Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker er konfliktsky

Paradoks. Trivselsundersøgelser på Anæstesi- og Operationsafdelingen på Holbæk Sygehus viser, at snak om tredjeperson, som ikke er til stede, er et udbredt fænomen. De færreste synes, at det er et problem. Med undtagelse af, når snakken handler om én selv.

Sygeplejersken 2007 nr. 23, s. 20-21

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

2307-hoens2Foto: Søren Holm

Tre ud af fire sygeplejersker har talt nedsættende om kollegerne i deres fravær i større eller mindre omfang, og lidt over hver tiende gør det jævnligt og op til flere gange ugentligt.

Det viser tal fra trivselsundersøgelser i 2005 og 2006 på Anæstesi- og Operationsafdelingen på Holbæk Sygehus, der tæller omkring 100 sygeplejersker.

Afdelingen består af flere afsnit, der er spredt geografisk på sygehuset. De har siden 2004 arbejdet aktivt på at modarbejde og forebygge mobning, og trivselsundersøgelsen er gennemført som led i dette arbejde.

"Sygeplejerskerne har ikke skiftet adfærd med hensyn til at tale om tredjeperson, selvom vi har gentaget trivselsundersøgelsen. På spørgsmålet om, hvorvidt man vil gribe ind, når man hører andre tale negativt om en kollega, er der faktisk færre i den sidste undersøgelse, der svarer ja, og det er en udvikling i den forkerte retning," siger uddannelses- og udviklingssygeplejerske Aase Mikkelsen fra Intensiv/opvågningsafsnittet.

Luft for frustrationer

Aase Mikkelsen er udpeget som én af Anæstesi- og Operationsafdelingens syv nøglepersoner i det særlige mobbeberedskab. Mobbeberedskabet består også af et konfliktråd med repræsentanter fra ledelse og medarbejdere. Aase Mikkelsen opfatter sladder og negativ omtale af tredjeperson som et muligt skridt til mobning. I de knap fire år, afdelingen har haft fokus på mobning, har hun dog kun mødt et par enkelte mobbesager.

Trivselsundersøgelsens resultater har været fremlagt blandt personalet, og afdelingen har benyttet mange lejligheder til at sætte mobning og sladder på dagsordenen. Bl.a. med interaktivt teater. Når spørgsmålet om den negative omtale af tredjeperson har været diskuteret, har sygeplejerskerne dog ikke opfattet det som et problem.

"De mener ikke nødvendigvis, at det er udtryk for noget dårligt, når man taler nedsættende om andre. Det kan være en måde at få luft for sine frustrationer," siger Aase Mikkelsen.

Hun mener, at holdningen kan skyldes konfliktskyhed, fordi det er svært at konfrontere en kollega med kritik.

"Sygeplejerskerne har en ambivalent holdning til at tale om tredjeperson. Samtidig med, at de ikke synes, det er et problem at tale negativt om andre, så forventer de, at deres kolleger kommer til dem, hvis de er utilfredse med noget. "Hvordan skal man ellers vide, at man gør noget forkert" er en typisk holdning," fortæller Aase Mikkelsen.

Fremelsk det gode

På trods af den megen snak på afdelingen om kolleger, der ikke er til stede, og holdningen til, at konflikter ikke behøver komme åbent frem, så mener Aase Mikkelsen, at der faktisk er et godt psykisk arbejdsmiljø i Anæstesi- og Operationsafdelingen. Afdelingen har ikke problemer med at rekruttere personale, og der er ikke gennemtræk af nye folk, tværtimod.

"Jeg tror ikke, at vi sladrer mere end andre, vi italesætter bare problemet. Men jeg kan være bekymret for, at den megen snak om tredjeperson er en risiko for, at situationen kan udvikle sig i en negativ retning og blive et mere alvorligt problem," siger hun.

Sammen med ledelsen, sikkerhedsrepræsentanterne og de øvrige seks nøglepersoner i afdelingen har hun samlet idéer til, hvordan kommunikationen i afdelingen kan forbedres.

"Vi har ikke præsenteret idéerne for personalet endnu, men de går ud på at fremelske det gode samarbejde. Vi fokuserer på det gode frem for det negative," siger Aase Mikkelsen.

Trivselsundersøgelsen bliver gentaget i 2007. Hele afdelingens projekt med at forebygge og modarbejde mobning er et led i et landsdækkende projekt "Nedsæt sygefraværet - STOP mobning på arbejdspladser" under Socialt Udviklingscenter SUS.

DET SLADRER VI OM

Hvad vi sladrer om på arbejdspladsen:

  1. 57 pct. sladrer om kolleger, som ikke arbejder hårdt nok.
  2. 55 pct. sladrer om inkompetente eller uretfærdige chefer.
  3. 46 pct. sladrer om kolleger, som kommer for sent.
  4. 42 pct. om kolleger, som ordner private ting i arbejdstiden.
  5. 39 pct. om kolleger, som prioriterer forkert.
  6. 37 pct. om folk, som har rundsave på albuerne eller er anderledes.
  7. 19 pct. om andres privatliv.
  8. 13 pct. om nogen, som fusker med sygefraværet eller timeregistreringen.
  9. 12 pct. om, hvem som flirter med hvem.
  10. 7 pct. om udseende og livsstil.

Kilde: Svensk e-mail-undersøgelse af sladder på arbejdspladsen, Arbejdsmiljøforums blad: Du och jobbet, april 2006.

FØR DU BROKKER DIG TIL ANDRE ...

... prøv at sætte dig i din kollegas sted:

  • Hvordan tror du, din kollega reagerer, hvis hun hører, at du har beklaget dig over hende til andre, uden hun selv har fået noget at vide? Hvordan ville du selv have det?
  • Hvordan vil du selv gerne tales til?
  • Hvordan kan du hjælpe din kollega til at se problemet?
  • Hvor ved du fra, at hun ikke vil høre efter, hvad du siger?

... overvej:

Hvis du har hørt dig selv sige det samme før mindst to gange, så er det på tide, at du spiller med åbne kort over for rette vedkommende.

Kilder: Afdelingssygeplejerske Karin Bjerre, Rigshospitalets Dialyseafdeling 5102, og seniorforsker i arbejds- og organisationspsykologi Annie Høgh, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.