Hvide kitler har brug for et bedre image

Det er bare 15 år siden, at Islands Brygge i København var domineret af industri og tung forurening. I dag er det gamle havneområde forvandlet til et mekka for fashionable kontorer med glasfacader og panoramavinduer. På øverste etage i den renoverede tidligere sojakagefabrik har Sundhedsstyrelsens nye direktør, den 47-årige Jesper Fisker, sit kontor.

Han tager imod i et nøgent mødelokale i hjørnet af det åbne kontorlandskab. Udstrålingen er venlig og imødekommende. Analyserne af sundhedsvæsenets problemer er tilpas diplomatiske og forsigtige, som det sømmer sig for en topembedsmand.

Det er et halvt år siden, at Jesper Fisker som den første ikke-læge i historien blev ansvarlig for den øverste myndighed på sundhedsområdet. Han afløste tidligere medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik, der stoppede efter en voldsom mediestorm om sygehusenes problemer med at overholde behandlingsgarantien for kræftpatienter.

Det er ikke første gang, Jesper Fisker har sat sig i en varm stol. I 2003 indtog han posten som sundhedsdirektør i det kriseramte københavnske sundhedsvæsen og fik det efter manges opfattelse på ret køl.

Foto: Søren Svendsen

Flere sygeplejersker i styrelsen

I dag står den kommunalt erfarne Jesper Fisker med en stor udfordring. Sundhedsstyrelsen skal overvåge de nye sundhedsaftaler, som skal sikre en klar arbejdsdeling mellem kommuner og sygehuse. F.eks. når 80-årige fru Jensen skal udskrives efter et kompliceret medicinsk forløb.

Jesper Fisker selv afviser, at udnævnelsen af en cand.scient.pol. som leder af landets øverste sundhedsmyndighed er et udtryk for, at læ-gernes dominans i Sundhedsstyrelsen er på retur.

"Det er hele feltet af sundhedsfaglig ekspertise, der er repræsenteret i Sundhedsstyrelsen. Jeg opfatter ikke Sundhedsstyrelsen som et sted, der repræsenterer lægeinteresser. Men selvfølgelig spiller lægerne i kraft af deres faglighed en vigtig rolle," lyder det fra Jesper Fisker. I dag er der godt 10 sygeplejersker på lønningslisten i Sundhedsstyrelsen. Direktøren spår, at flere vil komme til i takt med, at et stigende antal sygeplejersker videreuddanner sig.

Forebyggelse mod social ulighed

En styrkelse af forebyggelsen er ifølge Jesper Fisker en af de helt store udfordringer for Sundhedsstyrelsen. "Der er nogle, der har kaldt Sundhedsstyrelsen en behandlingsstyrelse. Det synes jeg ikke er rigtigt. Vi skal gå på to ben. Vi skal styrke den gode behandling, men vi skal også styrke den gode forebyggelse," siger Jesper Fisker og henviser til kræftområdet.

Her er behandlingsresultaterne i Danmark ikke så gode som i f.eks. Sverige. Samtidig halter forebyggelsen. Der opstår flere kræfttilfælde i Danmark end i andre europæiske lande.

Og så er der hele spørgsmålet om den sociale ulighed i sundhed, der f.eks. betyder, at ufaglærte danskere i gennemsnit dør seks år tidligere end de veluddannede.

"På det økonomiske område har Danmark en lighed, som er meget høj i international sammenligning. Men vi har ikke været gode nok til at omveksle økonomisk lighed til sundhedsmæssig lighed. Det er ikke nemt at ændre den sociale ulighed i sundhed, fordi den hænger sammen med menneskers grundliggende livsvilkår."

"Men jeg tror stadig, at vi kan gøre meget. Kommunerne har overtaget nye opgaver omkring forebyggelse i forbindelse med kommunalreformen. De er tæt på borgerne og kan arbejde med kost, alkohol og motion, som betyder en hel masse," siger Jesper Fisker, der mener, at sygeplejersker spiller en central rolle i de nye kommuners sundhedscentre og i indsatsen for de kroniske patienter.

De accelererede patientforløb, der medfører, at et stigende antal patienter udskrives til kommunal pleje efter få døgn i hospitalssengen, er en anden udfordring. Sygeplejersken kunne for nylig fortælle, at antallet af akutindlagte ældre patienter er steget med 89 pct. de seneste 10 år, bl.a. fordi samarbejdet mellem hospital og hjemmepleje ikke fungerer godt nok.

"Et af de store problemer i sundhedsvæsenet er overgangen mellem sektorerne. Det har vi aldrig været gode til at håndtere. Vi ved så meget, men vi er dårlige til at omsætte vores viden i praksis. Som Erik Juhl (tidligere direktør for Hovedstadens Sygehusfællesskab red.) siger, så har vi i Danmark et generelt problem med en såkaldt knowing-doing-gap. Men jeg tror, de sundhedsaftaler, der nu indgås med kommunerne, kan forbedre forholdene. Jeg håber, at de gode eksempler efterhånden vil sprede sig," siger Jesper Fisker, der dog ikke vil sætte navn på de kommuner, der gør det særlig godt.

Flere specialister

Ifølge Dansk Sygeplejeråd mangler der 1.500 sygeplejersker, og spørgsmålet er, hvor personalet skal komme fra.

"Det er vigtigt at fastholde flere på sygeplejerskeuddannelsen, at få flere deltidsansatte sygeplejersker ind i fuldtidsstillinger og sørge for, at færre forlader faget," siger Jesper Fisker og understreger, at han ikke har nogen enkel løsning på sygeplejerskemanglen.

"Jeg tror også, at hver enkelt arbejdsplads skal tage fat på, hvad der gør et arbejde vigtigt i dagligdagen. Det handler f.eks. om at have et arbejde, hvor det, at jeg er der, af mig selv opleves som noget vigtigt. Og så tror jeg også, vi skal give arbejdet i sundhedssektoren noget mere prestige, siger Jesper Fisker og fortsætter:

"Langt størstedelen af sundhedsvæsenet fungerer godt. Men indimellem når man åbner aviserne, så står der side op og side ned om det, sundhedsvæsenet ikke kan. Jeg siger ikke, at vi skal tegne et urealistisk rosenrødt billede af forholdene. Men vi har en fælles forpligtelse til at tegne et mere mangefacetteret billede."

Dansk Sygeplejeråd foreslår, at lægemanglen afhjælpes ved, at sygeplejersker får mere ansvar. F.eks. ved at give sygeplejersker ordinationsret, som de har det i England. Hvad mener du om det forslag"

"Ordinationsretten er lovbunden og jeg er ikke bekendt med, at der er planer om at ændre på den. Når det gælder specialuddannelser for sygeplejersker vil der de fire, der findes i dag, komme flere til i løbet af de næste fem år. F.eks. skal Sundhedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse drøfte, om der skal iværksættes et forarbejde til en specialuddannelse for akutsygeplejersker. Man kunne også pege på andre muligheder såsom en specialuddannelse inden for geriatri. Men jeg tror fortsat, at hovedparten af fremtidens sygeplejersker vil være generalister."