Sproget er den største hurdle

Sygeplejerske Rachelle De Leon fra Filippinerne er midt i sin prøveansættelse på Hvidovre Hospital, som hun håber fører til dansk autorisation og måske en fastansættelse. Hendes chef, ledende oversygeplejerske Inge Pietersen, har det samme håb. De er enige om, at det er det danske sprog, der er den største udfordring.Foto: Heine Pedersen

Filippinske Rachelle De Leon på 31 år smiler. Hun smiler, mens hun deler medicin ud til patienterne. Hun smiler, da hun rækker hånden frem for at hilse, og hun smiler, mens hun fortæller om sit nye arbejde som sygeplejerske på afdelingen for neurorehabilitering på Hvidovre Hospital.

"Danskerne er ikke så lukkede eller specielle, som de har ry for at være. De er festlige og elsker at snakke. Mine danske kollegaer driller mig sommetider, og jeg spurgte en dag, hvorfor de altid driller mig. De svarede, at hvis ikke de også drillede mig, ville jeg jo føle mig udenfor. Så jeg føler mig meget velkommen her," fortæller Rachelle De Leon, der kom til Danmark for fire år siden sammen med sin danskfødte mand og deres tre børn.

Hun blev uddannet sygeplejerske i 1999 på Filippinerne, hvor hun arbejdede nogle år, inden hun sammen med sin mand først boede to år i USA og siden flyttede til Danmark.

"Jeg var bange for at komme til Danmark, for jeg talte ikke sproget. Men min mand fortalte så mange gode ting om landet, så vi valgte at rejse hertil," siger Rachelle.

Dansk er det sværeste sprog

Rachelle taler både spansk, engelsk og filippinsk, og med intensivkurser og tre børn, der taler flydende dansk, derhjemme, kommer de danske gloser nu også let fra de smilende læber. Selv synes hun dog, at der er lang vej igen.

"Dansk er det sværeste sprog, jeg har lært. Men det er sjovt og spændende at lære et nyt sprog. Og jeg er glad for, at jeg har gode kollegaer, der hjælper mig, og en mentor her på afdelingen, der retter og guider. Hun er meget pædagogisk, tålmodig og åben - og så har hun et svar på alt," siger Rachelle.

Og netop mentorordningen er ét af de tiltag, som Rachelles chef, ledende oversygeplejerske for afdelingen for neurorehabilitering Inge Pietersen, mener skal til, hvis samarbejdet med den nye medarbejder fra udlandet skal blive godt.

"Fagligheden har jeg ikke noget at udsætte på. Men den allerstørste hurdle er sproget. Vi stiller i dag meget høje krav til dokumentation og kommunikation i hverdagen, og det kræver, at man kan dansk. Men jeg mener, at vi som arbejdsplads er forpligtede til at investere tid og kræfter i at gøre en ordentlig og helhjertet indsats for at oplære de udenlandske sygeplejersker," siger Inge Pietersen. 

Investering i medarbejdere

Hun har gennem de seneste 4-5 år ansat flere udenlandske sygeplejersker, og i dag udgør de en tredjedel af de 15 sygeplejersker, der arbejder på afsnit for apopleksi på Hvidovre Hospital.

De udenlandske sygeplejersker ansøger efter at have fået en midlertidig autorisation fra Sundhedsstyrelsen, og idet Inge Pietersen vælger at ansætte, forpligter hun sig til, at de første seks måneder er en prøveansættelse, med en efterfølgende evaluering af den udenlandske sygeplejerske.

I løbet af de seks måneder betaler arbejdspladsen fuld løn, men der stilles krav om en aktiv oplæringsproces - og det koster kræfter for både sygeplejersker og arbejdsplads, understreger Inge Pietersen.

"I det seks måneders prøveforløb forpligter vi os til at vejlede og oplære. Der er en klinisk vejleder eller en mentor nødvendig. Der er simpelthen nogen på afdelingen, der skal være dedikerede til det. Men heldigvis synes vi, det er en spændende og sjov udfordring her," siger Inge Pietersen.

Rachelle er midt i sin prøveperiode. Hun håber, at der er fast arbejde til hende på afdelingen bagefter.

"Det her er en af de bedste arbejdspladser, som jeg har haft. Der er allerede sket meget på de tre måneder, jeg har været her, og jeg har lært meget," siger Rachelle.

Og for Inge Pietersen er fastansættelse målet med prøveperioden.

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ser det som en investering. Vi står jo i en mangelsituation, så det er en del af vores rekrutteringsstrategi. Hvis vi behandler dem godt, så kan jeg jo håbe, at de har lyst til at blive og arbejde her på afdelingen," siger hun.