Intens kontakt med belastede familier nytter

Psykoterapeut, sundhedsplejerske Tina Zwergius og psykoterapeut Birgitte Thornsohn i et af "Familiehusets" lokaler. Foto: Søren Holm

Det er op ad bakke, når man vil besøge "Familiehuset" i Horsens Kommune, og det er det også, når man starter i terapi i huset (se boks 1).

Det kræver en indsats at nå igennem et fuldt forløb inden for murene, bekræfter sundhedsplejerske og psykoterapeut Tina Zwergius, 47 år, sammen med socialpædagog og psykoterapeut Birgitte Thornsohn, 48 år. De tager imod med venlighed og varme, og deres professionelle tilgang viser, at de er vant til at have besøg og vise huset frem.

Det gule hus på bakketoppen rummer tre kommunalt ansatte psykoterapeuter, deres leder og miljøsekretæren, der, som titlen antyder, tager sig af at skabe gode rammer om de familier, som skal i terapi med hensyn til måltider, børnepasning og kontakt med omverdenen.

Huset er imødekommende, der er malerier i varme farver på væggene, skulpturer, grønne planter og levende lys, og alt er harmonisk afstemt for at fremme det indre, personlige arbejde, familien skal begynde på, når den træder ind i huset første gang.

Kan kontrasten mellem dem, der kommer her, og dem, der arbejder her, blive for stor, tænker jeg, men resultaterne taler deres tydelige sprog. I en evalueringsrapport fra 1999 fortæller Maria.

"Jeg synes, det er så hyggeligt at være her. Det virker meget hjemligt, ikke som mit hjem har været, men billedet af, hvordan jeg vil have mit hjem."

Lang tids mistrivsel

Fælles for dem, der kommer i Familiehuset, er lang tids mistrivsel med alvorlige konsekvenser for børnene i familien. Da der sjældent er en gennemgående faderfigur i familien, er familie i Familiehuset synonym med mor og børn.

Problemerne har ofte rødder i forældrenes egen barndom, og derfor er løsningen psykoterapi, hvor familien, oftest moderen, kan erkende, at hun har manglet omsorg og kærlighed, og arbejde på at blive i stand til at se sine børn og give dem det, hun selv har savnet. Det er ofte en smertelig erkendelse, der foregår over lang tid, hvor kvinden i begyndelsen af forløbet ikke kan huske noget fra sin egen barndom.

"Vi tager ganske enkelt mors plads i en periode," fortæller Birgitte Thornsohn.

Familien henvises f.eks. af egen læge, sundhedsplejerske eller pædagog fra barnets daginstitution, og henvisningen sker primært til et af kommunens tre børnefamilierådgivningscentre. Centret tager herefter kontakt til Familiehuset, som afholder en samtale med familien for at finde ud af, om Familiehuset er et passende tilbud, og for at kortlægge behovet for terapi. Spørgsmålet "Hvad har den enkelte brug for"" er vores udgangspunkt," siger Tina Zwergius.

Når familien første gang møder i Familiehuset, indgår moderen en kontrakt med terapeuten om de mål, hun gerne vil nå.

Nu er jeg mor

Da jeg kommer på besøg i Familiehuset, sidder en yngre kvinde og kryber sammen i fællesrummet, hvor man spiser morgenmad og frokost sammen. Hun besvarer min hilsen med en mumlen, men da personalet er samlet om bordet, svarer hun på mine spørgsmål og fortæller med humor og glimt i øjet om det forløb, hun har været igennem i Familiehuset.

"Jeg havde en depression og kunne ikke tage mig af børnene, ikke se deres behov. Nu er jeg blevet mor for dem, jeg kan se, hvad de har brug for, og give dem det."

Kvinden har accepteret at fortælle om sit forløb på en video, som skal vises til en dansk konference om belastede familier, "og det gør du godt, du har skærmtække," siger Birgitte Thornsohn. Kvinden smiler genert.

Familiehuset er udtaget som rollemodel for tidlig indsats af det daværende Socialministerium, og tidligere socialminister Eva Kjær Hansen (V) har besøgt huset i 2006, kort tid før ministeriet blev overtaget af Karen Jespersen (V). Ministeriet har stillet en pulje på 10 mio. kr. til rådighed, så andre kommuner kan vælge en konkret model for arbejdet med belastede familier, f.eks. Horsens-modellen, og afprøve den i praksis.

"Mange familier er forud for indskrivelsen i Familiehuset dømt ude af samfundet. Målet er at få familien dømt inde igen, og det får vi," fortæller Birgitte Thorn-sohn.

"Visionen er, at forældrene skal påtage sig forældreskabet og tage deres livsvilkår på sig," supplerer Tina Zwergius.

"I andre familiehuse er tilgangen systemisk, men man skal langt ind for at forandre med hensyn til tilknytning og relationer, derfor har vi valgt den psykoterapeutiske indfaldsvinkel," fortæller Birgitte Thornsohn. Begge understreger, at arbejdet med den enkelte familie er baseret på en intens, vedvarende og respektfuld kontakt over tid.

Mæt af kontakt

Tina Zwergius har arbejdet med børn og familier i 25 år. Hun bruger sin sundhedsplejerskeuddannelse som basisviden og til at vide, hvad der er normalt for et lille barn, og så samarbejder hun og de øvrige terapeuter tæt med kommunens øvrige sundhedsplejersker. Tina Zwergius fortæller, at der ikke er kommet flere dårlige familier, men at systemet er blevet bedre til at spotte dem.

"Når familierne har været igennem et forløb, er det meget vigtigt at undersøge og fastholde effekten af arbejdet," mener hun.

"Under forløbet skal vi kunne tåle, at klienten ikke holder aftaler, kende mekanismerne bag og forstå og handle ud fra den viden," fortæller Birgitte Thornsohn. "Det vil sige, at man ikke skal møde klienten med bebrejdelse og vrede, men vedvarende møde personen med venlighed, accept og nærvær."

"Og der er ikke problemer med at afslutte kontakten, for når et forløb i Familiehuset er færdigt, er familien mæt af kontakt," tilføjer hun.

Jette Bagh er fagredaktør på fagbladet Sygeplejersken; jb@dsr.dk

Se www.horsenskom.dk >Børn og Unge >børnefamilierådgivningen >Familiehuset, hvor diverse pjecer fra og rapporter om Familiehuset kan downloades.

Familiehusets arbejde er beskrevet i bogen "Skæbner i Skyggeland. Terapi og dæmoner," af Birgitte Thornsohn, Forlaget Hovedland. Bogen er anmeldt på side 70 i Sygeplejersken nr. 25/2007.