En smadret dagligstue blev vendepunktet

Afdelingssygeplejerske Poul Mortensen: ”Der blev heldigvis ikke slået nogen ihjel. Men vi
skulle tænke os grundigt om.” Foto:Søren Holm

Den 18. december 2004 raserede fire patienter dagligstuen i den lukkede retspsykiatriske afdeling i Viborg. En af dem var kommet beruset hjem fra weekend, de andre var påvirkede af amfetamin, uden at man nogen sinde fandt ud af, hvordan de havde fået fat i stoffet.

Da de blev overmandet af kampklædt politi fire timer senere, stod der kun ét helt stykke inventar tilbage, fjernsynet. At ingen blandt personalet kom til skade, skyldtes kun, at to modige kvindelige medarbejdere blev stående i døren til dagligstuen og spærrede vejen for patienterne, som ville ud og slås med det mandlige personale.

Vold var på det tidspunkt et tilbagevendende problem i afdelingen, og meget ofte opstod konflikterne i forbindelse med stofmisbrug. Men den 18. december 2004 blev et vendepunkt i afdelingens historie.

"Indtil da havde vi gjort ligesom alle andre retspsykiatriske afdelinger, almindelige akutte lukkede modtageafsnit og fængselsvæsenet," fortæller afdelingssygeplejerske Poul Mortensen.

"Vi konfiskerede stoffer og gav dem videre til politiet. Vi greb pårørende i at sende stoffer ind med posten. Vi lavede ransagninger og urinscreeninger, og det var bare ikke nok. Så skete det her, og der blev heldigvis ikke slået nogen ihjel. Men vi skulle tænke os grundigt om."

Episoden kom på forsiden af lokalavisen og i Sygeplejersken. Begge steder havde der også tidligere været artikler om voldsproblemerne i afdelingen. Nu lykkedes det omsider at få den opnormering, som afdelingen havde ønsket i lang tid.

"Og selv om vi syntes, det var et drastisk skridt, så besluttede vi, at patienterne på denne etage fremover kun måtte få udgang sammen med personalet. Vi skrev også ind i vores husorden, at mobiltelefoner var forbudt," siger Poul Mortensen.

Mobiltelefoner med kamera gav i forvejen problemer, når patienter blev fotograferet af andre, og en voldelig patient havde brugt sin telefon til at sms'e trusler ud til sin familie.

"Men patienterne brugte også mobiltelefoner som handelsvarer," fortæller Poul Mortensen. "Altså: Nu får jeg din Nokia, og så får du 10 gram hash af mig. De handlede med taletidskort, og de sendte sms'er, når de skulle bestille narko. Det tager to sekunder, og så kan du gå en tur op i byen bagefter og hente, hvad du har bestilt."

Sygeplejerske Mia Schnefeldt Sørensen: ”Da vi kom i avisen, opdagede politikerne, at vi sad tre personaler og skulle passe 10 meget syge patienter.” Foto: Søren Holm

Omsider opnormeret

Siden 2004 har der ikke været stoffer i afdelingen ud over lidt hash en gang eller to. Der er kommet ro i afdelingen, og der bliver brugt mindre tvang.

"Vi prøver at sætte noget andet i stedet for misbruget, medicin, men også ro og en struktureret tilværelse," siger Poul Mortensen. Han erkender, at det kan lyde meget restriktivt med forbud mod mobiltelefoner og uledsaget udgang.

"Men sidste år lavede Amtsrådsforeningen en patienttilfredshedsundersøgelse i de 17 retspsykiatriske afdelinger, og vi fik en samlet førsteplads. Det tager vi også som patienternes accept af, at der bliver bremset op på narkoen. For ingen trivedes i det miljø, vi havde."

Sygeplejerske Mia Schnefeldt Sørensen peger uden tøven på opnormeringen som den vigtigste årsag til det ændrede miljø. "Da vi kom i avisen, opdagede politikerne pludselig, at vi sad tre personaler og skulle passe 10 meget syge patienter. Og at det er kriminelle sindssyge, som både har begået mord og voldtægt. Det duer jo ikke," siger hun.

Tre medarbejdere i dagvagt blev fordoblet til seks. Tre medarbejdere i aftenvagt er blevet til fire eller fem. "Før var patienterne virkelig meget overladt til sig selv, og så kunne de gå og hidse hinanden op. Vi var heller ikke så gode til at få dem skilt, når f.eks. én kom påvirket tilbage efter udgang," siger Mia Sørensen.

"Nu har vi tid til at være til stede, og det kan patienterne mærke."