Brat opvågnen i det islandske sundhedsvæsen

De geografiske afstande er store på Island. Fremover skal der reduceres i antallet af mindre sygehuse i provinsen og behandlingstilbuddene på de lokale sygehuse. Foto: Claus Leick.

I de næste tre år vil den islandske sundhedssektor skulle spare 10 pct. om året. Det er dystre udsigter for både patienter og ansatte, der har været vant til et sundhedsvæsen i topklasse.

Servicen vil falde, og der bliver brug for færre hænder.

Det er efterårets voldsomme finanskrak, der dels har givet de islandske myndigheder store tab, og som samtidig resulterer i langt færre skatteindtægter.

Både sygehuse og kommuner er i fuld gang med første sparerunde. Det er primært lønudgifterne, der er i fokus. Afdelingerne bliver nedlagt, og normeringer reduceres.

Men nedskæringerne rammer forskelligt, og der er ingen fælles linje i myndighedernes udspil. Især fordi Island indtil slutningen af april har været uden en handlekraftig regering på grund af nyvalg. Det har betydet, at ingen politikere har ønsket at komme med klare meldinger om, hvordan den islandske sundhedssektor skal slankes.

Det bekymrer de islandske sygeplejersker.

"Når regeringen ikke prioriterer, bliver det tilfældigt, hvordan der bliver sparet på de enkelte sygehuse og i kommunerne. Konsekvensen er, at servicen bliver meget forskellig fra sted til sted," forklarer Elsa Fridfinnsdottir, der er formand for Foreningen af Islandske Sygeplejersker.

Elsa Fridfinnsdottir håber, at den nyvalgte regering har modet til at melde klart ud, hvor og hvordan sundhedssektoren skal spare.

"Der er ingen vej uden om store besparelser i de kommende år, men det skal ikke gøres, som vi har set her i foråret, hvor det ene sygehus skærer i servicen et sted, mens nabosygehuset skærer et helt andet sted," pointerer Elsa Fridfinnsdottir, der har eksempler på et sygehus, der sparer på servicen over for de gravide, mens nabosygehuset gør noget andet.

"Det betyder jo bare, at de gravide skifter sygehus," siger hun.

Udsigt til negativ spiral

Også de kommunale sundhedscentre udmønter besparelserne forskelligt. Hos de 15 sundhedscentre i Reykjavik har første sparerunde været rettet mod de højestlønnede, der fremover ikke længere får udbetalt overarbejdsbetaling og kørselspenge.

"Vi har indtil nu kunnet undgå at skære direkte i servicen, fordi vi foruden reduktionerne i lønningerne - især til lægerne - også har haft mulighed for at effektivisere. Men næste sparerunde vil kunne mærkes hos borgerne," forklarer Thorunn Olafsdottir, der er ledende oversygeplejerske i sundhedstjenesten i Reykjavik-området.

Det islandske sundhedssystem er anderledes end det danske, og sundhedscentrene er en slags kommunale lægehuse med læger og sygeplejersker.

Thorunn Olafsdottir frygter, at det islandske samfund i de kommende år vil opleve en negativ spiral. Det vil ske, hvis sundhedsservicen bliver dårligere, samtidig med at borgerne i stigende grad rammes af krisesymptomer som misbrug, depressioner og vold.

Hun efterlyser samtidig klare politiske meldinger om, hvor sundhedscentrene skal spare.

"Skal vi skære i kvaliteten af vores service" Skal vi fjerne nogen tilbud" Eller skal vi droppe borgenes mulighed for selv at vælge speciallæge"" spørger Thorunn Olafsdottir, der oplever, at hendes hidtidige store problem med at få sygeplejerskestillinger besat nu er afløst af en venteliste.

Vigtigt med nyt rigshospital

Landspitali, der er islændingenes rigshospital, går heller ikke ram forbi. Ud over en besparelse på 10 pct. skal der hentes yderligere 3 pct. pga. ekstraudgifter til medicin i 2008.

Og det er en sygeplejerske med stor erfaring i at effektivisere, der sidder med ansvaret for at føre det islandske sundhedsflagskib gennem krisen.

Hulda Gunnlaugsdottir blev hentet til Island, hvor hun er født, kort tid før den islandske økonomi brød sammen. Med en fortid som sygehusdirektør på Aker Sykehus ved Oslo var hun blevet bedt om at hjælpe sine islandske landsmænd med at effektivisere landets ubetinget største sygehus.

Hun havde kun været i gang med jobbet i Island i kort tid, da den islandske optur pludselig blev til et fald.

"Den effektivisering, jeg har sat gang i pga. krisen, havde jeg i forvejen planer om at gennemføre," siger Hulda Gunnlaugsdottir.

Hun satser især på brugen af ny teknologi og mere effektive arbejdsgange. Deltidsstillinger og overtidsbetaling skal nu erstattes med fuldtidsstillinger.

"Jeg mener, det er muligt at bevare både kvaliteten i behandlingen og antallet af behandlinger," forklarer Hulda Gunnlaugsdottir, der indtil nu kun har afskediget ca. 70 ud af 5.100 medarbejdere på Landspitali.

Men det bliver næppe de sidste opsigelser.

Hun tror dog, det bliver nødvendigt at reducere i antallet af mindre sygehuse i provinsen og samtidig at slække i behandlingstilbuddene på de mindre, lokale sygehuse.

"Vi kan rigtig meget med ny teknologi, og vi har som et lille land ikke råd til alle de små sygehuse, som vi har i dag. Men det er et politisk valg," siger Hulda Gunnlaugsdottir.

Når det gælder Landspitali, mener hun dog, at politikerne bør gå en helt anden vej og satse på et helt nyt og moderne hospital. Også selvom der lige nu er krise.

"Island er nødt til at have sygehuse på højt niveau - ellers kan vi på sigt hverken holde på patienterne eller de dygtige læger og sygeplejersker. Derfor har jeg foreslået regeringen, at vi arbejder videre med planerne om et nyt og moderne nationalt sygehus i Reykjavik," fastslår Hulda Gunnlaugsdottir.

Læs også: De attraktive job er der ikke længere