Forsvar for medicinsk sygepleje

Illustration: Bodil Molich

Medicinske afdelinger er andet end nedskæringer og patienter på gangene. Det er en dagligdag med nærhed og foranderlighed. Det er også et brændpunkt, hvor der skal spilles på mange strenge, løses opgaver og tages beslutninger. Her giver tre sygeplejersker fra Sygehus Lillebælt, Vejle/Fredericia/Kolding deres bud på, hvad der får dem til at holde fast i de medicinske afdelinger. Sygeplejerskerne fortæller om de gode oplevelser i arbejdet med gamle mennesker og kronisk syge.

Varieret hverdag

Anette Bergmann Johansen, som er sygeplejerske på en hjertemedicinsk afdeling, har det godt med den varierede dag. Det gælder både på det faglige og det personlige plan, som da Hans bliver indlagt på afdelingen med uregelmæssig hjerterytme. Han har aldrig før været indlagt og er meget nervøs, særlig fordi det er hjertet, der volder problemer.

"Jeg møder Hans på stuen om morgenen, han har meget brug for at tale om sine tanker. Jeg har ikke det store overskud af tid, men prioriterer Hans, da behovet er stort.

Jeg oplever efter ca. 10 minutters samtale et nyt og afslappet menneske. Hans havde brug for at vide, at han ikke befandt sig i en livstruende situation, og at livet kunne genoptages uden større indgreb. Jeg fornemmede et klart behov for at blive hørt, så med enkle midler er jeg med til at gøre en kæmpe forskel for Hans og senere hans hustru."

Behov for faglighed

Men er det de lange, seje kroniske forløb, som slider på sygeplejerskerne? Annette Sandfeld Jacobsen ser behovet for faglighed i den langvarige patientkontakt:

"Vi fik Ib, en yngre patient, indlagt. Han er kendt i afdelingen, da han har haft diabetes i mange år. Han er amputeret på begge ben, svagtseende, har haft apopleksi og er kørestolsbruger.

Ib har kastet op, været skidt en uges tid, er afkræftet og kan ikke spise. Der opsættes iv glukose, vi måler blodsukker otte gange i døgnet, og Ib får antibiotika. Ibs fysiske tilstand bedres over den næste uge, men han bliver passiv, og de næste 5-6 uger ligger han på en luftmadras og afslår brusebad, mobilisering osv., alt på nær iv glukose. Det ordineres, at han ikke skal genoplives ved et eventuelt hjertestop.

Da jeg kender Ib godt, ved jeg, at man ikke skal stille åbne spørgsmål til ham, men i stedet sige "nu skal du i bad", og det lykkes mig at få Ib i brusebad. En dag er Ib meget vågen, og jeg vælger at gå en utraditionel vej og spørger, hvad han ønsker sig i fremtiden. Han spørger, hvad jeg mener, og jeg spørger, om han er træt af livet og måske ønsker at dø.

Ib tænker lidt over mit spørgsmål og spørger, hvad jeg mener. Jeg svarer, at nu har han ligget i sin seng og er blevet vendt og drejet i ugevis, han har tabt sig meget, da han kun ernæres ved iv glukose. Sondemad er på det bestemteste blevet afslået. Jeg fortæller ham, at jeg har det svært med at se ham ligge der og blive dårligere og dårligere.

Ib siger, at han ikke ønsker at dø, men gerne vil hjem. "Så skal du i gang med at spise. Sig hvad du har lyst til, så får du det."
"Ikke rigtig noget," lyder svaret.

I løbet af de næste dage begynder Ib at spise. Ikke diabeteskost, men fuldfed kost. Han bliver vasket, kommer op i sin kørestol og ud i rygerummet. Efter en indlæggelse på 10 uger afholdes udskrivningskonference. Ib skal flytte fra sin lejlighed og til et af byens plejehjem. Vi får en snak om at skulle bo på plejehjem, når man er 40 år - det er svært, men nødvendigt.

Lige inden udskrivelsen siger Ib til mig: "Jeg er glad for, at du gav mig en skideballe."

Ib har været indlagt to gange siden, men af meget kort varighed. Den situation har betydet meget for mig, og jeg er glad for at være blevet den erfaring rigere."

Ernæring et vitalt område

Helle Egebjerg lægger vægt på de komplekse opgaver og den selvstændige sygepleje inden for det medicinske felt. "Ernæring er et vitalt område. Det var det for Peter, som blev indlagt og fik en ernæringssonde. Han spiste intet per os, men ville absolut have sonden ud. Han har gentagne gange trukket den op selv, men den er blevet lagt igen. Sygeplejersken, som møder i vagt, beslutter at seponere sonden og aftaler med Peter, at han skal spise selv. Han spiser og får ikke sonde mere. Ved en anden lejlighed siger han tak for den beslutning."

Artiklen er baseret på rapporten "Fokus på den medicinske sygepleje på Sygehus Lillebælt", som er udarbejdet af seks sygeplejersker og forfatteren. Rapporten kan fås ved henvendelse til Karen Huld.

Karen Huld er kvalitetsmedarbejder på Hjertemedicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt. Anette Bergmann Johansen, Anette Sandfeld Jacobsen og Helle Egebjerg er sygeplejersker på tre forskellige medicinske afdelinger på Sygehus Lillebælt. Sygehus Lillebælt bestod i 2008 af Vejle, Give, Fredericia og Kolding Sygehus.