Sygeplejersken
Danmark under akut forandring
Akut beredskab. Det har været et større puslespil at få brikkerne til at falde på plads i det nye akutte beredskab i Danmark. Men nu begynder det nye danmarkskort at tage form.
Sygeplejersken 2008 nr. 17, s. 28-29
Af:
Marianne Bom, journalist
Foto: Søren Svendsen
Hjælp mig - og det skal være nu!
Alle kan blive enige om, at et rigt land som Danmark skal yde sine borgere den optimale hjælp, når der er brug for akut sundhedsfaglig assistance. Men temperamenterne koger nemt over, når det diskuteres, hvordan det akutte beredskab skal se ud i praksis. Det har de seneste års debat om reformerne af de fem nye regioners akutte beredskaber vist.
Det er væltet ind med kritik fra hr. og fru Jensen, organisationer og fagpersoner, når planerne har været i høring, og debatten har afsløret, at det ikke altid er stringent sundhedsfaglige argumenter, der driver processen. Det gør følelser også, ligesom fag- og lokalpolitiske hensyn.
Borgerne har ikke altid lyst til at miste en lokal skadestue. Heller ikke selv om de kan få en mere kvalificeret service på en akutmodtagelse i nabobyen, der har backup af flere specialister.
Politikerne har typisk ikke lyst til at lægge sig ud med borgerne i deres eget lokalområde, og nogle steder kæmper de bravt for at få flest mulige funktioner til deres egn. Alternativt går de efter en god erstatning for det, de mister. Det kan være i form af nye tilbud som "skadefunktioner" til behandling af mindre skader eller en ny akutbil i byen.
Endelig strides faggrupper - læger, sygeplejersker og reddere - om, hvem der er de rette til at køre ud med akutbilerne, som bliver vigtige elementer i det nye beredskab. Sådan er det, fordi færre akutmodtagelser betyder længere transport fra nogle områder på landkortet. Her skal akutbilen og dens bemanding yde den første hjælp, så den tilskadekomne kan holde til transport til akutmodtagelsen.
Planlæggere og politikere har døjet og døjer stadig i nogle regioner med at få de nye planer på plads inden for de praktiske og økonomiske begrænsninger, som nu engang findes. En af de store udfordringer er, at der jo gerne skulle være både penge, personale og faglige grunde til de beslutninger, der tages. Dertil kommer de udfordringer, som de eksisterende bygninger giver, når sygehusenes tilbud lægges om. I f.eks. Gråsten, Aalborg og Gødstrup ved Herning bygger man nyt. Det kan man af økonomiske grunde ikke gøre alle steder, hvor man ellers kunne have lyst.
Efter møje og diskussion er brikkerne til det nye akutte danmarkskort ved at falde på plads, om end det ikke er helt færdigt endnu. Især i Region Sjælland og Region Midtjylland er fremtiden usikker. Du kan se kortet på de næste sider.
I kommende numre af fagbladet Sygeplejersken (Perspektiv) følger artikler om, hvem der optimalt skal køre ud med akutbiler - læger, sygeplejersker eller paramedicinere - og hvem borgeren skal få i røret, når han eller hun ringer 112 med et sundhedsfagligt problem. En politimand eller en person med en sundhedsfaglig uddannelse"
Kilder: Medarbejdere med ansvar for det præhospitale område i alle fem regioner. Diverse hospitalsplaner, akutplaner, høringssvar og pressemeddelelser fra regionernes hjemmesider. Dagspressen.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akut beredskab (i uddrag). Anbefales indført inden for 5-10 år:
- Ét landsdækkende telefonnummer til vagtlægen.
- Al henvendelse til akutmodtagelse bør være visiteret.
- Alarmcentralers personale opkvalificeres og gives sundhedsfaglig støtte.
- De telemedicinske muligheder udvikles og udnyttes.
- Der skal etableres en lægehelikopterordning i Danmark.
- Personale involveret i den præhospitale indsats skal have modtaget målrettet undervisning heri, have skadestedserfaring og have mulighed for løbende opretholdelse af rutine.
Følgende specialer skal være på samme matrikel som akutmodtagelsens: intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi (parenkym), anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2, diagnostisk radiologi, klinisk biokemi ved fødsler: gynækologi og obstetrik samt pædiatri. Ved modtagelse af børn (bortset fra mindre skader): pædiatri.
Befolkningsgrundlaget for fælles akutmodtagelser bør være 200.000-400.000 personer.
Kilde: "Gennemgang af akutberedskabet 21. december 2006", Sundhedsstyrelsen.
Der vil i fremtiden - som i dag - være geografiske forskelle på de tilbud, borgerne møder, når de har brug for akut hjælp fra sundhedssystemet. Men generelt er der disse tendenser i det akutte beredskab:
Sundhedsfaglig bemanding på vagtcentraler
Der vil ske en opkvalificering af servicen, når man ringer 112 med et sundhedsrelateret problem. Det er ønsket, fordi 80 pct. af alle opkald drejer sig om sundhed. Derfor skal borgerne i fremtiden hurtigt kunne få fat i en person, der har en sundhedsfaglig uddannelse. Men det praktiske er langtfra på plads. Aktuelle udbud af vagtcentralernes arbejde skal først afgøres, og der skal desuden indgås aftaler med alarmcentralerne, som i dag drives af politiet alle steder på nær i Storkøbenhavn.
Længere til akutmodtagelse
Mange borgere får længere til en akutmodtagelse, og der bliver færre af dem - om end ikke så få, som Sundhedsstyrelsen har lagt op til i sine anbefalinger om et vist befolkningsgrundlag pr. modtagelse (se kort side 30-31). Til gengæld for længere afstand får borgerne flere akutbiler til at yde den første hjælp, og på nogle akuthospitaler får borgerne adgang til specialistbehandling på flere områder end i dag.
Bedre hjælp på skadestedet
Flere akutbiler skal sikre mere kvalificeret hjælp på skadestedet, bl.a. for at patienten kan transporteres den længere vej til akutmodtagelsen. I dag er det meget forskelligt, hvilken faggruppe der yder den første sundhedsfaglige hjælp. Også i fremtiden vil "hjælperens" uddannelse være forskellig alt efter skadested. Det kan være en redder, en paramediciner, en anæstesisygeplejerske eller en læge. Generelt planlægges der en opkvalificering. Samtidig bliver akutbilerne generelt døgnbemandede - i dag er der visse steder ikke bemanding om natten.
Nye skademodtagelser til mindre skader
Hvor den lokale skadestue lukker - eller hvor der er langt til akutmodtagelse - dukker flere steder skademodtagelser op. De har forskelligt navn, forskellig bemanding og forskellige åbningstider alt efter lokalitet. Idéen er, at folk med mindre skader kan modtage behandling her - ofte af en sygeplejerske.
Visitation før akutmodtagelser
Sundhedsstyrelsen anbefaler visitation af patienterne til akutmodtagelsen. Det indføres eller videreføres i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det betyder, at borgeren skal henvises fra læge, lægevagt, 112 eller anden visitator. I Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark vil der være åbne akutmodtagelser.