De psykisk syge er dømt ude

Foto: Simon Knudsen

Det er slet ikke godt nok. Sjældent hører man en så ligefrem og ærlig konstatering fra en part, der er medansvarlig.

I et nyt udspil til en bedre indsats over for psykisk syge kriminelle siger Danske Regioner det ligeud:

"I lyset af den viden, vi har i dag, er det slet ikke godt nok," står der med henvisning til, at der på bare fire år fra 2004 til 2008 har været en stigning i antallet af retspsykiatriske patienter på 44 pct. til 2.058.

De psykisk syge er i dag kraftigt overrepræsenterede blandt de kriminelle. Hver femte af Kriminalforsorgens klienter er psykisk syg. Navnlig skizofrene bliver dømt til en såkaldt foranstaltning, f.eks. behandling, og bliver dermed retspsykiatriske patienter. I sammenligning med andre kriminelle dømmes psykisk syge langt oftere for personfarlig kriminalitet, dvs. vold, voldtægt og lignende. Det sker i tre ud af fire af sagerne, mens andre kriminelle "kun" dømmes for personfarlig kriminalitet i én ud af fire sager.

På grund af mangel på retspsykiatriske senge ligger der retspsykiatriske patienter i ca. hver femte seng på de almindelige psykiatriske afdelinger, selv om hverken personale, indretning eller de øvrige patienter er parate til mødet med den patientgruppe. Og når patienterne udskrives, sker det langtfra konsekvent, at der indgås aftaler om opfølgning med kommuner og andre, som skal bidrage til, at patienten klarer sig og tager sin medicin og dermed har bedst chance for at undgå ny kriminalitet.

Det er det - og mere til - der ganske enkelt ikke er godt nok ifølge regionerne selv. Regionernes formand Bent Hansen (S) placerer ansvaret hos regionernes forgængere, amterne.

Mangel på senge

"Der er ingen tvivl om, at de gamle amter ikke har været hurtige nok til at få udvidet retspsykiatrien i forhold til det pres, der har været med flere og flere domme. Man har undervurderet væksten, og væksten har altså også været stor," siger Bent Hansen og nævner, at der faktisk er kommet flere retspsykiatriske senge til - bare ikke nok. Nu vil regionerne udvide med 50 senge til ca. 300.

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge og klinikchef Anders Fink-Jensen, Rigshospitalet, kalder de 50 senge "en god begyndelse". Men en af de førende eksperter i retspsykiatri, ledende overlæge Peter Kramp fra Retspsykiatrisk Klinik i København, mener snarere, at behovet er 100 eller 150 flere senge.

"Det bygger jeg på, at der nu er over 2.000 retspsykiatriske patienter, og nogle af dem har behov for at være indlagt, selv om de ikke er det i dag," siger han.

Umulig opgave

Peter Kramp har sammen med overlæge Dorte Sestoft forsket i, hvorfor der er sket en stigning i antallet af psykisk syge kriminelle. De fandt frem til, at forklaringen er de mange nedlagte senge i den almene psykiatri. I alt er 4.750 senge forsvundet fra 1980 til 2008 som led i omlægningen af psykiatrien, den såkaldte deinstitutionalisering med øget vægt på distriktspsykiatri.

"Distriktspsykiatrien er blevet stillet over for en umulig opgave i forhold til nogle af patienterne. Det er fint med distriktspsykiatri for de patienter, som kan klare det. Men navnlig de skizofrene har ofte brug for langvarig indlæggelse," siger Peter Kramp og forklarer, at skizofreni er en hjernesygdom, der betyder, at patienterne ikke kan filtrere alle de indtryk, de møder.

"Derfor bliver de overloadede med alle mulige indtryk, og behandlingen er at være indlagt og sørge for, at der ikke sker for meget. I hvert fald i starten. Derfra kan man starte langsomt op med aktiviteter og indtryk alt efter, hvad patienten kan klare. Derfor er det klart, at det kan gå galt, hvis du er blevet udskrevet for tidligt til 13. sal i en betonklods i Brøndby, hvor det ikke kan undgås, at du skal tage stilling til en masse indtryk," siger han.

Peter Kramps forskning konkluderer, at psykisk syge bliver kriminelle i Danmark, fordi de ikke får den rette almene psykiatriske behandling.

Psykiatrien nedprioriteret

Regionernes formand, Bent Hansen, medgiver, at psykiatrien i de seneste år er blevet nedprioriteret. Derfor lancerede regionerne i marts et udspil til forbedringer af psykiatrien for 2 mia. kr. årligt, som de nu beder staten om. Ud over de ca. 6 mia. kr., psykiatrien i dag råder over årligt.

"Der har været et lille løft af psykiatrien siden år 2000, men løftet på psykiatrien er kun en femtedel af den realvækst, der har været på somatikken. Så psykiatrien sakker bagud," siger Bent Hansen.

De forbedringer, som regionerne foreslår inden for retspsykiatrien, koster 150-200 mio. kr. årligt, hvilket er en brøkdel af regionernes samlede budgetter. Kunne regionerne ikke have prioriteret deres penge anderledes, så de psykisk syge kriminelle var blevet bedre behandlet"

"Nej, for inden for kræftområdet, hjerteområdet, behandlingen af kronikere og udviklingen af biologiske lægemidler går det kun én vej: Det vælter frem med nye opgaver, med patienter, der har brug for hjælp, og pengene er for små," siger Bent Hansen.

Siger du, at I har måttet prioritere andre sygdomsområder højere end retspsykiatrien?

"Ja. Det er ikke realistisk, at vi sådan lige kan gå ud og finde 150-200 mio. kr. til det område, for så skal vi forklare en lungemedicinsk eller en kræftafdeling, at vi vil finde pengene dér," siger Bent Hansen.

Ministeren ønsker at finde penge

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) siger til Sygeplejersken, at han vil arbejde for, at psykiatrien - herunder retspsykiatrien - får flere penge. Men han kritiserer samtidig regionerne for at samarbejde for dårligt med kommunerne om de psykiatriske patienter. Der er brug for flere såkaldte sundhedsaftaler mellem de to parter om samarbejdet. Samtidig skal psykiatrien i større omfang sørge for at indgå aftaler om det videre forløb, efter patienten er udskrevet. Dvs. udskrivningsaftaler mellem patienten, den psykiatriske afdeling, de sociale myndigheder, den privatpraktiserende læge og andre relevante aktører.

Hvis patienten ikke deltager frivilligt, skal regionerne i større omfang end i dag lægge såkaldte koordinationsplaner med f.eks. kommune og Kriminalforsorgen. Det vil regionerne også gerne selv ifølge deres udspil. Men - skriver regionerne - de psykiatriske afdelinger kan finde processen "bøvlet". Til det siger sundhedsministeren:

"Der er ikke noget som helst, der er for bøvlet. For hvis patienten skal i centrum, så skal man lave de planer. Ellers er det da klart, at man (patienten, red.) falder ned mellem to stole, når man overgår fra en stol, der hedder regionen, til en stol, der hedder kommunen."