Kønsrollen snærer

Mandlige sygeplejersker har det som blommen i et æg. Patienterne og kollegerne elsker dem. Især de ældre kvindelige patienter finder hurtigt læbestiften frem og tager sig sammen, når en sygeplejerske af hankøn træder ind på stuen.

Men medaljen har også en bagside. Mændene kan ikke gemme sig, og deres fejl bliver husket. De støder ofte på fordommen om, at alle mandlige sygeplejersker er homoseksuelle.

I hverdagen på plejehjemmet eller hospitalsgangen dominerer de traditionelle kønsroller. Når Lise og Kurt er på vagt, er det Kurt, der skal løfte de tungeste patienter og fikse computeren. Det forventes også, at mandlige sygeplejersker indtager en lederrolle ved mødebordet, og der lyttes ofte mere til mændene end til kvinderne.

Sådan fortæller 14 mandlige sygeplejersker, som sociolog Kenn Warming har interviewet om at være mand i et kvindefag

Hans kandidatspeciale "Kønnet som med- og modspiller" viser også, at mændene har stor fordel af det, han kalder samfundets "patriarkalske dividende." Det vil sige, at manden på grund af sit køn opfattes som en naturlig leder. I det hele taget betragtes mandlige sygeplejersker tit som autoriteter af både patienter og kolleger. F.eks. fortæller sygeplejersken Jess, at det er ham, patienterne henvender sig til, når han går stuegang med en kvindelig læge.

6 pct. af alle lederstillinger i sygeplejen er i dag besat af mænd, selv om kun 3,2 pct. af alle sygeplejersker er mænd. Sygeplejerskerne i undersøgelsen er ikke i tvivl om, at deres position som minoritet og den deraf følgende synlighed er en karrieremæssig fordel. Flere fortæller, at de bliver tilskyndet til at søge lederstillinger.

"Når mænd krydser over grænsen til kvindefag, så bringer de nogle traditionelle manderoller med ind i kvindefaget. Der ligger også nogle forventninger til, at mændene skal bevæge sig op ad rulletrappen rent karrieremæssigt. Ja, de skal nærmest modarbejde trappens bevægelser for at blive på gulvet," forklarer Kenn Warming.

Han understreger samtidig, at det langtfra er alle mænd i undersøgelsen, som ønsker et lederjob. Flere udtrykker direkte aversion mod at avancere og vil hellere "arbejde på gulvet."

Mænd til det tunge

Flere af sygeplejerskerne fortæller, hvordan det inden for psykiatrien er helt almindeligt at tilkalde mænd, når der skal ydes hjælp til alkoholikere, stofmisbrugere eller meget voldsomme patienter. For nogle af de interviewede er rollen som beskytter et irritationsmoment.

""Er der nogen mænd på afdelingen?" Når der bliver ringet rundt, synes jeg da også, det er i orden og alligevel ikke. Jeg kan lige så let blive slået ned som en kvinde, og det synes jeg ikke er rimeligt," fortæller Keld, som er tidligere styrkeløfter.

René, der arbejder på en ortopædkirurgisk afdeling, betragter det som diskrimination, at han må rykke ud, når tunge patienter skal løftes fra en seng til en anden. Han har gennem længere tid frabedt sig den slags henvendelser. Men uden held.

"Det generelle mønster er, at de mænd, jeg har interviewet, må acceptere en vis form for kønsdiskrimination. De bliver sat til at løfte tunge patienter, hvad enten de vil det eller ej," forklarer Kenn Warming.

Sygeplejerskerne i Kenn Warmings undersøgelse er til gengæld ikke i tvivl om, at mænds mere kontante måde at sige tingene på er en fordel i forhold til mange patienter.

"Nogle af de ældre kvindelige patienter tager sig sammen, når de kommer ind på stuen. Også i forhold til mandlige patienter kan mændenes ofte mere direkte facon være en god måde at skabe kontakt på," forklarer Kenn Warming.

De 14 mænd fortæller, at de har en anderledes og mere direkte måde at yde omsorg på end kvinderne. De vælger f.eks. at være sammen med patienterne i stedet for at rydde op på afdelingen. I nogle tilfælde til stor irritation for deres kvindelige kolleger.

Flygter fra hønsegården

Pauserne med de kvindelige kolleger er ofte et problem. Flere af de mandlige sygeplejersker fortæller, at de ikke orker flere frokostpauser med samtaler om bleer og madopskrifter.

Nogle vælger "hønsegården" fra, også selvom de kvindelige sygeplejersker gør sig umage for at finde andre samtaleemner. Og en del af de mandlige sygeplejersker danner helt bevidst netværk med andre mandlige kolleger, så de kan drikke fyraftensbajere og snakke fodbold.

Flere fortæller dog også, at arbejdsklimaet er blevet bedre, efter at der er kommet mænd ind på afdelingen.

"Mændene har hørt historier fra deres kvindelige kolleger om, hvorledes "bagtaleri" har gennemsyret den sociale samværsform, før mænd blev ansat på afdelingen," forklarer Kenn Warming.

En del af mændene i undersøgelsen har problemer med ordet sygeplejerske og mener, at den feminine betegnelse er en barriere i forhold til at rekruttere flere mænd til faget. "Ofte redefinerer de deres titler, så de f.eks. betegner sig selv som sygeplejerske med ledelsesmæssigt ansvar. Især for de unge mænd er det svært at fortælle kammeraterne, at de skal læse til sygeplejerske. Han vil ofte møde to reaktioner. Enten at han er bøsse, eller at han skal score en masse piger," fortæller Kenn Warming.

Han er ikke i tvivl om, at sygeplejeskolerne bør satse på at markedsføre sygeplejen som mere end et omsorgsfag, hvis det skal lykkes at tiltrække flere mænd.

"Det er vigtigt at gøre op med stereotype forestillinger om sygeplejersker, når erhvervsvejlederne fortæller de unge om uddannelsen. Mange sygeplejersker arbejder med teknik, ledelse og anæstesi. Det er områder, som appellerer til traditionelle maskuline færdigheder," siger Kenn Warming.

Han mener, at sygeplejen har brug for mændene i et samfund med stadigt flere ældre, og efterlyser kampagner blandt unge, der kan være med til at bane vejen for en mere blandet kønsfordeling i omsorgsfagene.

"Det er ikke fair, at det kun er kvinderne, der skal løse hele den velfærdsopgave, det er at behandle og pleje syge mennesker. Det vil skabe meget større mangfoldighed i sundhedsvæsnet, når den ældre mandlige patient f.eks. har mulighed for at blive behandlet og kan snakke med en sygeplejerske af samme køn," lyder det fra Kenn Warming.

MØDES TIL HERREMIDDAG

Foto: Morten Nilsson

Mandefællesskab. Jesper Øth Havmøller er 52 år og har arbejdet som sygeplejerske siden 1982 - det seneste år som anæstesisygeplejerske på Glostrup Hospital.

"På min afdeling er 10 af de 40 sygeplejersker mænd. Mændene er f.eks. gode til at skære igennem, hvis der er for meget udenomssnak. I det daglige har vi mænd ofte for travlt til at snakke sammen. Derfor har vi planlagt en herremiddag i marts."

"I studietiden var jeg ene mand blandt 29 kvinder, og dengang blev jeg vel nærmest feteret. På samme måde, som der sker noget med mænd, når kvinder kommer ind i en forsamling, så ændrer det også omgangstonen og forholdet til patienterne, når der er flere mænd på afdelingen. Når en patient er bange for bedøvelsen, oplever jeg ofte, at det for mig som mand er let at tale vedkommende til ro." 

SÆT MÆNDENE SAMMEN

Foto: Morten Nilsson
Alsidighed. Bo Brauner er 40 år og arbejder på Hjerteafdelingen på Frederiksberg Hospital. Fem af afdelingens i alt 30 sygeplejersker er mænd. Han har været uddannet sygeplejerske i to år. Forinden har han arbejdet som portør.

"Da jeg begyndte uddannelsen, var vi tre mænd i klassen, men efter 3. semester var vi kun to mænd tilbage, og det var nogle gange svært."

Bo Brauner oplever det som en fordel at være mandlig sygeplejerske, f.eks. i kommunikationen med mandlige patienter. "Der er situationer, hvor jeg vægter andre ting i sygeplejen end kvinder. For mig er det f.eks. ikke et must at presse et bad eller en vask igennem, hvis ikke det er patientens behov," siger Bo Brauner.

"I dagligdagen er det vigtigt at sætte mænd sammen - både i klasserne på sygeplejeskolen og i vagterne. Når pigerne snakker om graviditetssmerter og Desperate Housewives, så kan jeg godt miste interessen og sætte mig ud for at arbejde." Det har taget Bo flere år at vænne sig til betegnelsen sygeplejerske, og han ville ønske, at der kunne findes en kønsneutral betegnelse for faget.

KVINDEKULTUREN DOMINERER

Foto: Morten Nilsson

Uudtalte normer. Lars Musaeus Bertelsen er 46 år og har arbejdet som sygeplejerske i 17 år. De sidste fire år har han været fællestillidsrepræsentant for psykiatriske sygeplejersker i Københavns Amt.

"Sygeplejen er ekstremt kvindedomineret, og som mand føler man nogle gange, at man skal mase sig ind i den kultur. Jeg har oplevet, at mænd blev frosset ud, fordi de ikke kunne leve op til uudtalte kvindelige normer som f.eks. at rydde op på den rigtige måde," siger han.

På den psykiatriske afdeling, hvor Lars Bertelsen arbejdede, var en tredjedel af kollegerne mænd. "Det var skønt at møde to mandlige kolleger på en aftenvagt. På andre afdelinger har jeg oplevet, at pauserne gik med snak om bleer og madopskrifter. I de situationer havde jeg stor glæde af at kunne gemme mig bag en avis."

I øjeblikket tager Lars Bertelsen en masteruddannelse i sundhedsinformationsteknologi. Her er hovedparten af de studerende mænd. "Som mandlig sygeplejerske har du én gang gjort noget usædvanligt. Derfor er det naturligt at stile mod mere uddannelse eller et lederjob."