Boganmeldelser

Forskning af høj kvalitet - uanset metode 

Kåre Birger Hagen, Robert Herbert, Gro Jamtvedt og Judy Mead

Evidensbaseret praksis

Munksgaard Danmark 2008
312 sider - 358 kr.

Dette er en interessant bog for alle, der vil beskæftige sig med begrebet evidensbaseret praksis. Indledningsvis gør forfatterne op med myten om, at det kun er klinisk kontrollerede undersøgelser, der dur, når man taler om evidens. Ved lancering af begrebet "Evidence-Based Medicine" i 1992 blev det understreget, at klinisk praksis bygger på forskning af høj kvalitet uanset metoden, der er anvendt.

Det var helt forfriskende at læse denne indledning! Den patient, der erfarer, at en intervention virker, har ikke brug for en klinisk kontrolleret undersøgelse, han ved det jo. Og det er en væsentlig pointe, når man diskuterer og analyserer evidens. Hvilket perspektiv ses begrebet fra, og benytter man i grunden klinisk kontrollerede undersøgelser til at udelukke skadevirkning mere end til at finde virkning af en intervention" Omdrejningspunktet er hele tiden: "Hvordan får patienterne den bedst mulige undersøgelse og behandling".

Bogen er systematisk og logisk opbygget og følger trinnene i forhold til udvikling af evidensbaseret praksis. Hvert trin har sit eget kapitel, med referencer samlet efter kapitlet.  

Sidst i bogen er der et kort stikordsregister. Men indholdsfortegnelsen i indledningen giver et godt overblik over, hvad de enkelte kapitler indeholder. Sproget er let, og der er fodnoter, hvor yderligere forklaringer er nødvendige. Målgruppens niveau er ikke klart angivet, men jeg vil mene, at bogen henvender sig til uddannet personale, der skal arbejde med evidens. Det betyder også, at den er velegnet til studerende på master- og kandidatniveau i sygepleje.

Forfatterteamet bag bogen er internationalt, og der er også tale om en dansk oversættelse fra engelsk, "Practical Evidence-Based Physiotherapy". Målgrupper er her fysio- og ergoterapeuter, men alle inden for sundhedsvæsenet kan have glæde af indholdet. Det er altid svært at oversætte en bog fra et andet sprog, for hvor meget skal man ændre på originalteksten" I dette tilfælde er det gået godt, blot ikke i afsnittet om "Kliniske retningslinjer som kilde til evidensbaseret praksis". Her ved man faktisk ikke, om forfatterne beskriver kliniske retningslinjer, som de forstås i Danmark, eller om der er tale om patientforløb.

Af Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d.,ansat på Center for Kliniske Retningslinjer, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

I en snæver og hurtig vending

Finn Johannsen, Mikkel Bøgeskov og  Amandus Gustafsson

Praktisk procedure- og  diagnoseguide

Forlaget Munksgaard Danmark 2008
346 sider - 348 kr.

En opslagsbog, hvor "siderne kan læses helt uafhængigt af hinanden, så du kun behøver at læse om de ting, du ikke er sikker i," siger forfatterne i deres forord. Bogen er i det hele taget meget pædagogisk: "Vær aldrig flov over at spørge." Den sætning skal man lige synke! Men man skal videre: En god og overskuelig indholdsfortegnelse, hvor jeg straks krydser af ved veneblodprøve, otoskopi, øreskylning, ekg, suturering samt hele bogens del III med overskriften "De akutte patientproblemer".

I almen praksis skal sygeplejersker lære endnu mere, end vi tror, så disse emner er yderst relevante.

Der er en del ikkerelevante oplysninger i bogen f.eks. om optagelse af journal, og hvordan diktafonen virker. Her, som i andre dele af bogen, er vi inde i sygehus-regi, og det kan vi springe over, hvis vi er sygeplejersker og arbejder i almen praksis.

Et emne, som indebærer et skrækscenarie for mig: En patient ringer, har det lidt udefinérbart skidt, mener godt, hun kan komme op i konsultationen. Da hun ankommer, er huden grålig, lægen er lige smuttet på sygebesøg, jeg måler blodtryk og hæmoglobin, blodsukker, og tager et ekg. Patienten bliver ikke mindre grå. Hun er fra landet, ikke sådan at kue, nej tak til indlæggelse, "lad os nu lige vente til doktormanden kommer."

Ekg'et ser måske lidt, måske meget mærkeligt ud. Skal jeg kalde 112" Kan jeg se noget ud fra ekg'et". Kan denne bog hjælpe mig i en snæver og hurtig vending"

En ordentlig, opdateret baggrundsviden om hjerte-kar-sygdomme er absolut en forudsætning. Dette til trods vil man ofte i situationen føle sig usikker. Jeg vil tro, at jeg ud fra den meget pædagogiske opstilling kan beslutte, om patientens ekg kræver eller ikke kræver en kørsel et. Forfatteren har tænkt sig om, har forestillet sig min panik, så jeg ved, at jeg med spørgsmålene kommer tilstrækkelig langt til at kunne rådgive min landmandskone med autoritet og god faglig ballast.

Andre skrækscenarier er patienten med brandsår, eller barnet, som har spist eller drukket noget måske giftigt, og en hurtig reaktion er påkrævet. Kapitlet med overskriften "Skadestuearbejdet" vejleder igen pædagogisk og beroligende, "hvilke spørgsmål skal stilles"" og "hvilken procedure skal foretages"" Endelig er emnet "Genoplivning" placeret meget synligt på bogomslagets inderside.

Ville jeg som sygeplejerske købe bogen, som er beregnet til den medicinstuderende eller nyuddannede læge" Jeg bladrer igen i bogen, falder over overskriften "Den forvirrede/delirøse patient", et yderst spændende kapitel om suturering, over tre sider med relevante links og tre sider med forkortelser.

Svaret kommer nok an på, om der ligger andre lignende bøger, som er endnu mere relevante for almen praksis og for sygeplejersker lige ved siden af.

Af Michala Eich, konsultationssygeplejerske og konsulent i Lægeforeningen

Venlighed og omsorg har ingen konkurrence

Arnhild Lauveng

Unyttig som en rose

Akademisk Forlag 2009
136 sider - 199 kr.

Arnhild Lauveng fortsætter. Fortællingen om hendes liv løber videre med nye analyser af, hvad der er bedst for psykiatriske patienter. For de ikkeindviede er Arnhild norsk forfatter, tidligere diagnosticeret kronisk skizofren og nu psykolog i distriktspsykiatrien. Hendes første bog, om hvordan hun oplevede tiden som patient på de psykiatriske afdelinger, udkom på dansk sidste år.

Men Arnhild har stadig noget, hun vil af med. Denne bog er strammet op. Den er endnu mere hudløs i bearbejdningen af konkrete oplevelser af behandling og pleje. Gennem bogen tager Arnhild fat i de små detaljer, der har betydning. Detaljen er det, der ikke bliver sagt. Det er den pludselige imødekommenhed, forståelsen eller overraskelsen. Den konkrete hverdagsbegivenhed, der sætter spor. Men det er også overgrebene, den oplevede vold, den manglende forståelse og værst af alt - ydmygelsen.

Hvert kapitel i bogen indledes med et digt, forfatteren selv har skrevet. Der følger en oplevelse fra hendes tid som kronisk skizofren og en analyse af, hvad denne oplevelse gjorde ved hende. Det gøres forbilledligt godt, da forfatteren bibringer læseren teoretisk viden om sin egen sygdom. Arnhild har fra sin første bog fastholdt den lette tone, den skarpe kritik af systemet og de overraskende pointer med selvironi og humor. Godt for det.

For Arnhild er det ikke et spørgsmål om, hvor meget personale der er til at passe de syge, men om hvordan det gøres. Faktisk er det svært for Arnhild at forstå, at man kan sige til en patient, at hun skal have tillid til personalet, når den samme patient flere gange bliver fejltolket, misforstået eller tvangsmedicineret.

Det er jo rigtigt. Det er psykiatriens dilemma, at man som personale både skal vise respekt og tillid og kunne udøve tvang på samme tid. Hvis vi skal være ærlige, skaber den faktisk oplevede tvang for mange patienter mistillid, og den er uværdig. De gode intentioner, som alligevel får uønskede følger.

På den anden side beskrives Arnhilds respekt for personalet i de situationer, hvor hun har oplevet ægte interesse. F.eks. når den sygeplejestuderende låner hende en bog om psykologi, uden at dette gøres til genstand for tolkning, analyse og forhør. Modsat beskriver Arnhild volden og mistilliden eminent, hun beretter om de gange, hun bliver truet med negative konsekvenser eller "kommer du ikke frivilligt, bærer vi dig." Hendes pointe er her, at det i bedste fald preller af på de psykiatriske patienter, der døgnet rundt slås med deres eget indre kaos. Det, der helt sikkert tæller, er venlighed og omsorg, da det absolut ingen konkurrence har i forhold til det, der foregår i patientens indre.

Etikken er væsentlig. For selvfølgelig er psykiatriske patienter mennesker, som skal behandles med respekt. Arnhild viser vejen med sin fortælling. Der er nok at tage fat på.

I anmeldelsen af den første bog bad jeg om, at Arnhild beskrev, hvad der konkret gjorde hende rask og fik hende ud af det dynd, hun var i. Det har vi stadig til gode.

Af Jørgen Bendsen, psykiatrisk sygeplejerske, MI.

Arnhild Lauvengs første bog, "I morgen var jeg altid en løve", blev anmeldt i Sygeplejersken nr. 24/08.

Livet er ikke retfærdigt   

Ståle Fredriksen

Uheld og helbred

Dansk Psykologisk Forlag 2009
209 sider - 228 kr.

Min teenagesøn fortalte, at han ovenpå en heftig diskussion i skolen havde sagt til en kammerat: "Livet er ikke retfærdigt." Han var forundret over effekten af denne konstatering. Der blev skabt ro. Ét af livets paradokser, som Ståle Fredriksen er optaget af. I en tankevækkende bog konfronterer han lægevidenskaben.

Vi lever i risikosamfundet. Det fylder os med en overbevisning om, at livet er retfærdigt og kan kontrolleres. Helbredet må beskyttes, bevares og kontrolleres og skal helst også bedres hele tiden. Det giver næring til en forestilling om, at retfærdigheden sker fyldest, når blot vi spiser grønt, ikke ryger, motionerer, undgår overvægt og alkohol. Tankegangen er solidt forankret både i politik og sundhedstænkning. Det er vores egne valg og handlinger, som afgør, om vi bliver syge. Vi oversvømmes af risikoen for alt muligt. Før du ved af det, har du spist noget, som kan give dig kræft, eller indåndet noget, som er endnu farligere, og du motionerer ikke tilstrækkeligt. Skyldfølelsen kender ikke til mådehold, vi anstrenger os, udmattes, bliver stressede og ensomme, for kontrol er en stor investering.

Men vores helbred afhænger ikke kun af, hvordan vi spiser og lever. Uheld er faktisk den vigtigste årsag til næsten al sygdom og rummer en større kraft og dybde, end man umiddelbart skulle tro.

Ståle Fredriksen er norsk læge, han blev i 2005 doktor på en disputats om uheld. Han er ikke kommet omkostningsfrit ud med budskabet. Nogle kollegaer har, i overbevisning om at anerkendelse af uheldets betydning vil føre til alment forfald, foreslået ham ekskluderet fra lægegerningen.

Uheld er et lille ord, der sætter gang i store følelser, det rykker ved livets store spørgsmål: Ansvar, skyld, retfærdighed, kontrol, mening, kærlighed, sygdom og død. Held og uheld står i modsætning til kontrol. Uheld har ikke noget med magi at gøre. Hvad er det så for et fænomen" Forfatteren opdeler uheld i tre typer. Konstitutionsuheld (f.eks. gener, immunsystem, opvækst) samt situations- og uvidenhedsuheld. Bogen vrimler med relevante eksempler på de tre typer uheld. Specielt tydeligt fremstår mavesårsbehandlingen, hvor patienter i årevis blev holdt ansvarlige for at leve et stresset liv, som førte til mavesår, indtil et par vakse læger kunne fastslå, at det skyldes situationsuheld, en infektion, som ikke kræver livsstilsændring, men antibiotika. Aktuelt forskes der i, om hjertesygdomme og sukkersyge også skyldes infektion og dermed kan flyttes fra livsstilssygdom til situationsuheld. Det vil lette patienterne for skyld. Vil det så føre alment forfald med sig" Tilsyneladende tværtimod. Forståelse af held og uheld giver paradoksalt nok bedre kontrol over vores liv. Desuden er uheld også en skabende kraft, som fører os sammen og styrker fællesskabet.

Uheld, et lille ord som forløser og udløser ansvar og kærlighed.

Forfatteren håber, at vi begynder at tale åbent om held og uheld for at stimulere vores sympatiske sider og holde kynismen i skak.

Min nabo, som siden jul har døjet med både en smertefuld diskusprolaps og overvældende mange gode råd, ofte modstridende, må læse bogen. Hun vil antagelig blive lettet.

Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent, ansat i Kursusafdelingen SOSU-Uddannelser, Greve.

Et billede af vilkårene     

Blide von Hedemann

Sygeplejeelev under besættelsen

Forlag1.dk 2009
94 sider - 120 kr.

Endnu en brik lægges med Blide von Hedemanns fortælling til det store puslespil, der hedder sygeplejerskeuddannelsens historie. På 94 sider fortæller hun om tiden som elev i Københavns Kommune med udgangspunkt i "De gamles By" og praktik på henholdsvis Kommunehospitalet og Sct. Hans Hospital.

Hun kommer nærmest lidt tilfældigt ind i uddannelsen, men trods sine næsten 90 år er fortællerens erindringer på en række områder bemærkelsesværdigt detaljerede, og det hele serveres i en munter tone.

Der vil stadig være mange ældre sygeplejersker, der kan nikke genkendende til det regime, der herskede i sygehusvæsenet i 1940'erne og godt op i 50'erne.

Det er tydeligt, at forfatteren har været glad for sin uddannelse, desværre rummer bogen ikke en oversigt eller andre oplysninger om, hvordan uddannelsen senere blev brugt, men den giver et billede af vilkårene og ikke mindst fødevaresituationen på den tid.

Bogen er let læst, og den giver sig ikke ud for mere, end den er, nemlig en fortælling om en tid, hvor vilkårene i Danmark ikke var lette, men hvor de unge alligevel fik noget ud af de muligheder, der var.

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske

Glem alt om X-faktor og læs   

Troels Staehelin Jensen, Jørgen B. Dahl og  Lars Arendt-Nielsen (red.)

Smerter - baggrund, evidens og behandling

2. udgave
Fadl's Forlag 2009
393 sider - 435 kr.

Bogen ligner en mursten, både pga. den brun-orange farve og pga. form og tykkelse, en rigtig moppedreng. Orker man at gå i gang med den en fredag aften" Jeg bladrer lidt i bogen, og jeg betages fuldstændigt af bogens indhold, mage til velskreven sag skal man lede længe efter. Bogen er så spændende, at jeg må lade valget mellem at skulle se X-faktor eller Den store Klassefest i tv fare, jeg MÅ i stedet læse denne bog om smerter. 

Bogen om smerter udkom første gang i 2003 som lærebog for de medicinstuderende. Nu er den revideret, og et par nye kapitler tilføjet. Bogen er ikke blot en lærebog, men, som der står på forsiden, en opslagsbog og en vidensressource. Og der er megen viden at hente her.

Man har fået nogle af landet dygtigste smerteeksperter til at skrive om hver deres speciale. Og de skriver fremragende, de ved noget, og de kan formidle deres viden på en forståelig måde. Og så er bogen forsynet med rigtig mange illustrationer, figurer, fotos og lærerige cases, som gør det hele overskueligt.

Smerter er beskrevet i et tværfagligt perspektiv, der samler erfaring og viden fra såvel klinik som forskning, så den henvender sig således bredt til sundhedsfaglige grupper. Dog må det konstateres, at ud af de 44 forfattere til bogen er der, ud over 37 personer med lægefaglig baggrund, kun to psykologer, to fysioterapeuter og to sygeplejersker. Det afspejler måske ikke helt tværfagligheden, men lad det nu ligge. Afsnittet om sygepleje og smertebehandling er skrevet af Kirsten Halskov Madsen og Jette Skiveren. De giver en god begrundelse for og en fin gennemgang af sygeplejerskens praksis i omsorgen for mennesker med smerter. Afsnittet har kun én fejl, det er for kort.

Indholdsmæssigt favnes bredt. Der er stort set ikke et område inden for smertebeskrivelse, diagnostik og behandling, som ikke er berørt: Viscerale smerter, neuropatiske smerter, muskelsmerter, måling af smerter, farmakologi, operation, akupunktur osv., men der er også mere specifikke afsnit om børn og smerter, obstetriske smerter og tandsmerter. Der er i bogen især gjort meget ud af patienten med kroniske smerter, ligesom cancersmerter også har sit eget kapitel.

Det er typisk for bogens indhold, at man ikke nøjes med at opfatte smerter som fysiologisk betinget, forståelsen er biologisk, social og psykologisk. Det kommer til udtryk i stort set alle kapitler, og det kommer især til udtryk i to fremragende afsnit skrevet af psykologer: Psykologiske processers betydning for smerteoplevelsen og i kapitlet om psykologisk smertebehandling. Ved du f.eks., om en smerte vil aftage, ved at man bevidst øger sin opmærksomhed mod smerten, eller er det bedre med en distraktion af opmærksomhed bort fra smerten" Og kender du sammenhængen mellem angst, depression og smerter" Få svaret og mange andre svar ved at læse bogen. Den er også for sygeplejersker.

Af Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, ansat på Diakonissestiftelsens Hospice, Frederiksberg. 

Stof til adskillige timers eftertanke

Erik Bjerager

Det ender godt - Johannes Møllehave om døden

Kristeligt Dagblads Forlag 2009
246 sider - 249 kr.

Johannes Møllehave lever med egne ord på overtid. Han har gennem årene selv haft døden tæt inde på livet og har også som præst oplevet mennesker i dødens og sorgens favntag. Gennem samtaler med Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, har Johannes Møllehave reflekteret over menneskelivets sidste livsfase. Det er blevet til denne meget opløftende samtalebog.

"Du skal tage det hele med, ellers gør du livet til et glansbillede," siger Johannes Møllehave. I bogen fortæller han med hudløs ærlighed om smerten og lidelsen i sit eget liv som kontrasterfaring til meningen og håbet.

Bogens titel: "Det ender godt" stammer fra Johannes Møllehaves mormor. Hun var af sind optimist, men hendes udtalelse knyttes også til det kristne håb og det evige liv. Den kristne tro har Johannes Møllehave i en menneskealder formidlet som præst, forfatter og foredragsholder. Kristendommen er da også omdrejningspunktet i denne bog, hvor vi får mulighed for at tro med.

Erik Bjerager har tematiseret samtalerne og suverænt formået at fremstille det, der er så særegent ved Møllehave: Den entusiastiske, medrivende, humoristiske fortællestil med brug af sproglige finurligheder koblet med et uendeligt forråd af citater og fortolkninger af litterære værker.

Bogen er hurtigt læst, men giver stof til adskillige timers eftertanke, og er ikke en bog, man umiddelbart bliver færdig med. Johannes Møllehave formår om nogen at berøre vores følelser og hjerter og ikke kun tale til forstanden.

"Det ender godt" rummer betragtninger, som kan bibringe håb og styrke til såvel den, der skal dø, som til den, der skal leve videre. En nødvendig og inspirerende bog. Johannes Møllehave udtrykker i bogen taknemmelighed over, at "nogen giver os noget, uden at vi er knyttet til dem."

Den samme taknemmelighed er jeg fyldt med.

Af Susanne Ardahl, sygeplejelærer, ansat på Social- og Sundhedsuddannelses Centret i Brøndby. 

Vi må hele tiden forny vores viden på området     

Niels-Henrik Jensen og Per Sjøgren

Praktisk klinisk smertebehandling

5. udgave

Munksgaard Danmark 2009

256 sider - 258 kr.

De fleste patienter har det. Alle sygeplejersker skal have viden om det. Og sammen med lægen må vi handle på det. Det drejer sig om smerter. Og netop i disse år foregår der rigtig meget på smerteområdet. Der forskes og beskrives, der eksperimenteres og afprøves. Og vi må som sygeplejersker hele tiden forny vores viden på området.

I denne bog får vi en ny mulighed for at få opdateret vores viden om smerter ved cancer og kroniske ikke-maligne tilstande. Det er en håndbog, der anviser en operationel tilgang til diagnostik og behandling af forskellige kroniske smerter. Bogen kom første gang i 1988, og den nuværende er 5.-udgaven, som er opdateret svarende til udviklingen på det kliniske smerteområde. Bogen er blevet til i et samarbejde med de tværfaglige smertecentre på Rigshospitalet, Herlev og Bispebjerg Hospital.

Vel er bogen først og fremmest skrevet til lægerne som en praktisk klinisk vejledning, men bogen er i høj grad også relevant for sygeplejersker, ikke mindst den første halvdel af bogen, hvor man, ud over en indføring i definitioner, smertemekanismer og typer, får en gennemgang af både cancersmerter og kroniske smerter. Der er endvidere afsnit, som omhandler de psykologiske, sociale og de mere eksistentielle og religiøse aspekter i smerteopfattelsen og behandlingen. Tænk, at man i en bog for læger nu tør medtage helhedssynet på patientens smerter. Den totale smerte har vi talt om i mange år, og den er beskrevet i bøger for sygeplejersker, men har det ikke knebet lidt med denne forståelse hos lægerne"

Hospitalspræst Christian Busch, Rigshospitalet, skriver i bogen på en enkel og alligevel dybdegående måde om sorgproces, angst og de mere religiøse behov som aspekter ved smerter. I afsnittet om de sociale aspekter gennemgår socialrådgiver Mette Jørgensen fra Rigshospitalet i kort og overskuelig form de forskellige sociale hjælpeforanstaltninger. Du kan f.eks. gå ind og se, hvem du skal henvende dig til, hvis der skal søges gældssanering, eller hvor mange penge man kan få i medicintilskud. Problemet kan være, at når oplysningerne er så konkrete, vil bogen hurtigt forældes, da love og paragraffer ændres.

Den anden halvdel af bogen er en farmakologisk del, hvor de forskellige grupper af medicin gennemgås. Meget af det kan læses i lægemiddelkataloget, eller man kan slå op på medicin.dk, men her får man gode oversigter, og endvidere er der hjælp at hente til f.eks. opioid-rotation, som vel er lægens ansvar, men som vi må kende principperne for.

Sidst i bogen findes en ikke-farmakologisk del, som kun fylder tre sider, bl.a. er akupunktur kun omtalt med få linjer. Her mangler en del om den alternative behandling, men måske kan det komme med i næste udgave. Og ville det ikke også være naturligt at have et afsnit om sygepleje og smertebehandling" Nu ikke flere forslag herfra, den lille og yderst handy bog skal jo fortsat kunne være i lægens lomme. Vi andre kan have den stående som opslagsbog på hylden i vagtstuen.

Af Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, ansat på Diakonissestiftelsens Hospice, Frederiksberg. 

En ualmindelig kvindes kamp med angsten   

Hanne Gaardbo

En helt almindelig historie - når angsten tager magten

Unitas Forlag 2009
95 sider - 159 kr.

Forfatteren fortæller sin historie om livet med en altid nærværende angst. I barndommen tog angsten glæden af alt det gode, og forfatteren brugte ritualer for at holde angsten i skak. Perioden med uddannelse til sygeplejerske og det at blive mor til tre børn bragte glæde i forfatterens liv, og hun havde en kort pause fra den altfortærende angst. At være sygeplejerske på en afdeling og yde omsorg til patienterne fungerede også godt. Forfatteren fik dog problemer igen, da hun fik ansvaret på en travl afdeling, hvor opgaverne var mange og uoverskuelige, det væltede hende psykisk, og hun blev sygemeldt.

Da forfatteren ikke får det bedre som sygemeldt, kommer en lang periode, hvor hun går i psykoterapi og bliver arbejdsprøvet. Til slut får hun tilkendt fleksjob, og hun finder et arbejde på et gartneri, hvor hun arbejder tre timer dagligt, det kan hun overskue, og hun får igen overskud til sit privatliv.

Historien bliver fortalt enkelt og kort, i nogle afsnit beskriver forfatteren sig selv udefra ved at kalde sig for pigen og hun. Det virker fint og gør historien lidt eventyragtig. Forfatterens kamp med at få et liv og sorgen over ikke længere at kunne være sygeplejerske bliver beskrevet godt, det er tydeligt, at det kræver mod og udholdenhed at blive herre i eget hus og ikke længere have angsten som herre. En modig, lille bog om en ualmindelig kvindes kamp med angsten. Bogen kan være til gavn for andre med samme lidelse, som har brug for et håb. Samtidig giver bogen stof til eftertanke om, hvorvidt sygeplejerskens arbejdsmiljø er sundt for sjælen, eller om vi i vores iver for at være perfekte accepterer helt urimelige arbejdsvilkår.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF og sygeplejerske.