Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Test i viden om social ulighed i sundhed

Ni rigtige. Ingen af de deltagende sygeplejersker kunne svare rigtigt på alle 10 spørgsmål i redaktionens test af viden om social ulighed i sundhed i Region Midtjylland og Horsens Kommune.

Sygeplejersken 2007 nr. 25, s. 43

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør,

Evy Ravn, fagredaktør, faglig sygeplejeleder

Redaktionen bringer her spørgsmål og det rigtige svar i den test, som Sygeplejerskens redaktion uddelte til interesserede sygeplejersker fra sin stand ved kantinen på Regionshospitalet Horsens.

1. I samtlige kommuner vurderer en del af befolkningen deres helbred som dårligt. Indbyggerne i Ringkøbing-Skjern oplever at have det bedste helbred og kommer derved ind på en 1.-plads i regionen. Hvor ligger horsensianerne blandt deres 19 regionsfæller"

Svar: 1.a: Indbyggerne på Samsø og øvrige øer vurderer deres helbred som dårligst i hele regionen (16 pct.) og har derved en 19.-plads. Men også mange horsensianere (14 pct.) vurderer deres helbred som dårligt - en 14.-plads.

2. Blandt dem med et selvvurderet dårligt helbred er kvinderne overrepræsenteret inden for alle aldersgrupper. På hvilken måde spiller uddannelsesniveauet ind - justeret for køn og alder"

Svar: 2.b: Der er tre gange så mange på det laveste uddannelsesniveau (20 pct.), der vurderer deres helbred som dårligt, som på det højeste (7 pct.).

3. Hører Horsens Kommune til i den sundeste del af de 19 kommuner med hensyn til forekomsten af 17 kroniske sygdomme"

Svar: 3.b: Horsens Kommune ligger på en 12.-plads med hensyn til forekomsten af kroniske sygdomme, og derved i den dårligste del i regionen. Men generelt er forskellene i forekomsten af kronisk sygdom imellem kommunerne små

4. Hvilke fire kroniske sygdomme plager horsensianerne mest"

Svar: 4.a: Horsensianerne døjer mest med gigtsygdomme, forhøjet blodtryk, migræne og allergi.

5. Der er kun tre kroniske sygdomme, ud af de17 hyppigst forekommende, der ikke ses hyppigere hos lavtuddannede end hos de højtuddannede. Hvilke"

Svar: 5.b: Kræft forekommer lidt hyppigere hos de højtuddannede end hos de lavtuddannede. Forekomsten af allergi stiger markant med uddannelsesniveauet. Tinnitus forekommer lige hyppigt på alle uddannelsesniveauer.

6. Er der mange dagligrygende horsensianerne, sammenlignet med de øvrige 18 kommuner"

Svar: 6.a: 29 pct. af de undersøgte Horsensianere er dagligrygere, kun overgået af øboerne på Samsø og øvrige øer. Halvdelen af rygerne i Horsens vil gerne holde op.

7. Hvordan er horsensianske mænd og kvinders alkoholforbrug"

Svar: 7.a: 30 pct. mænd og 11 pct. kvinder i Horsens har enten/eller et rusdrikkeri, et storforbrug eller er alkoholafhængige.

8. Hvordan er sammenhængen mellem jobhierarki og stressniveau hos 22.000 undersøgte mennesker i arbejde i regionen"

Svar: 8.b: Jo højere i hierarkiet, jo mindre stresset. Hvilket peger på vigtigheden af at "kigge nedad" i organisationen, når man ønsker at forebygge stress på arbejdspladsen.

9. Arbejdsløse i regionen oplever deres arbejdssituation som belastende, men der er en anden type belastning, der tynger mere på stressvægtskålen hos mennesker uden arbejde. Hvilken"

Svar: 9.a: Egen sygdom er den hyppigst forekommende stressbelastning hos mennesker uden arbejde, efterfulgt af sygdom hos partner, familie eller nære venner. Økonomiske problemer er den tredjehyppigste belastning.

10. Dobbelt så mange lavtuddannede som højtuddannede i Danmark er svært overvægtige (BMI > 30). I hvilke fire kommuner er der signifikant flere svært overvægtige end i den danske befolkning som helhed"

Svar: 10.a: På Samsø og øvrige øer (19 pct.) og i Norddjurs (17 pct.), Hedensted (16 pct.) og Horsens (16 pct.) lider signifikant flere af svær overvægt end befolkningen som helhed.

Ingen deltagere havde 10 rigtige svar, og vinderen er fundet ved lodtrækning blandt dem, der havde ni rigtige. Vinderen blev Bettina Fjord Ulbjerg, som arbejder på P6, Horsens Sygehus. Bøgerne bliver tilsendt med posten.

Kilde

  1. Larsen Breinholt F, Nordvig L. Hvordan har du det" - Sundhedsprofil for region og kommuner. Undersøgelsen er udarbejdet i regi af Center for Folkesundhed Region Midtjylland.