Personfarlig. Velfærdssamfundets indsats over for de psykisk syge kriminelle er for dårlig, erkender Danske Regioner og opremser en lang liste med forslag til forbedringer. Ud over flere senge og flere medarbejdere i retspsykiatrien er en rød tråd i udspillet, at der er brug for bedre samarbejde mellem de mange aktører omkring patienterne.
Håndsrækning. Der er brug for mange lange seje træk, hvis man skal skabe bedre forhold for de psykisk syge kriminelle og forhindre, at de bliver til fare for sig selv og deres omgivelser. De følgende fortællinger viser, at der er tale om en kompleks fælles opgave for mange forskellige aktører. Men som det også fremgår af historierne, så findes der efterhånden en udbredt viden om, hvordan vi kan forbedre virkeligheden både for de syge og deres mulige ofre.
Når politiet skyder i Danmark, rammer kuglerne mindst hver anden gang en psykisk syg, viser en undersøgelse fra Politiets Videnscenter. Politiet er ikke godt nok klædt på til at håndtere psykisk syge, mener afdelingssygeplejerske Inge Henmar fra Psykiatrisk Center Frederiksberg, der har samarbejdet med politiet i mange år.
Hvordan sikrer man, at politiet, kommunen og psykiatrien hjælper hinanden med - på hver sin måde - at hjælpe de psykisk syge kriminelle?
Hvad skal der til for at undgå, at psykisk syge kommer helt derud, hvor de går amok?
Artiklen henvender sig til hjemmesygeplejersker og sygeplejersker, som yder sygepleje til svært syge patienter. Den beskriver et projekt fra Gentofte Kommune, hvor palliativ sygepleje blev tildelt alle patienter med alvorlige sygdomme. Hovedbudskabet er, at det med en systematisk tilgang kan lade sig gøre at yde palliativ sygepleje til alle alvorligt syge og døende patienter.
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som yder sygepleje til svært syge patienter. Den beskriver et projekt fra Gentofte Kommune, hvor palliativ sygepleje blev tildelt alle patienter med alvorlige sygdomme. Hovedbudskabet er, at det med en systematisk tilgang kan lade sig gøre at yde palliativ sygepleje til alle alvorligt syge og døende patienter.
Artiklen henvender sig til alle med interesse for patienter med KOL. Hovedbudskabet er, at på trods af, at patienter med KOL gennemgår et indlæggelsesforløb med fokus på patientundervisning og mestringsredskaber, har en del patienter svært ved at omsætte denne viden efter udskrivelsen.
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som overvejer et job på medicinsk afdeling. Tre sygeplejersker fortæller, hvorfor det er spændende og fagligt udfordrende at arbejde med medicinske patienter. De er trætte af den evindelige kritik af forholdene på de medicinske afdelinger.
Opgradering. Sundhedsministeren støtter forslaget om en uddannelse til klinisk ekspertsygeplejerske, men indholdet af det nye arbejdsområde skal bero på forhandlinger om opgaveglidning mellem de faglige organisationer på sundhedsområdet, heriblandt Dansk Sygeplejeråd.
Efterskælv. Fundamentet under Islands sundhedssektor er smuldret som følge af efterårets finanskrak, og det har ramt vulkanøen som et voldsomt efterskælv. Der er udsigt til årlige besparelser på 10 pct.
Nye tider. De havde attraktive job på deltid på en afdeling, de selv havde valgt. Men efter finanskrisen ramte Island med voldsom styrke, vågnede Elsa Mogensen og Ragnhildur Karlsdottir op til en helt ny virkelighed.
”Efter en uge er min undren ændret til stolt vished. Både offentlige og private hospitaler anvender i stor stil sygeplejen som reklame, når der skal tiltrækkes patienter og medarbejdere," skriver fagredaktør Evy Ravn.
Artiklen henvender sig til alle med interesse for sygeplejerskestudiet. Hovedbudskabet er, at sygeplejestuderende med fordel kan deltage i kliniske udviklingsprojekter som en obligatorisk del i 12. modul.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-2009-10/