Mænd og kvinder på samme stue

Læge Charlotte Olesen tager en blodprøve på Jørgen Børge Nielsen på den ene side af forhænget, mens Birgit Marianne Jensen fordriver ventetiden på sin undersøgelse med et blad på den anden side af forhænget. Ingen af dem har noget imod at dele stue med en patient af andet køn, i hvert fald ikke på det akutte modtageafsnit.
Foto: Thomas Søndergaard

"Det har vi da altid gjort."

Svaret fra afdelingssygeplejerske Karen Meldgaard, Regionshospitalet Silkeborg, falder prompte og med et smil. Hun har på ingen måde brug for betænkningstid, da hun bliver spurgt om, hvor længe Intensiv afdeling N1, Opvågningsafsnittet N2 og Akut Medicinsk Modtageafsnit har opereret med mandlige og kvindelige patienter på samme stuer.

Hvad der i sommer resulterede i en mediestorm for Geriatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital, hvor man på grund af overbelægning måtte placere en 76-årig kvinde på en stue sammen med tre mandlige patienter, har i over 30 år været hverdag på de tre afsnit med plads til i alt 26 patienter.

Og selvom sengestue M/K ikke er særligt udbredt på landets sygehuse, resulterede en efterlysning i Sygeplejersken alligevel i en halv snes henvendelser fra sygeplejersker landet over, som alle primært kunne melde om gode erfaringer med at have mandlige og kvindelige patienter på samme stue.

Der tegner sig et mønster af, at de blandede stuer især er udbredt på ortopædkirurgiske afdelinger i forbindelse med elektive operationer, men også i flere akutmodtagelser og på intensive afdelinger som afdeling 241 på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og altså i de tre allerede omtalte afsnit på Regionshospitalet Silkeborg.

Vi blotter ikke patienten

"Sådan er det bare. Vi tænker ikke over det." Afdelingssygeplejerske Karen Meldgaard tøver heller ikke, da hun bliver spurgt om, hvorfor man placerer mænd og kvinder på samme stue. Hun uddyber dog straks:

"Vi har altid blandet patienterne og har aldrig gjort det til et problem. Og det er måske også derfor, at vi, men også patienterne, meget sjældent har oplevet det som et problem. Vi har kun tosengsstuer på det akutte modtageafsnit og intensivafdelingen, og derfor kan vi ikke rigtig gøre det anderledes. Vi bestræber os selvfølgelig på at lægge patienterne sammen to og to af samme køn, men det er svært, især i modtagelsen, hvor udskiftningen nogle gange går rigtigt hurtigt. Skulle vi tage hensyn til, at mænd og kvinder skulle ligge på hver deres stuer, ville der gå rigtig meget tid med at flytte patienter," siger Karen Meldgaard.

Fordelene for personalet ved at blande de to køn på stuerne er altså åbenlyst praktiske, da sidst ankomne patient altid får den seng, der er ledig, uanset om der ligger en mand eller kvinde i den anden seng. Sådan næsten da.

"Igen, vi tager naturligvis altid hensyn til den enkelte patient. Er der tale om en muslimsk kvinde, gør vi selvfølgelig alt for, at hun ikke skal ligge på stue med en mand. Og kan det overhovedet lade sig gøre, lægger vi ældre damer sammen med kvinder. Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke blotter patienterne, og her spiller vores forhæng en stor rolle. Der er forhæng mellem alle senge. De kan trækkes langt ud på alle stuer, og på intensiv og opvågningsafsnittet, hvor der er 10 sengepladser, har vi forhæng, der kan gå hele vejen rundt om sengen," fortæller Karen Meldgaard.

Patienterne tænker ikke over det

"Det skal ikke være til gene for nogen, men patienterne bliver ikke spurgt, om de vil dele stue med en patient af andet køn. Vi informerer dem om, at sådan er det bare," fortæller Karen Meldgaard, når samtalen kommer ind på patienternes tarv.

Og det er tilsyneladende oftest godt nok for patienterne, bl.a. 60-årige Birgit Marianne Jensen.

Hun er netop blevet indlagt på det akutte modtageafsnit med smerter i venstre ben, og mens hun venter på at blive undersøgt, får Jørgen Børge Nielsen, også 60 år, anvist den anden seng på stuen efter et anfald som følge af kronisk obstruktiv lungelidelse.

Begge fortæller samstemmende, at de ikke tænkte over, at patienten i den anden seng var af modsat køn, og direkte adspurgt mener de begge, "at det er helt i orden." Forhænget er da også trukket for mellem de to senge, og selvom de begge er syge, sidder de i deres civile tøj, forholdsvis mobile.

"Havde jeg ikke selv kunnet gå på toilettet, ville jeg nok tænke lidt over det. Men det er jo ikke aktuelt."

Men ikke alle patienter er dog lige så afklarede som Birgit og Jørgen, fortæller sygeplejerske Michelle Birch Christiansen.

Patienter mister blufærdigheden

"Især de ældre damer kommenterer, at "hov, der ligger en mand der," men når vi så siger, at sådan er det, accepterer de det, og der er mange eksempler på, at de senere ligger og taler fint sammen. Jeg tror, deres reaktion skyldes blufærdighed, og det synes jeg egentlig ikke er begrundelse nok for, at man ikke vil dele stue med en patient af andet køn. Forhængene gør jo, at man intet kan se," siger Michelle Birch Christensen, når hun fortæller om, hvordan det er at arbejde på en afdeling, hvor mænd og kvinder deler stuer.

Men forhængene kan jo ikke tage lugt eller lyd?
"De fleste af vores patienter kan selv gå på toilettet, i hvert fald en del af dem, og skal en patient have foretaget toilette eller intime undersøgelser ved sengen, beder vi ofte den anden patient om at forlade stuen imens," siger Michelle Birch Christiansen.

Før hun kom til afdelingen i juni i år, arbejdede hun to og et halvt år på den medicinske afdeling på Regionshospitalet Silkeborg.

"I den tid var vi én eneste gang nødsaget til at lægge en mand og kvinde på samme stue. Ellers gjorde man det aldrig, og jeg tænkte aldrig over, at det var en fordel. Men der er heller ikke forhæng på de medicinske stuer. I dag tænker jeg ikke over, at vi her blander kønnene dagligt," siger Michelle Birch Christiansen.

Ingen problemer - og dog

"Havde vi ikke haft forhængene og haft større stuer end tomandsstuerne, kunne det godt give problemer at blande patienterne."

Afdelingssygeplejerske Karen Meldgaard er enig med Michelle Birch Christiansen i, at blandede stuer kun kan lade sig gøre, hvis der er ordentlig afskærmning mellem patienterne.

"På vores stuer ligger patienterne jo heller ikke lige over for hinanden, som de ofte gør på firemandsstuer," siger Karen Meldgaard og understreger endnu en gang, at man gør alt for at sikre, man ikke overskrider patienternes blufærdighedsgrænse.

"Hvis vi har en dement mandlig patient, der står ud af sengen hver halve time, skal han selvfølgelig ikke ligge ved siden af en ældre dame. Men apropos blufærdighed savner jeg også, at patienterne tænker lidt mere på deres egen blufærdighed og værdighed, når de er indlagt," siger hun med adresse til, at mange åndsfriske patienter går rundt på gangene iført næsten ingenting og uden slåbrok.

På spørgsmålet om, hvad de pårørende mener om de blandede stuer, er svaret i store træk også "ingen problemer," fortæller Karen Meldgaard. De største udfordringer, de tre afsnit tilsyneladende har i forbindelse med m/k-stuer på Regionshospitalet i Silkeborg, synes at være, at mange andre afdelinger på hospitalet ikke blander mænd og kvinder på stuerne.

"Det betyder faktisk, at vi nogle gange får nej til, at en afdeling vil modtage en patient, fordi der ikke lige er en plads ledig på en stue med patienter af samme køn som patienten," siger Karen Meldgaard.