Sygeplejersken
Politi, kommune og psykiatri kan faktisk samarbejde
Hvordan sikrer man, at politiet, kommunen og psykiatrien hjælper hinanden med - på hver sin måde - at hjælpe de psykisk syge kriminelle?
Sygeplejersken 2009 nr. 10, s. 30-31
Af:
Marianne Bom, journalist
Illustration: Jenz Koudahl
Hvordan sikrer man, at politiet, kommunen og psykiatrien hjælper hinanden med - på hver sin måde - at hjælpe de psykisk syge kriminelle? Det gør man ved at kræve, at de samarbejder, og ved faktisk at give dem mulighed for at udveksle oplysninger om de borgere, som de typisk gang på gang støder på i forbindelse med problemer.
Det mener et flertal i Folketinget, der i slutningen af 2008 bestemte, at politimestrene landet over skal tage initiativ til såkaldte PSP-samarbejder, hvor politiet, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien deler viden om og samarbejder om de socialt udsatte psykisk syge patienter. Samtidig lempede Folketinget reglerne for myndighedernes udveksling af oplysninger, så det rent faktisk blev muligt at koordinere indsatsen for de udsatte borgere.
Loven trådte i kraft 1. april 2009 og blev til efter inspiration fra et PSP-samarbejde på Frederiksberg, der har fungeret siden 2004.
På Frederiksberg har man takket være PSP hjulpet nogle af de psykiatriske patienter bedre, end de ellers var blevet, fortæller afdelingssygeplejerske i Psykiatrisk Center Frederiksberg, Inge Henmar.
"Vi mødes en gang om måneden, og det er typisk politiet, der kommer med sagerne og siger: Det her er helt galt. Nogen må gøre noget. Så siger vi andre: Det skal vi nok tage os af. Og hvis så det ikke sker, eller hvis det ikke hjælper, så tager politiet sagen op igen," siger Inge Henmar og fortæller historien om den 55-årige kvinde (se nedenfor).
"Hvis ikke vi havde haft PSP, så tror jeg ikke, at der nogensinde var fundet en løsning for hende. Så tror jeg, at hun var blevet banket halvt ihjel eller var røget ud og ind af midlertidige løsninger," siger Inge Henmar.
Det er en god idé at udbrede PSP til hele landet, mener hun, men advarer mod at undervurdere opgaven. Det kræver tid - og dermed ressourcer - at opbygge den gensidige tillid mellem myndighederne. Der skal være opbakning fra ledelse og bagland, så der faktisk er nogen, der handler, når politiet tager sager op. Og endelig bliver det ifølge Henmar en kæmpe logistisk udfordring at få sammensat PSP'erne, fordi politiets, kommunernes og psykiatriens geografiske grænser trækkes helt forskellige steder i landskabet.
En ca. 55-årig kvinde på Frederiksberg er kendt både af psykiatri og kommune i årevis. Hun er angst og er samtidig ude i misbrug. Politiet er også jævnligt i kontakt med hende, fordi hun bliver slået og selv slår. Kvinden er blevet smidt ud af skiftende lejemål og risikerer igen at stå på gaden. En politimand, som arbejder kriminalpræventivt i boligblokken, sørger for, at hendes situation bliver taget op i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra politi, socialforvaltning og psykiatri i kommunen, det såkaldet PSP-samarbejde. Da kvinden ryger på herberg, beslutter de tre parter at prøve at finde en varig løsning. Kommunen finder et bosted til hende, men der er ventetid, så psykiatrisk afdeling siger ja til at indlægge hende o åben afdeling imens. Her er hun i ét år, hendes tilstand stabiliseres, og så flytter hun ind i bostedet, hvor der er den støtte i hverdagen, som hun har brug for.
Kilde: Afdelingssygeplejerske i Psykiatrisk Center Frederiksberg, Inge Henmar.
Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2008 kunne syv ud af 10 kriminelle handlinger begået af psykisk syge - måske - have været undgået. Det konkluderer Sundhedsstyrelsen, efter to arbejdsgrupper har gennemgået 10 sager, hvor psykisk syge blev dømt til en foranstaltning efter straffelovens paragraffer 68-72, dvs. behandling eller anbringelse. Sundhedsstyrelsen vurderer dermed, at den kriminelle handling muligvis kunne være forhindret i 70 pct. af de undersøgte sager, hvis forløbet var blevet håndteret anderledes.
Af de 10 sager handlede syv om manddrab eller drabsforsøg, én om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og to om ildspåsættelse. I to af sagerne var der tale om drabsforsøg på personale på institutioner, hvilket involverede i alt fire personalemedlemmer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler bl.a.:
- At unge, der idømmes en ungdomssanktion bliver grundigt udredt og undersøgt for, om de skulle have psykiske lidelser eller være mentalt handicappede.
- At udskrivningsaftaler og koordinationsplaner anvendes hyppigere, når patienter udskrives, så der er bedre styr på, at patienterne får deres behandling.
- At de behandlingsansvarlige overlæger, der skal sørge for, at den dømte patient faktisk får behandling, får præciseret, hvorledes de "skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke". Det vil ske i en ny vejledning.
- At de mange involverede omkring patienten bliver bedre til at placere et klart ansvar og koordinere indsatsen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Beretning vedr. undersøgelse af psykisk syge kriminelles forløb i det psykiatriske system, 2007.