Sygeplejestuderende medvirker i udvikling af sygeplejen

Sygeplejestuderende er i stand til selvstændigt at arbejde med dele af udviklings- og forskningsprojekter. Det kan f.eks. være i forhold til audit af ernæringsscreening og vejning af patienter, retningslinjer for amning eller implementering af dokumentationsredskaber. Det viser projekt "Udviklingsbaserede temaforløb som studiemetode", gennemført af Sygeplejerskeuddannelsen i Århus i samarbejde med Obstetrisk Afdeling, Skejby, og Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus, i perioden 2006-2008. Her blev 24 studerende på 6. semester knyttet direkte til udviklingsarbejde i klinikken. Uddannelsen efterlevede dermed bekendtgørelsens krav om, at studerende skal kvalificere sig til at "udvikle sygepleje og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedssektoren" (1). Udviklingsarbejde blev i projektet defineret med en spændvidde fra klinisk forskning til kvalitetsudvikling og implementering af ny praksis.

Metode

De studerende i Neurokirurgisk Afdeling fik en i forvejen defineret opgave i et aktuelt udviklingsprojekt, mens de studerende i Obstetrisk Afdeling selv definerede et tema i relation til igangværende udviklingsarbejde.

De studerende udarbejdede formål, problemformulering og undersøgelsesmetode med vejledning fra den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og de sygeplejersker, der arbejdede med udviklingsprojektet.

De studerende fremlagde resultatet af deres arbejde for afdelingens sygeplejersker, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen. Her blev resultater, metoder, perspektivering og implementeringsmuligheder diskuteret, og de studerende fik feedback.

Evaluering

Projektet blev evalueret via fokusgruppeinterview mhp. en vurdering af de studerendes læringsudbytte og projektets betydning for de kliniske afdelinger og den teoretiske undervisning.

Ni studerende deltog i interview vedr. deres læring, oplevelse og vurdering af projektet. De sygeplejersker, som deltog i temaforløbene, blev interviewet om de studerendes læring, deres egen indsats og om projektets betydning for den kliniske sygepleje. Derudover vurderede de uddannelsesansvarlige sygeplejersker og undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen de studerendes læringsudbytte, projektets betydning for sygeplejen i afdelingerne og for den teoretiske undervisning samt det gensidige samarbejde.

De studerende var begejstrede, lærte meget, og udtrykte ønske om at deltage i udviklingsarbejde i fremtidige job. De oplevede desuden, at deres læring fra forløbene kunne anvendes i deres bachelorprojekter.

De studerendes formidling af deres resultater medførte gode faglige debatter i afdelingerne, og deres resultater havde positiv effekt på udvikling af sygeplejen. Undervisernes deltagelse har endvidere bidraget til metodiske diskussioner og styrket professionsbasering i den teoretiske del af uddannelsen.

Obligatorisk del i 12. modul

Vi vil derfor anbefale implementering af nævnte studiemetode i modul 12 i 2008 uddannelsen (2). Dette giver mulighed for et udvidet samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske del af uddannelsen i forhold til de studerendes læring, udvikling af uddannelsen og af den kliniske sygepleje.

Karen Møller er lektor ved  VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Tina Kramer er uddannelsesansvarlig sygeplejerske ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Projektgruppen har ud over forfatterne bestået af Jytte Thomsen, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Århus Universitetshospital, Skejby, Bente Besenbacher, studieleder ved Ingeniørhøjskolen i Århus (tidligere underviser på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus), og Hanne Seyer-Hansen, uddannelseschef ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus.

Litteratur

1. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske. BEK nr. 232 af 30/03/2001.
2. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008.