5 faglige minutter: Amerikansk sygepleje i lyset af Barack Obama

Efter sikkerhedstjek, irisanalyse og fingeraftryk spørger manden bag skranken i New Yorks lufthavn mig venligt om, hvilken uddannelse jeg har hjemme i Danmark. Da jeg svarer, at jeg er uddannet sygeplejerske, lyser hans ansigt op i et stort smil, og han udbryder: "Oh, how amazing, it's a wonderful work, lucky you." Uvant med en så lidenskabelig begejstring over sygeplejefaget tænker jeg skeptisk, at han sandsynligvis møder alle turister på denne måde.

Men en halv time senere i undergrundstoget mod Brooklyn falder mit blik på den første af mange tilsvarende plakater og avisannoncer under mit ophold i New York, og min undren vokser: Fra endevæggen af kupéen smiler en midaldrende smuk sort sygeplejerske til passagererne under overskriften: "I'm a proud nurse at Interfaith Medical Center", og teksten fortæller os, at Brooklyn er hendes lokalområde, og at folkene her, som hun elsker, oplever hende som et familiært ansigt, når de modtager den høje kvalitet i sygeplejen, som hospitalet tilbyder. 19 år har hun været ansat på stedet.

Efter en uge er min undren ændret til stolt vished. Både offentlige og private hospitaler anvender i stor stil sygeplejen som reklame, når der skal tiltrækkes patienter og medarbejdere, og respekten for USA's 2,9 millioner sygeplejersker er stor, fortæller flere tilfældige newyorkere mig: "Nurses do a fantastic job in American society," siger de spontant, når jeg spørger til sygeplejerskers rolle.

Sygeplejens status i befolkningen er på linje med lægernes, og interessen for en uddannelse inden for sygeplejen er stærkt stigende, ikke mindst på grund af de mange karrieremuligheder, hvor uddannelsen til klinisk ekspertsygeplejerske trækker et stort læs. Faktisk er ansøgertallet til de forskellige uddannelsesprogrammer så højt, at halvdelen af alle kvalificerede ansøgere blev afvist sidste år. Ifølge The American Association of Colleges of Nursing måtte 43.000 ansøgere til basisuddannelsen og 7.000 til master- og ph.d.-programmer i 2008 drage af med uforrettet sag. Årsagen er mangel på undervisere og et utilstrækkeligt antal uddannelsespladser.

Da USA, som herhjemme, lider af stor mangel på sygeplejersker, har Barack Obama lovet at iværksætte de nødvendige tiltag hurtigst muligt, og der er ingen tvivl om, at Obama nyder stor anerkendelse blandt amerikanske sygeplejersker. Dels fordi han arbejder for bedre forsikringsforhold til de fattige, så de har råd til sygepleje, og dels for højere løn til sygeplejersker. Og mon ikke Obamas meget personlige tale i juni sidste år ved et møde i The American Nurses Association, paraplyorganisation for amerikanske sygeplejeforbund, også har styrket hans popularitet" Her beskrev han den sygeplejerske, han havde fulgt en formiddag på hendes arbejde som "rolig, dygtig og med overblik - og bare det at se hende sammen med hendes patienter var en stor oplevelse", ligesom han via egne erfaringer fremhævede fagets betydning: "Da min datter tre måneder gammel fik meningitis, var lægerne rædselsslagne, og det var sygeplejerskerne, der sad hos os og forklarede alt om sygdommen og beroligede Michelle og mig. Så jeg kender betydningen af jeres arbejde og vil arbejde stærkt for, at sygeplejersker får den opbakning og støtte, I så desperat trænger til."

I flyet hjem føler jeg mig mere stolt over sygeplejefaget end længe, og hænderne kom først ned efter avisuddelingen, hvor Lægeforeningen i Berlingske Tidende igen gav udtryk for deres modstand mod etableringen af uddannelsen til klinisk ekspertsygeplejerske. Gid vi i Danmark havde en statsleder som Obama, som kunne skære igennem det faglige nid og have patienternes tarv for øje.