Den svære koordinering - hvem gør hvad

Illustration: Jenz Koudahl

Hvad skal der til for at undgå, at psykisk syge kommer helt derud, hvor de går amok? Der skal stilles en rigtig diagnose, gennemføres den rette behandling, og når patienten udskrives, skal der ske en ordentlig opfølgning, dvs. indgås aftaler med patienten, kommunen og de mange andre, som kan være med til at tage vare på, at behandlingen følges, og hverdagen fungerer.

Det er der bred enighed om blandt fagfolk. Men der er desværre samtidig også udbredt enighed om, at vi slet ikke gør det godt nok i Danmark. Der er for få psykiatriske senge, og der er for dårlig opfølgning og koordinering, når patienterne skal klare sig uden for hospitalerne. Selv når en psykiatrisk patient har fået en behandlingsdom for vold, risikerer han at blive overladt stort set til sig selv i månedsvis - som nedenstående sag fra Køge fortæller.

Danske Regioner skriver i sit nye psykiatri-udspil, at koordineringen mellem myndighederne skal forbedres. Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Anders Fink-Jensen, medgiver, at de behandlende overlæger kan gøre det bedre:

"Vi skal sørge for, at der er en god logistik omkring patienten. Det vil sige, at vi skal lave nogle gode udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, når patienterne bliver udskrevet. Men det er faktisk vanskeligt, bl.a. fordi it-delen af vores arbejde ikke fungerer. Vi har stadig at gøre med en gulnet journal fra de seneste 20 år, som skal kopieres og faxes. Før man får styr på den del, så bliver koordinationen aldrig helt god," siger Anders Fink-Jensen og understreger, at koordinering ikke gør det alene. Den største barriere for en vellykket psykiatri er mangel på senge, penge og personale.

Anders Fink-Jensen håber, at bedre behandling vil tiltrække det personale, som psykiatrien har svært ved at skaffe i dag.

"Det er meget demotiverende for personalet i dag, at der ligger patienter på gangene, og at der ikke er kapacitet til, at selv alvorligt syge kan indlægges," siger han.