Synspunkt: Patientforening eller fagforening?

Jeg arbejder i et fag, hvor jeg mere end én gang har oplevet en kollega græde. Græder de pågældende over de oplevelser, de får i plejen af alvorligt syge og døende patienter? Nej, men de arbejdsvilkår, hvorunder vi udfører vores fag, er sommetider til at græde over.

Det enkelte medlem kan så spørge sig selv: Hvor er Dansk Sygeplejeråd (DSR)? Vil de støtte mig?
DSR har valgt en kommunikationsstrategi, der går ud på at skubbe patienternes dårlige oplevelser med sundhedsvæsenet frem i lyset. Jeg tror, at jeg har forstået rationalet bag strategien.

Det er blevet forbudt at klynke, og ingen gider bekymre sig om grædende sygeplejersker, men en historie om manglende bad til Fru Hansen under en 14 dages indlæggelse er meget spændende for medierne.

DSR tror, at resultatet på sigt vil blive flere ressourcer til sundhedsvæsenet. De ressourcer vil i sidste ende give bedre behandling og pleje af patienterne - og dermed bedre arbejdsvilkår for sygeplejerskerne. En lang vej efter min mening.

Virker strategien, og får vi bedre arbejdsvilkår? Eller mødes sygeplejerskerne som resultat af historierne bare af fornyede krav om dokumentation og effektivitet i plejen af patienterne?

Dokumentation, der tager tid, og tid, der går fra plejen. En anden bagside ved strategien er, at det enkelte DSR-medlem kan blive i tvivl, om fagforeningen er der for dem, når det brænder på.

Man kan jo med rette tro, at DSR er for travlt optaget af at tage sig af sundhedspolitik og patienternes ve og vel. Men det kan jo også være, at strategien beror på et oprigtigt ønske om, at patienternes pleje og behandling er det vigtigste indsatsområde for vores fagforening.

Her er jeg bare uenig. Og jeg finder faktisk støtte i DSRs formålsparagraf, som siger, at DSR primært skal tage sig af sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår.

At vi tager patienternes parti i den offentlige debat som fagforening uanset bevæggrundene herfor, kan ramme os i nakken som en boomerang.

Hvis DSR og sygeplejerskerne på et tidspunkt måtte sige stop over for arbejdsgiverne og evt. konflikte, hvor er så vores gode meninger om patienternes ve og vel henne?

Skal vi gå i konflikt? Nej vel, det er jo synd for patienterne!

Dette indlæg må ikke tolkes, som om jeg ikke ser patienterne som det vigtigste i mit fag som sygeplejerske - tværtimod.
Mine kollegaer og jeg arbejder enden ud af bukserne hver eneste arbejdsdag for vores patienter. At varetage plejen af patienterne er noget, vi holder af og er stolte af at udføre.

Indlægget skal tolkes som, at det enkelte DSR-medlem aldrig må være i tvivl om, at DSR er en fagforening, der primært tager sig af sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår, og ikke en sundhedspolitisk patientorganisation. Det vil sige: mere fagforening, mindre patientforening, tak!

Jørn Thomasen er lokal tillidsrepræsentant, amtsbestyrelsesmedlem i Hovedstadens amtskreds og ansat på Kirurgisk sengeafdeling, Bispebjerg Hospital.