Sygeplejersker synes det er synd for patienterne

Tidligere lå patienterne i hospitalssengen i 11 dage, når de skulle have indopereret en ny hofte. I dag kan patienterne nøjes med tre dages indlæggelse. En operation for tarmkræft, der før krævede 10 dage i hospitalssengen, kan klares med tre dage på sygehuset. De såkaldt accelererede patientforløb går deres sejrsgang i sundhedsvæsnet i disse år.

Metoden blev udviklet af kirurg Henrik Kehlet fra Hvidovre Hospital i slutningen af 90'erne, og i dag rejser den danske professor verden rundt for at udbrede idéen.

Undersøgelser viser, at patienterne er glade for de intensive forløb, der giver færre komplikationer. Til gengæld viser forskningen også, at sygeplejersker er bekymrede for, om de korte indlæggelser går ud over plejen, omsorgen og informationen.

"Jeg har i mit arbejde mødt sygeplejersker, der syntes, at det var synd for patienterne, at de skulle ud af sengen så hurtigt. Dilemmaet for sygeplejersken er, at man både skal handle effektivt og vise nærvær. Men jeg oplever ikke, at muligheden for at yde omsorg er blevet forringet. Tværtimod. Vi har en meget direkte kontakt til patienterne, og sygeplejerskens rolle bliver i høj grad at give information og have ansvar for plejen," siger Mette Jakobsen, der er afdelingssygeplejerske ved Regionshospitalet i Viborg og har arbejdet med de accelererede patientforløb i syv år. Hun understreger, at metoden styrker det tværfaglige samarbejde.

Projektleder Kirsten Rud fra Enhed for Perioperativ Sygepleje vurderer, at sygeplejerskers skepsis over for de accelererede patientforløb er på retur.

"Mange sygeplejersker synes, de accelererede patientforløb er spændende, fordi de kan se, at de virker. Sygeplejen bliver mere målrettet. Omsorg er jo ikke kun at holde patienten i hånden. Det er at gøre det gode for patienten," siger Kirsten Rud, som understreger, at sygeplejerskens information til pa-tienten er alfa og omega for et godt accelereret forløb.

"Det nytter ikke at sende patienten hurtigt hjem i en taxa. Hvis forløbet skal virke, skal patienten have ordentlig information om fasen efter udskrivelsen, og vi anbefaler, at sygeplejersken ringer hjem til patienten for at følge op," siger Kirsten Rud.

At netop udskrivelsen er en akilleshæl i de hurtige patientforløb, bekræftes af en undersøgelse blandt hustruer til mænd, der blev udskrevet efter en prostataoperation. Den viser, at patienter og pårørende ikke kunne rumme alle de informationer, de havde fået inden operationen. Efter udskrivelsen befandt mange af patienterne sig i en slags ingenmandsland, og de vidste ikke, hvor de skulle henvende sig i tilfælde af komplikationer.

"Man skal være meget bevidst om, at de accelererede patientforløb stiller store krav til informationen. Det kom bag på patienterne, at de i nogle tilfælde havde det værre lige efter operationen end før. Det store problem er, at den effektivitetsspiral, der præger sygehusene, måler os på korte indlæggelser. Sundhedsvæsnet har ikke afsat en takst til bløde værdier som f.eks. at informere patienterne," siger afdelingslæge Karin Mogensen fra Urologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital, som står bag undersøgelsen.