Politiet tager skraldet

Illustration: Jenz Koudahl

Når politiet skyder i Danmark, rammer kuglerne mindst hver anden gang en psykisk syg. En undersøgelse fra Politiets Videnscenter viser, at det var tilfældet i 16 af 23 undersøgte skudepisoder. Sker det, fordi politiet gør sit arbejde for dårligt? Fordi behandlingen og den opfølgende støtte til patienterne er for ringe? Eller måske begge dele?

"Politiet er altid indstillet på at gøre sit arbejde bedre," siger formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen. Men samtidig så politiformanden gerne, at andre aktører i velfærdssamfundet tog et større ansvar for de psykisk syge kriminelle. Husspektakler og problemer med psykiatriske patienter, der ikke er i ordentlig behandling, fylder i dag langt mere i politiets hverdag end for nogle år siden.

"Vi har kritiseret det, og vi mener, at der sker et svigt over for disse mennesker. Enten bliver der ikke taget hånd om dem tidligt nok, når de bliver dårlige, eller også sker det, at de bliver udskrevet til ingenting. Mange er så dårlige, at de ender med at blive en sag for politiet," siger han.

Skud er sidste udvej

Peter Ibsen håber, at Danske Regioner får gennemført sit udspil til en bedre behandling og opfølgning på udskrevne psykisk syge, så politiet sjældnere skal træde til. For politifolk er ikke de rette til at løse de grundlæggende problemer. Som Ibsen konstaterer: "Politiet er ganske vist uddannet i at møde psykisk syge på jobbet. Men det kan jo ikke måle sig med den uddannelse, som læger og sygeplejersker har."

Generelt mener politiformanden, at hans medlemmer klarer det godt, når de bliver kaldt ud på opgave hos en psykisk syg. Kun i ét tilfælde i nyere tid er et skud mod en psykisk syg endt med tiltale og dom. Det var den sag, hvor politiet i 2007 skød mod en psykisk syg i en Seven Eleven-butik på Frederiksberg. Politifolkene blev dømt, men gik fri af straf.

"Skud er den absolut sidste udvej, og vi har i de seneste år haft meget fokus på at undgå skud," siger Peter Ibsen.

Peberspray er et af politiets alternativer til kugler. Andre gange hjælper det, at politifolkene trækker sig lidt tilbage i håbet om, at de senere kan opnå en fredelig kontakt og tale personen til ro. Et alternativ til kugler er i øvrigt en helt ufarlig type skum, som politiet kan tage med ud i tjenestebilen. Men det kræver, at politiet ved, hvad det er for en person, de rykker ud til, så de kan få pakket bilen rigtigt. Og det er en del af problemet, at politifolkene ofte ikke ved, at de skal ud og møde en skizofren eller psykotisk patient, siger Peter Ibsen.

Politiet kan blive bedre

"Politifolk ved typisk ikke, hvad der foregår på den anden side af døren, når de ringer på. Når så døren går op, og man bliver truet med en kniv eller sabel og får hugget et hul i baghovedet, så tænker man, at nu gælder det om at overleve. Det er svært at beskrive. Alle, der har prøvet at skyde, siger, at de ikke var i tvivl om, at nu måtte de godt," fortæller Ibsen.

I en undersøgelse af politiets skud mod psykisk syge fra 2007 skriver Politiets Videnscenter, at to ud af tre ofre var påvirket af rusmidler og/eller medicin i skudøjeblikket, og at politiet ofte forsøgte "at anvende andre magtmidler før skydevåben". Alligevel konkluderer undersøgelsen, at "politifolk kan ... blive bedre til at aflæse psykisk syge eller modparter, som er påvirket af rusgifte, og til at tilpasse deres handlingssvar til disse personer."

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, klinikchef og overlæge på Rigshospitalet, Anders Fink-Jensen, mener, at politiets arbejde generelt er i orden.

"Min personlige erfaring er, at de er gode til at tackle de svære situationer. De skal jo ikke være på niveau med folk, der har deres vante gang i psykiatrien. Men alle kan selvfølgelig blive bedre," siger Anders Fink-Jensen, der selv har kørt psykiatrisk udrykningstjeneste i København. Ifølge Fink-Jensen ville det være optimalt, at der konsekvent var fagfolk med ude, når psykisk syge skaber uro. Det har SF foreslået i forbindelse med et åbent samråd med justitsministeren om drabet på den sindslidende tidligere soldat på Nørrebro. Men ifølge Anders Fink-Jensen er det ikke realistisk, fordi politiet i visse akutte situationer ikke kan vente på en psykiater. Samtidig vil et effektivt psykiatrisk beredskab være dyrt og personalekrævende, og i forvejen er psykiatrien præget af problemer med at skaffe arbejdskraft.

Afdelingssygeplejerske Inge Henmar fra Psykiatrisk Center Frederiksberg har samarbejdet med politiet i mange år. Hun mener, at politiet ikke er godt nok klædt på til at håndtere psykisk syge.

"Der findes mange politifolk, der gør det rigtig godt på trods af manglende forudsætninger. De vil også gerne lære mere. Men politifolk kan også blive bange og komme til at skyde nogen, som de ikke skulle skyde. Det må de opleve, når de f.eks. kommer ud til folk, der fægter med en sabel. I den situation kunne jeg som fagperson måske heller ikke have sagt eller gjort noget, som havde fået personen ned på jorden igen," siger Inge Henmar.