Slut med ondt i ryggen efter arbejde

Foto: Regionshospitalet Horsens

"Inge, hvad er det dog, du gør?"

Sådan lød en af kommentarerne, da vi holdt temadag om kompetent mobilisering tilbage i 2000.

Temadagen var startskuddet til projekt "Kompetent Mobilisering," som startede, fordi afdelingen havde modtaget et påbud fra Arbejdstilsynet om at optimere mobiliseringen af patienter. Baggrunden var nedslidning, ulykker og langtidssygemeldinger.

Jeg deltog i de praktiske øvelser, men jeg var ikke opdateret på det område, og det fik jeg klar besked på fra den pågældende sygehjælper. Men samtidig fik jeg en grundig og lærerig indføring i, hvordan man i dag forflytter patienter, så man inddrager patienten og skåner sin egen ryg.

Eksemplet kendetegner den kulturændring, der er sket på Ortopædkirurgisk afdeling i Horsens, siden vi fik et påbud fra Arbejdstilsynet. Hvis der er noget, vi ikke er så gode til, beder vi kollegaer om hjælp. Og vi er åbne over for at dele vores egen viden med kollegaer. I dag gør vi ikke bare, som vi plejer. Vi har skabt en åben, lærende kultur til gavn for både patienter og personale.

Projekt Kompetent Mobilisering startede som et amtsligt projekt i det daværende Vejle Amt med afdelinger på sygehusene i Give, Fredericia, Kolding og Horsens som projektafdelinger. På Ortopædkirurgisk afdeling i Horsens besluttede ledelse og plejepersonale i fællesskab at afsætte al kursusaktivitet og efteruddannelse til projekt Kompetent Mobilisering i en toårig periode. Sideløbende afsatte vi et anseeligt beløb til hjælpemidler og uddannelse af særlige forflytningsvejledere - ildsjæle - med mobilisering som fokusområde. Ledelsen og medarbejderne gik alle ind i projektet med stor entusiasme, og det lykkedes at skabe en følelse af, at "det her er vores projekt."

Som et af startskuddene arrangerede vi temadagen omtalt i indledningen. Vi lukkede ganske enkelt hele afdelingen, noget der hverken er sket før eller siden. Det var med til at understrege alvoren i projektet. Temadagen bestod både af diskussioner og af praktiske øvelser med mobilisering af patienter med det formål at definere, hvad vi ville nå med projekt Kompetent Mobilisering, og hvordan vi kunne arbejde med det i afdelingen.

Vi valgte at lade ekstern konsulent Allan Vinther lede projektet, som bl.a. kom til at indeholde kursusforløb for alle samt uddannelse af forflytningsvejledere. Vejlederne er i dag ressourcepersoner, som holder sig opdateret om mobilisering, introducerer nye medarbejdere til området og sørger for, at mobilisering forbliver et højt prioriteret område. Målet var systematisk at udnytte patienternes egne ressourcer ved mobilisering, bruge de bedst egnede hjælpemidler og ikke mindst bruge sin egen krop hensigtsmæssigt.

Værdifuld bivirkning

Alle kunne ikke være på det efterfølgende kursus samtidig, men det viste sig at have en værdifuld bivirkning, for med mellemrum kom der personale hjem med ny entusiasme efter at have været på kursus. På den måde bevarede vi engagementet. Tilsvarende sørgede vi for at informere gennem nyhedsbreve, og emnet stod på stort set alle mødedagsordener.

Som påbuddet fra Arbejdstilsynet antyder, havde vi tidligere problemer med nedslidning af personale, mange sygemeldinger og ulykkelige situationer, hvor sygehuset måtte afskedige medarbejdere på grund af lang tids sygdom. Den situation er ændret.

I 2003 og 2004 udarbejdede BST første og anden statusvurdering på vores indsats i forhold til mobilisering. Resultatet viste, at mobilisering var blevet langt mere hensigtsmæssig i forhold til arbejdsteknik, brug af hjælpemidler samt brug af egen krop. Patienterne blev selv inddraget i mobilisering, forflytningsvejlederne spillede en vigtig rolle i kompetent mobilisering og daglige læring, og personalet var begyndt at se muligheder frem for begrænsninger inden for de rammer, der er til stede.

I BSTs interview med personalet blev der bl.a. sagt:
"I dag er jeg ikke længere så træt i ryggen, når jeg har været på arbejde."

Siden 2004 har der ikke været arbejdsskader på grund af mobilisering, og siden 2003 har vi ikke haft længerevarende sygemeldinger på grund af mobilisering. Samtidig har vores kompetente tilgang til mobilisering gavnet patienterne på vores afdeling, som bliver hurtigere rehabiliteret og er indlagt kortere tid end tidligere. I en tid, hvor vi hele tiden har fokus på optimerede og accelererede patientforløb, er der sund fornuft og god samfundsøkonomi i at investere i medarbejdernes kompetenceudvikling.

På trods af de ekstraordinære investeringer, vi har foretaget, er jeg overbevist om, at projekt Kompetent Mobilisering har tjent sig selv hjem ved færre sygedage, højere kvalitet i patientplejen og mere kvalificerede indkøb af hjælpemidler (se boks 1). 

At foretage mobilisering betragtes i dag som en faglig udfordring. Vi har en standardprocedure for den almindelige patient. Hvis patienten har særlige behov i forhold til mobilisering, tilrettelæger vi arbejdet systematisk ved hjælp af et forflytningsskema, som er indarbejdet i den elektroniske patientjournal.

Med skemaet sikrer vi en systematisk analyse af det konkrete behov hos patienten, og med skemaet i hånden har et nyt hold det bedst mulige udgangspunkt for at foretage optimale mobiliseringer.

Hele Regionshospitalet Horsens arbejder nu med at implementere erfaringerne fra mobiliseringsområdet (se boks 2). På sigt er det visionen, at kendskab til modellen udbredes i hele Region Midtjylland. 

 
Inge Henriksen er oversygeplejerske på Ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Horsens.