Sygeplejersken - 2007 - 23

Brok, brok, brok. Hvis sladder og skyllerumssnak fylder meget på din arbejdsplads, kan det være tegn på, at arbejdsmiljøet har det skidt. Det kan være sundt at få luft for sine frustrationer, men det er vigtigt at få problemerne frem i lyset.

Ukonstruktivt. På Dialyseafdelingen passede hver stue sit, og man hjalp ikke hinanden. Kritik kom aldrig den rette person for øre.

Paradoks. Trivselsundersøgelser på Anæstesi- og Operationsafdelingen på Holbæk Sygehus viser, at snak om tredjeperson, som ikke er til stede, er et udbredt fænomen. De færreste synes, at det er et problem. Med undtagelse af, når snakken handler om én selv.

Gør man det? I sommer fik Geriatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital presse og politikere på nakken, da man placerede en 76-årig kvinde på en stue med tre mandlige patienter. På tre afsnit under Anæstesiologisk Afdeling på Regionshospitalet Silkeborg har blandede stuer derimod fungeret fint i over 30 år.

Køn(t) miks. Adskillige kirurgiske afdelinger, men også akutstuer og intensivafdelinger blander med succes mandlige og kvindelige patienter på hold og stuer.

Forhæng ikke nok. Som udgangspunkt vil sygehusene i Roskilde og Køge aldrig lægge mænd og kvinder på samme stue. Det er grænseoverskridende og uetisk, og især svage patienter vil have svært ved at sige fra.

Internetsnak. Du sidder ved frokostbordet og lytter til den muntre summen, som kommer fra dine to yngre arbejdskolleger. De taler om løst og fast, indtil en af dem pludselig åbner munden og siger: "I går bloggede jeg på Mingler. Bagefter loggede jeg ind i Social- og sundhedsgruppen og debatterede med en af de faste profiler i en tråd på over 50 indlæg. Hun spurgte, om jeg vidste, hvor linket til FAQ'en var, og jeg fortalte hende, at hun skulle se i bunden af websiden."

Nye fællesskaber. Den internetbaserede verden vinder indpas i det moderne liv. Her kan vi bl.a. finde nye venner og svar på spørgsmål 24 timer i døgnet. Men forvent ikke det samme af internettet, som du gør af virkeligheden.

Chatsprogets miniparlør.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som arbejder på plejehjem. Den beskriver, hvordan personalet kan arbejde med afsæt i et teoretisk grundlag til gavn for beboerne.

Ph.d. forsvar.

Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker. Den er baseret på et pilotprojekt fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Kolding, hvor distriktssygeplejersken benytter systemiske og narrative metoder i hjemmebehandlingen af den anoreksiramte familie. Hovedbudskabet er, at hjemmebehandling af den anoreksiramte unge er lovende, men kræver yderligere undersøgelser.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der arbejder om natten. Hovedbudskabet er, at natarbejde er forbundet med en øget belastning af kroppen, men den rigtige mad og drikke på det rigtige tidspunkt kan mindske mange ubehageligheder og nedsætte risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdom og cancer. Artiklen udspringer af forfatterens speciale på uddannelsen til ernæringsterapeut.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for klinisk udvikling. Hovedbudskabet er, at etablering af en klub, hvor sygeplejersker undervises i og diskuterer forskningsbaserede artikler, styrker såvel klinisk praksis som den sygeplejefaglige identitet.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Det lader til, at vi er nede på ”hvad kan du få for en femmer”-niveauet, og hver gang nogen fortæller dig, at du kan få kvali-varer for en femmer, så bliver du snydt.

Systematik. I ortopædkirurgisk afdeling 7, Næstved Sygehus, bliver patienternes tryksårsrisiko bedømt med en Braden-score. Det er rutine, og det giver resultater.