Blærescanning af spinalbedøvede patienter

I forbindelse med et kvalitetskursus har vi i opvågningen udarbejdet et projekt, hvor vi undersøgte, om spinalbedøvede patienter havde overfyldt urinblære, når de lå i opvågningen. Årsagen til projektet var, at vi oplevede, at vores retningslinje på området ikke var optimal for patienterne.

I afdelingen havde vi en klinisk retningslinje om engangskateterisation af patienter, der var spinalbedøvet. Retningslinjen foreskrev, at patienter, der havde været spinalbedøvet i fire timer, skulle blærescannes. Viste scanningen > 500 ml urin i blæren, blev patienten opfordret til at lade vandet, lykkedes det ikke for patienten, blev han engangskateteriseret.

Vi oplevede, at patienter, der blev blærescannet efter de foreskrevne fire timer, havde >1.000 ml urin i blæren. Når urinblæren er fyldt, opstår overdistension af blærevæggen samt øget blæretryk. Det kan resultere i kortere eller længerevarende - eventuelt permanent - tømningsbesvær som følge af skader på strækreceptorerne i blærevæggen.

Vi oplevede, at patienter, der kun havde været spinalbedøvet i et par timer, blev urolige, svedende og klagede over kvalme, og ved blærescanning fandt vi ofte en fyldt urinblære.

På den baggrund ønskede vi at undersøge, hvor ofte spinalbedøvede patienter skal blærescannes for at hindre, at de ligger med en overfyldt urinblære og dermed risikerer at få varige skader på deres blærevæg.

Vi fandt via sundhed.dk kliniske retningslinjer om urinretention fra andre hospitaler, og ud fra retningslinjerne fandt vi ud af, hvad god praksis er på området.

Vi søgte i de gængse databaser, og vi fandt tre kliniske retningslinjer. Her tillod man 300-450 ml urin i blæren, inden patienterne blev engangskateteriseret.

Litteraturstudiet viste, at der kan være fra 400-600 ml urin i blæren, inden der er risiko for, at der sker skader på blærevæggen.

Vi valgte ud fra ovenstående en grænse på 400 ml urin i blæren.

I opvågningen udarbejdede vi to undersøgelser. I den første blærescannede vi 100 spinalbedøvede patienter, da de kom til opvågningen. Havde patienten over 400 ml urin i blæren, blev patienten opfordret til at lade vandet og blev efterfølgende engangskateteriseret, hvis ikke det lykkedes at lade vandet. Havde patienterne over 200 ml urin i blæren ved ankomsten til opvågningen, blev patienten blærescannet hver time, indtil den øvre grænse for urinretention var nået. Havde patienten ved ankomsten til opvågningen < 200 ml urin i blæren, blev patienten blærescannet igen to timer efter ankomsten til opvågningen. I vores undersøgelse registrerede vi patienternes køn, alder, og hvor længe de havde været spinalbedøvet.

Konklusion på undersøgelsen i opvågningen:

Ud af de 100 patienter, der indgik i vores undersøgelse, havde 37 patienter mere end de tilladte 400 ml urin i blæren ved ankomsten til opvågningen.

Undersøgelsen viste desuden

• at kvinder og mænd lige hyppigt kommer til opvågningen med en fyldt urinblære
• at patienter i alle aldersgrupper kommer til opvågningen med en fyldt urinblære, men hyppigheden stiger med alderen
• at varigheden af spinalbedøvelsen ingen betydning har for, om patienterne kommer til opvågningen med en fyldt urinblære.

For at undersøge om det har betydning for de spinalbedøvede patienter, at de lader vandet inden for en time før operationen, har vi udarbejdet en ny undersøgelse i opvågningen, hvor der deltog 50 patienter. Her var der 21 patienter, som havde > 400 ml urin i blæren ved ankomsten til opvågningen. Af de 21 patienter havde 13 patienter ladt vandet mindre end en time før operationen. Selvom patienterne lader vandet, umiddelbart før de spinalbedøves, havde 26 pct. en overfyldt urinblære ved ankomsten til opvågningen.

Ud fra ovenstående resultater har vi revideret vores kliniske retningslinje om blærescanning/engangskateterisation af spinalbedøvede patienter.

Nu blærescannes alle spinalbedøvede patienter ved ankomsten til opvågningen, og har der ikke været vandladning i opvågningen, blærescannes patienterne igen, inden de forlader opvågningsafdelingen.

Ellen Nielsen er specialeansvarlig sygeplejerske i opvågningen på Regionshospitalet Horsens, Lis Hedegaard Pedersen er souschef samme sted.