Lægerne er alt for rå

Foto: Heine Pedersen

44-årige Jette V. Jepsen har været stofmisbruger i 20 år, og hun har oplevet så mange indlæggelser, at hun ikke selv har tal på det. Hendes helbred har skrantet i mange år. Hun har haft flere blodpropper og har været ved at miste sit ben flere gange. Som 27-årig havde hun sit første vigtige møde med hospitalssystemet, da hun fik konstateret betændelse i hjerteklappen. Dengang gik kommunikationen med lægen meget dårligt, og Jette følte sig slet ikke ordentlig informeret om sin sygdom, og hvad hun selv kunne gøre for at forebygge en forværring af tilstanden.

"Jeg fik reelt ikke at vide, hvad jeg fejlede. Hvis jeg havde fået bedre information, tror jeg, at mange af mine senere indlæggelser kunne have været undgået," siger Jette V. Jepsen over en kop kaffe i De Hjemløses Hus i København. Hun er en velplejet kvinde med venlige blå øjne og en rusten stemme. På trappen udenfor tager en veninde sig af hendes hvide slædehund.

Jette V. Jepsen har flere gange været indlagt på Afdeling M på Bispebjerg Hospital for at blive behandlet for bylder og stafylokokker, og hun betragter det som en stor forbedring, at socialsygeplejerske Nina Brünés er blevet knyttet til afdelingen.

"I dag føler jeg, at jeg har de samme rettigheder som alle andre patienter, og har jeg problemer, kan jeg tale med Nina. Hun kan så tage problemerne op med personalet," siger Jette V. Jepsen, der især finder det positivt, at afdelingen har afskaffet de særlige regler for stofmisbrugere.

"Det føltes f.eks. meget nedværdigende, at jeg i en pjece kunne læse, at jeg skulle tage badekåbe på, når jeg gik uden for stuen. Som om jeg kunne finde på at gå halvnøgen rundt. Reglerne satte i det hele taget stofmisbrugere i bås, selvom vi er lige så forskellige som alle andre mennesker. Det var heller ikke spor sjovt at have forbud mod at forlade afdelingen, når man var indlagt en hel sommer," lyder det fra Jette V. Jepsen. Hun har bl.a. brugt socialsygeplejersken til at formidle budskabet om, at hendes forbrug af metadon er en privat sag.

"På et tidspunkt kom en sygeplejerske ind i kaffestuen og sagde: "Her er din metadon." Men det havde jeg egentlig ikke lyst til at dele med andre. Man går jo heller ikke ind til en patient og siger: Her er din nervemedicin."

Jette V. Jepsen beskriver generelt sit forhold til hospitalssystemet som anstrengt. Hun har ofte følt, at især lægerne talte ned til hende.

"Jeg har meget svært ved at ligge på sygehuset. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at lægerne er de værste. De kan være meget rå i deres udtalelser. Jeg har f.eks. fået at vide, at "du fortjener at miste dit ben." De nægter også at give mig en ny hjerteklap. De synes nok ikke, jeg er værd at investere i. Hvis man får metadon, så er det, som om al sygdom er selvforskyldt," siger Jette V. Jepsen, der understreger, at personalet på Bispebjerg Hospitals Afdeling M gør det godt.

"Måske skyldes det, at de har en socialsygeplejerske og får talt om stofmisbrugernes situation." Jette V. Jepsen understreger i det hele taget vigtigheden af, at sundhedspersonalet møder misbrugere med en åben og fordomsfri holdning.

"Jeg kender miljøet og ved, at misbrugere er lige så forskellige som andre mennesker. Men der er åbenbart nogle mennesker, som kun lever i ét slags miljø og kun kender én slags mennesker, og som er enormt fordomsfulde," siger Jette V. Jepsen, der mener, at både stofmisbrugere og sundhedspersonalet har brug for, at der bliver ansat flere socialsygeplejersker: "Egentlig er det utroligt, at man ikke har gjort det før."

LÆS OGSÅ: "Socialsygeplejerske tager brodden af konflikterne" i Sygeplejersken nr. 22/2007