Demokratisk virksomhedskultur gavner psykiatriske patienter

Se figur i større visning  

Den rette behandling og kompetent fagligt personale er vigtigt, men organisationens klima og kultur har også en afgørende betydning for psykiatriske patienters tilfredshed med et ophold på et psykiatrisk sengeafsnit.

I forbindelse med en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse blandt patienter i psykiatrien i 2005 blev personalet på de psykiatriske sengeafsnit stillet en række spørgsmål af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet) om organisationens kultur og klima. Disse spørgsmål og svar er blevet koblet med patienternes tilfredshed, og dette har givet interessant viden om organisationskulturens betydning for patienters tilfredshed med opholdet på et psykiatrisk sengeafsnit. 

En organisations kultur og klima

Organisationskultur har med selve organisationens funktion at gøre. En organisations kultur kan siges at dække over fælles værdier, normer og overbevisninger, der tilsammen skaber de rutinemæssige adfærdsmønstre, som både muliggør og begrænser organisationens arbejde med at nå sit mål (1).

Undersøgelsen anvender en metodologi, Competing Values Framework (CVF), der tidligere har været brugt i undersøgelser på sygehusområdet (2-5). CVF blev udviklet af forskere i 80'erne, som ville afdække forskellige aspekter af effektivitet i organisationer (6). Med udgangspunkt i CVF har vi identificeret seks organisationskulturelle faktorer, der alle er valideret med Mokkenmodellen. Disse faktorer er:

Demokratisk virksomhedskultur

• Dokumentations- og forskningsorientering
• Forandrings- og udviklingskultur
• Klar og regelbaseret ledelse
• Handlings- og resultatorientering
• Medarbejderautonomi.

Disse faktorer kan anskues som midler til at forbedre patienters udbytte af behandlingen. Ethvert sengeafsnit vil rumme en særlig sammensætning af disse faktorer, der alt i alt kan siges at udgøre sengeafsnittets organisationskultur.

Klimaet i en organisation har at gøre med den måde, organisationen påvirker sine medlemmer følelsesmæssigt. Det handler om en særlig stemning eller atmosfære blandt patienter og personale. Klimaet hænger også sammen med den kultur, der er på de enkelte sengeafsnit. Således fremmer nogle kulturer et godt klima, mens andre kulturer virker hæmmende. Med udgangspunkt i en metodologi, Ward Atmosphere Scale, der tidligere har været anvendt til at måle klimaet på psykiatriske afsnit, er der identificeret fire klimafaktorer (7):

• Patientindflydelse i afsnittet
• Patienterne opmuntres til at være selvstændige
• Vrede og kritik blandt patienter
• Organisering og struktur på afsnittet.

Klimaet har generelt ikke samme virkning på patientens oplevede håb og livsmod som kulturfaktorerne. Derfor lægges hovedvægten på sidstnævnte i denne artikel. Samtidig vil der kun blive set nærmere på patientindflydelsen i afsnittet - et for tiden politisk aktuelt emne. Yderligere undersøgelser af klimaets betydning for patientens øgede håb og livsmod er stadig under udførelse.

Resultater

En demokratisk virksomhedskultur
En demokratisk virksomhedskultur afspejler et arbejdsmiljø, hvor personalet i fællesskab løser problemer og konflikter på en inkluderende og demokratisk måde. Det drejer sig om en kollegial basis, der kan øve indflydelse på organiseringen af afsnittet enten som en kontrast til ledelsen eller i samarbejde med den.

Undersøgelsen viser, at en høj grad af demokratisk virksomhedskultur har en positiv effekt på patientens øgede håb og livsmod. Faktoren forklarer ca. 21 pct. af den samlede effekt, afsnittet har på patienten, hvilket er en meget stor andel. Det vil sige, at afsnit, hvor forekomsten af denne faktor er stor, er de afsnit, hvor patienterne har en større sandsynlighed for at opleve øget håb og livsmod efter indlæggelsen. En demokratisk virksomhedskultur er altså noget, man med god grund kan prioritere.

Andre kulturfaktorer
Andre organisationskulturelle faktorer, der spiller positivt ind på patientens øgede håb og livsmod, er graden af forandrings- og udviklingskultur (forklarer 16 pct. af den samlede effekt), en klar og regelbaseret ledelse (forklarer 11 pct.) og graden af medarbejderautonomi (forklarer 9 pct.).

Disse organisationskulturelle faktorer kan ses som forskellige midler til at opnå en effektiv organisation. Det viser sig i undersøgelsen, at de fire nævnte faktorer i nogen grad forekommer sammen på de enkelte sengeafsnit. I praksis kan f.eks. en demokratisk virksomhedskultur altså godt forenes med en klar og regelbaseret ledelse, og begge dele bidrager til, at patienten får det bedre. Imidlertid har dokumentations- og forskningsorientering og handlings- og resultatorientering ifølge de foreløbige undersøgelser ingen signifikant effekt i sig selv.

Forandrings- og udviklingskultur dækker over, at personalet er åbent over for nye måder at gøre arbejdet på, at der er mulighed for at lære nyt på arbejdet, og at der i afsnittet lægges vægt på efteruddannelse af personalet. Det handler altså om omstillingsparathed, dynamik og en åbenhed over for at udvikle de menneskelige resurser i organisationen.

Klar og regelbaseret ledelse dækker over, at afsnittet styres med klare retningslinjer udstukket af ledelsen, samt at ledelsen er god til at skære igennem og træffe beslutninger. Klare strukturer ovenfra er således også vigtigt for, at patienten får et godt ophold.

Det mest overraskende er nok, at en høj grad af medarbejderautonomi har en positiv indflydelse på patientens øgede håb og livsmod. Medarbejderautonomi skal forstås som det, at planlægningen af det daglige arbejde for en stor del er op til den enkelte medarbejder. Dette kunne godt tolkes som et fravær af ledelse og struktur på arbejdet, men skal nok snarere forstås som udtryk for, at den enkelte medarbejder har et ansvar over for sengeafsnittets indlagte såvel som kolleger.

Patientindflydelse i afsnittet
I forhold til den udvikling, der for tiden er i gang på det psykiatriske område, retter interessen sig naturligt mod spørgsmålet, hvad patientindflydelse i afsnittet så betyder for behandlingens resultat. Personalet blev som sagt også bedt om at vurdere patientindflydelsen på deres afsnit. Patientindflydelse skal forstås helt konkret som den styring og indflydelse, personalet generelt mener, at patienterne har i afsnittet.

Umiddelbart vil man formode, at det må være en vigtig faktor. Så enkelt er forholdet imidlertid ikke. Patientindflydelse kan ganske vist have en positiv betydning for behandlingen, men det er kun tilfældet på afsnit, der samtidig præges af en høj grad af demokratisk virksomhedskultur. Klimafaktorerne har nemlig ikke på samme måde som kulturfaktorerne generel betydning for patientens oplevelse af øget håb og livsmod. Det gælder kun under særlige omstændigheder. Statistisk set er der her tale om et interaktionsled, hvilket vil sige, at på bestemte typer af afsnit har en høj grad af patientindflydelse en positiv betydning for patientens øgede håb og livsmod, mens dette ikke er tilfældet på andre typer af afsnit.

De foreløbige resultater peger i retning af, at dette netop er tilfældet på afsnit med en høj grad af demokratisk virksomhedskultur. Med andre ord er afsnit med en veludviklet demokratisk virksomhedskultur netop afsnit, hvor patientindflydelsen i afsnittet er til gavn for patienternes øgede håb og livsmod. En inkluderende adfærd mellem personalemedlemmerne ser således ud til at sætte sig positivt igennem i afsnittets klima og i sidste ende i patientens oplevelse af indlæggelsen.

Vi kan derfor konkludere, at demokratisk virksomhedskultur har positiv indflydelse på patientens oplevelse af øget håb og livsmod. Det samme gælder klar og regelbaseret ledelse, medarbejderautonomi samt forandrings- og udviklingskultur. Herudover har vi set, at afsnit med en høj grad af demokratisk virksomhedskultur er de afsnit, hvor patientindflydelse har en positiv betydning for patientens øgede håb og livsmod.

Anerkendt personale gavner patienterne

Set i forhold til den igangværende udvikling på feltet må konklusionen være, at hvis man ønsker mere patientindflydelse, og hvis man ønsker, at denne patientindflydelse skal gavne patienten, er det en god idé at styrke elementet af demokratisk virksomhedskultur i sengeafsnittene. Det vil sige en ledelse, der lytter til alle medarbejderne og anerkender deres indsats, og hvor man lægger vægt på, at konflikter i personalet løses til alles tilfredshed.

Steen Bengtsson er ansat som seniorforsker ved Det nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere SFI)
Kristian Karlson er studentermedhjælp samme sted.

Litteratur

1. Schein EH. Organisational Culture and Leadership. San Francisco: Jossey-Bass. 2004.
2. Charbonneau A et al. The Relationship of System-Level Quality Improvement with Quality of Depression Care. American Journal of Managed Care 2004; vol.10 (part 2). 
3. Gerowitz MB, Lemieux-Charles L, Heginbothan C, Jonhson B. Top management culture and performance in Canadian, UK, and US hospitals. Health Management Services Research 1996: vol. 9.
4. Gifford Blair D, Zammuto RF, Goodman EA, Hill KS. The Relationship between Hospital Unit Culture and Nurses' Quality of Work Life. Journal of Healthcare Management 2002; vol. 47 (1).
5. Meterko M, Mohr DC, Young GC. Teamwork Culture and Patient Satisfaction in Hospitals. Medical Care 2004; vol. 42 (5).
6. Quinn RE, Rohrbaugh J. A competing values approach to organizational analysis. Public Productivity Review 1981; vol. 5.
7. Middelboe T, Schjødt T, Byrsting K, Gjerris A. Ward atmo-sphere in acute psychiatric in-patient care: patients' percep-tions, ideals and satisfaction. Acta Psychiatrica Scandinavia 2001; 103 (3).
8. Mokken RJ. Nonparametric Models for Dichotomous Responses. Hambleton, RK, Van der Linden WJ (eds.):
   I. Handbook of Modern Item Response Theory. Springer. New York. 1997.
9. Molenaar IW. Nonparametric Models for Polytomous Responses. Hambleton RK, van der Linden WJ (eds). I. Handbook of Modern Item Response Theory. Springer. New York. 1997.
10. Hox JJ. Applied Multilevel Analysis. Amsterdam: TT-Publications. 1995.