5 faglige minutter: Hjemmesygeplejersker passer gamle og drypper øjne!

Onsdag spiser hjemmesygeplejersken frokost sammen med sine kolleger, og madpakkerne er sunde og varierede. Der er suppe, grovboller, salat og frugt på tallerknerne. Det lægger jeg mærke til, da jeg følger en erfaren hjemmesygeplejerske på besøg hos borgerne, som jeg skal vænne mig til at kalde dem.

De yngste hjemmesygeplejersker er omkring 40 år, og en af dem kommer direkte fra en hospitalsafdeling. Hun er godt træt af fordommene om hjemmeplejen: "Skal du ud i hjemmeplejen" Det er dér, man går i stå, de udbrændte sygeplejersker er i hjemmeplejen, hjemmesygeplejersker laver ikke andet end at passe gamle og dryppe øjne," lød kommentarerne til hendes jobskifte.

Det er nu ikke lige det indtryk, jeg får i den brogede flok, jeg møder, men faktisk er hjemmesygeplejerskerne generelt en ret usynlig ingrediens i den store cocktail af sygeplejersker, der hver dag er på arbejde i Danmark.

"Kommunerne har ca. 10.000 hjemmesygeplejersker ansat, og de har 18 millioner kontakter om året, og vi ved næsten ingenting om, hvad de går og laver," lyder det i rapporten "Hjemmesygeplejen i Danmark" (1).

Jeg tog med på besøg i seks hjem den dag, og det slog mig, hvor stor tillid borgerne har til hjemmesygeplejerskerne og til mig som gæst. Forbindingsskift på hoften: Borgeren trækker bukserne ned stående ved køkkenbordet, vupti er forbindingen skiftet og den snavsede lagt i en plastikpose, som hjemmevant bliver smidt i skraldespanden på vej ud ad døren. Ingen blufærdighed, ingen indledende sludder for en sladder. Videre til borgeren, som vil have sin knogleskørhed og sit martyrium i fred, på trods af hjemmesygeplejerskens forsøg på at indgyde liv og håb. Så følger borgeren, som får B12 vitamin-indsprøjtninger. Det er uklart, om det er for selskabs skyld, eller fordi det er bydende nødvendigt.

Adgangen til borgernes hjem, deres pårørende, dyr, blomster og nips er, sammen med den tilstand eller lidelse, hjemmesygeplejersken skal gøre noget ved, både tankevækkende og inspirerende. Jeg får indtryk af, at hjemmesygeplejen befinder sig i en brydningstid.

I de senere år er der sket en afprofessionalisering af hjemmeplejen karakteriseret ved færre hjemmesygeplejersker og flere personalemedlemmer med kortere uddannelser. Indlæggelsestiden på sygehusene er i samme periode forkortet radikalt, og det har medført flere og mere komplekse opgaver til hjemmeplejen, lyder det i "Hjemmesygeplejen i Danmark."

Hvilke opgaver der er tale om, kan læseren orientere sig om i den nyeste rapport "Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling" fra 2009 (2). Her er 21 erfarne hjemmesygeplejersker interviewet om, hvilke typer opgaver de oplever som nye eller ændrede gennem de seneste 10 år. Interviewene viser, at der er tale om tre væsentligt ændrede hovedområder: Konkrete kliniske opgaver, koordinerende opgaver, information/ vejledning og psykosocial støtte til f.eks. borgere med hjertesygdom eller kræft.

Samtidig skal kommunerne efter kommunalreformen i 2007 tage sig af forebyggelse og sundhedsfremme. En ordentlig mundfuld.

Som en følge må det være på tide at sætte midler af, så hjemmesygeplejersker kan blive MPH (master i public health), tage en masteruddannelse i rehabilitering, i klinisk sygepleje, eller hvad der nu ligger ligefor. Ambitionerne på området fejler ikke noget, men det gør kvalifikationerne, og det må politikerne gøre noget ved. Hjemmesygeplejersker laver og skal lave meget andet end at passe gamle og dryppe øjne.

Rapporterne (1,2). kan læses/downloades på KORA (tidligere DSI):

"Hjemmesygeplejen i Danmark"

"Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling"

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.