståelse og kontekst for empatiens væsen og baggrund gennemgås i denne bog. Det er et stærkt dokument, eller sagt på en anden måde, grundigheden, hvormed empati er forklaret, tåler ikke mange sammenligninger. Bogen samler de teoretiske overvejelser fra andre forfattere og Thorgaards egne erfaringer.

Empatiens grundvilkår handler om behandlerens evner. Der er ting, der teoretisk kan og skal læres. Men det er i virkeligheden den tid, man er sammen med patienten, de medfødte og lærte evner til empati skal folde sig ud. Det kræver ressourcer fra behandleren, men i lige så høj grad fra kollegaer, der velvilligt skal stille spørgsmål til behandlerens rolle og empatiske indlevelsesevne.

Dette bind forklarer empatien som behandlerens/kontaktpersonens mentale berøring af patienten, der muliggør indlevelse i selv den mest psykotiske patients virkelighed og hermed en begyndende forståelse af symptomerne og ikke mindst baggrunden for dem.

Afsnittet om overføring og modoverføring er særligt væsentligt, da det tydeliggøres, hvilke mekanismer der er på spil i den mellemmenneskelige relation. Det er således her, kontaktpersonen med sine følelser, selvindsigt, erfaring og viden giver sig selv i relationen med det psykisk syge medmenneske.

En af de beskrevne metoder er relationsdiagnosen. Den er, anvendt rigtigt, et særdeles stærkt redskab, der bl.a. afdækker patientens evne til kontakt med personalet. I det arbejde analyseres relationen, der er betinget af empati. Analysen giver nogle svar på, hvordan patienten hjælpes, og der sættes mål for den videre behandling. Det betyder, at kontaktpersonen i relationen har værktøjer til at hjælpe og vejlede patienten til bedring af sin sindslidelse. Men for at kunne anvende relationsdiagnosen effektivt skal empatien trænes, og kontaktpersonen superviseres. Supervisionen skal bl.a. bruges til at se indad i og erkende egne begrænsninger og muligheder.

Det er spændende og svært stof. Som uerfaren vil man tænke, at det er ren fiktion, hvis der ikke i bogen var eksempler på, hvordan man har hjulpet patienter ud fra de teoretiske overvejelser og velbeskrevne metoder. Den erfarne tænker, at det er opløftende at læse, for det er netop sådan, praktisk psykiatri skal udføres, hvad enten det er på den akutte afdeling, den åbne afdeling eller i den psykoanalytiske klinik.

Jeg er ikke i tvivl om, at tvangen i psykiatrien kan mindskes betydeligt, hvis de beskrevne metoder implementeres i de psykiatriske afdelinger. Men det kræver altså viden og enighed om, at metoderne anvendes konsekvent.

Af Jørgen Bendsen, psykiatrisk sygeplejerske, sundhedsinformatiker (MI).