Seksualitet hos den kronisk nyresyge patient

Mennesket er født som et seksuelt væsen, og seksualitet er et grundlæggende behov på lige fod med at få stillet sult og tørst. I en helhedsorienteret pleje må patientens seksualitet derfor indgå som et selvstændigt indsatsområde. I denne artikel beskrives arbejdet med at integrere kronisk nyresyge patienters seksualitet i plejen på nefrologisk afdeling, Aalborg Sygehus.

VIPS, en øjenåbner

Efter indførelsen af sygeplejejournalsystemet VIPS på Aalborg Sygehus i 2004, hvor patientens seksualitet/reproduktion optræder som et selvstændigt område i statussamtalen, bliver sygeplejepersonalet i dialyseafsnittet opmærksomme på, at de sjældent taler med patienterne om seksualitet. I de få tilfælde, hvor der er et notat i VIPS-journalen (se boks 1) under dette område, drejer det sig oftest om patientens ægteskabelige status.  

Sygeplejepersonalet i dialyseafsnittet beslutter, at der må gøres noget, og etablerer en arbejdsgruppe (artiklens forfattere). Formålet med arbejdet i gruppen bliver at sikre, at patienter med kronisk nyresygdom oplever, at der er fokus på deres seksualitet på lige fod med andre af de problematikker, de oplever som kronisk nyresyg. Dette sker i et samarbejde med afdelingens sygeplejefaglige ledelse, som giver fuld opbakning til gruppens arbejde.

Vigtigt med et godt sexliv

Som baggrund for arbejdet i gruppen bliver der iværksat en litteratursøgning. Der eksisterer en del litteratur om emnet, og undersøgelser viser, at ca. 75 pct. af kronisk nyresyge patienter får seksuelle problemer som følge af deres sygdom, behandling eller den medicin, de indtager, og at vigtigheden af at have et godt sexliv for denne patientgruppe kun overgås af muligheden for at rejse (1-3).

Litteraturen viser også, at sygeplejepersonalet generelt har svært ved at tale om seksualitet og undskylder sig med, at de ikke vil bringe det på bane, fordi de ikke vil gøre patienterne forlegne (4,5).

Samtidig med at gruppen i dialyseafsnittet begynder sit arbejde, sætter den lokale nyreforening fokus på seksualitet. Nogle af gruppens medlemmer deltager i et aftenmøde i nyreforeningen, og det bliver tydeligt for dem, at medlemmerne oplever, at deres seksualitet ændrer sig markant i forbindelse med, at de bliver kroniske nyrepatienter. De oplever det som en meget stor mangel i omsorgen på sygehuset, at deres seksualitet stort set aldrig bliver berørt af hverken plejepersonale eller lægegruppen. Patienterne ytrer ønske om og har en forventning til, at det er sygeplejepersonalet, der inviterer til, at seksualitet sættes på dagsordenen.

Holdningsbearbejdning i egne rækker

De efterfølgende diskussioner i gruppen sammenholdt med gruppemedlemmernes erfaringer og tilbagemeldingerne fra patienterne fører frem til, at gruppens arbejde i første omgang må koncentreres om en holdningsbearbejdelse hos dem selv og deres kollegaer. Det er nødvendigt at starte med at bryde det tovejstabu, som litteraturen og personalet selv har erfaring for eksisterer.

Et tovejs-tabu, som kommer til udtryk ved, at sygeplejepersonalet har svært ved at tale om seksualitet. De undskylder sig med, at de ikke vil bringe det på bane, fordi de ikke ønsker at gøre patienterne forlegne, og patienterne er fra deres side bange for at gøre personalet forlegne og dermed risikere at blive afvist (4,5).

Gruppens medlemmer bliver yderligere bekræftet i deres antagelser, da Sygeplejersken nr. 6/2007 omhandler temaet "Lad os tale om sex", hvor en af konklusionerne er, at sygeplejersker generelt undgår at berøre patientens seksualitet. Fra denne kilde bliver gruppens medlemmer også opmærksomme på, at sygeplejersker faktisk har pligt til at spørge om patientens seksualitet. Dette er nævnt i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser" fra april 2005 (6). Det giver gruppen de sidste argumenter for, at arbejdet, de skal i gang med, er et vigtigt indsatsområde.

Formålet for deres arbejde bliver derfor, at patienter med kronisk nyresygdom oplever, at der er fokus på deres seksualitet på lige fod med andre af de problematikker, de oplever som kronisk nyresyg. Gruppen vælger at indlede arbejdet med at sætte fokus på plejepersonalegruppen. Dels ved at øge deres faglige viden på området, og dels ved at arbejde med plejepersonalets personlige blufærdighed. I det følgende beskrives, hvordan dette arbejde bliver tilrettelagt og

Arbejdsgruppen det gode eksempel

Gruppens medlemmer skal fungere som de gode eksempler i det daglige arbejde, og for at de kan blive kompetente til at varetage opgaven, er de på forskellige temadage om seksualitet. Indholdet er her både konkret faglig viden om seksualitet og emner, som sætter holdningsbearbejdelsen i gang. Derudover afholder gruppen to todagsmøder, hvor de bl.a. arbejder med egen blufærdighed og med at flytte egne holdninger.

I forhold til sygeplejepersonalegruppen bliver først den faglige viden om seksualitet opgraderet, dernæst udarbejdes en pjece til personalet, som skal inspirere dem til at tale med patienterne om deres seksualitet. Seksualitet bliver et tema på patientskolerne for både nuværende og kommende dialysepatienter. I det følgende beskrives de enkelte tiltag hver for sig.

Undervisning for personalegruppen

Siden arbejdsgruppen er blevet nedsat, har der været afholdt undervisning for hele personalegruppen i nyremedicinsk afdeling i alt syv gange. Derudover er der blevet afholdt en temadag, og filmen "Nyresygdom, kropsforandringer og seksualitet", der er udarbejdet af to sygeplejersker på dialyseafsnittet på Fredericia Sygehus, er blevet vist. Undervisningen er blevet varetaget af både eksterne og interne undervisere og har favnet bredt. Arbejdsgruppen har i forbindelse med planlægningen af undervisningen taget udgangspunkt i WHO's definition af seksualitet fra 1974 (7):

"Seksuel sundhed er en integration af kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter af seksualiteten på måder, som er positivt berigende, og som forstærker personlighed, kommunikation og kærlighed."

Undervisningen har derfor omfattet sygdomslære, hvor fokus har været, både hvordan kronisk nyresygdom påvirker seksualiteten hos mænd og kvinder, men også medicinsk behandling af seksuelle dysfunktioner hos begge køn. I den forbindelse har afdelingen fået indført, at sygeplejepersonalet, i samarbejde med lægegruppen, har mulighed for at udlevere prøvepakninger med PDE-5-hæmmere til patienter, som har problemer med impotens.

Undervisningen har endvidere haft fokus på kropsidentitet og selvoplevelse, hvordan det at være i dialyse kan påvirke ens udseende både generelt og specifikt i forhold til at have et dialysekateter og fistler. Endelig har noget af undervisningen haft fokus på, hvordan man som sygeplejepersonale kan takle et så tabubelagt område som seksualitet.

Pjece som arbejdsredskab

Arbejdsgruppen udarbejder en pjece, hvor målgruppen er plejepersonalet på nyremedicinske afdelinger. Formålet med pjecen er, at den skal være et arbejdsredskab, som kan:

• Inspirere plejepersonalet til at tale med patienterne om deres seksualitet
• Give konkrete forslag til, hvordan seksualitet kan tages op med den enkelte patient
• Informere om de mest almindelige seksuelle problemer i forbindelse med nyresygdom, behandling og medicinske bivirkninger
• Informere om eventuelle løsningsforslag og/eller behandlingsmuligheder.

Pjecen er støttet økonomisk af Pfizer, som har hjulpet med redigering og trykning. Pfizer har ikke haft nogen form for indflydelse på indholdet. Pjecen bliver brugt i egen afdeling, og medlemmerne af arbejdsgruppen har præsenteret den nationalt ved landskursus for nefrologiske sygeplejersker. Det er muligt at rekvirere pjecen på dialyseafsnit 3 Ø på Aalborg Sygehus, send en mail til: h.agnholt@rn.dk

Grib de oplagte situationer

Ud over at medlemmerne i arbejdsgruppen har arbejdet med egne holdninger, arbejder de kontinuerligt med holdningsbearbejdelse blandt deres kollegaer. I en periode har der i personalets kaffestue været hængt plancher op, hvorpå der har stået forskellige statements omhandlende seksuelle problematikker i forhold til kronisk nyresygdom. Indimellem sætter arbejdsgruppen også fokus på seksualitet ved kaffepauserne, hvor der fortælles om egne oplevelser med patienter. Dette kommer dermed til at fungere som gode eksempler, og de opfordrer kollegaer til at fortælle om deres oplevelser med deres patienter.

Medlemmerne af arbejdsgruppen stiller sig til rådighed som ressourcepersoner for sygeplejepersonalet og tilbyder bl.a. at overtage samtaler med det øvrige sygeplejepersonales kontaktpatienter, hvis de oplever, at det bliver for svært. Derudover hjælper gruppens medlemmer kollegaerne til at finde de situationer i hverdagen, hvor det er naturligt at bringe patientens seksualitet på banen. De opfordrer deres kollegaer til at gribe oplagte situationer og være lydhøre over for patienternes usagte appeller og hentydninger. Som et led i holdningsbearbejdelsen planlægger arbejdsgruppen i den nærmeste fremtid at inddrage rollespil.

Tema på patientskoler

Afdelingen har i flere år haft patientskoler for både prædialysepatienter og kroniske dialysepatienter. Tidligere har seksualitet ikke været et tema på patientskolen. I forbindelse med arbejdet i gruppen vælger arbejdsgruppens medlemmer hurtigt at sætte seksualitet på skemaet.

Stor interesse for arbejdet

Arbejdsgruppens medlemmer har siden gruppens start haft et ønske om løbende at formidle deres erfaringer og viden både internt og eksternt. Internt bliver der ved kurser for kompetente sygeplejersker i nyremedicinsk afdeling undervist i patientens seksualitet og personalets holdninger i forhold til at tale med patienterne om deres seksualitet. Derudover har arbejdsgruppens medlemmer fortalt om deres arbejde på landskursus for nefrologiske sygeplejersker, ved en nordisk dialysekongres og på efteruddannelse for nefrologiske sygeplejersker. Alle steder har de oplevet stor interesse for deres arbejde, og mange sygeplejersker giver tilbagemeldinger om, at det er godt, at der endelig kommer fokus på patienternes seksualitet. Derudover har der i 2008 været bragt en artikel i det lokale blad for Nyreforeningen, "Dialysetider" (8).

Tovejstabuet er brudt

Status er nu efter 2½ år, at vi er godt på vej til at bryde tovejstabuet om patienternes seksualitet, og vores patienter oplever, at der er fokus på deres seksualitet på lige fod med andre af de problematikker, de oplever som kronisk nyresyg. Der har været mange positive tilkendegivelser fra patienterne (se boks 2). Tilfredsheden gælder også i forhold til de plancher med statements, der først hang i personalerummet, men siden er flyttet ud i patienternes rum. 

Plejepersonalet er blevet langt bedre til at sætte fokus på patienternes seksualitet, og de bruger arbejdsgruppens medlemmer jævnligt til spørgsmål og som ressourcepersoner. Men selvom arbejdsgruppen er nået langt, er det en uafsluttet proces, der er sat i gang. Gruppen fortsætter sit arbejde, og inspirationen finder de i de positive patienthistorier, og fordi de kan se, at der er sket en holdningsændring blandt kollegaerne, der kommer patienterne til gode.

Hanne Agnholt er klinisk undervisningsansvarlig på Hæmodialyseafsnittet 3Ø, Aalborg Sygehus Syd. Merete Bohn Nielsen og Maiken Drasbek Emmersen er sygeplejersker samme sted. Jane Østergaard og Niels Legaard Gjytkjær er sygeplejersker på Dialyseafsnittet C-HS, Aalborg Sygehus Syd, Sygehus Vendsyssel. Pernille Brændstrup Kassow er sygeplejerske på P-Dialyse ambulatoriet, Aalborg Sygehus Syd. Birgitte Schantz Laursen er seniorforsker ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.

Video: Samtalen om seksuel sundhed

Litteratur

1. Molsted S et al. Assessment and clinical Aspects of health-related Quality of life in dialysis patients and patients with chronic kidney disease. Nephron Clinical Practice 2007;106:24-33.
2. Arslan A et al. Sexual dysfunction in male patients on haemodialysis: Assessment with the International Index of Erectile Function (IIEF). Int J Impor Res 2002;14:539-42.
3. Løwert A, Eidemak I. Nyresygdom og seksualitet. I: Graugaard C, Møhl B, Hertoft P (red). Krop, Sygdom og seksualitet. København: Hans Reitzels Forlag; 2006:283-299.
4. Gyrtrup N, Sørensen L, Iversen G. For svært at tale om sex. Sygeplejersken 1994;(36):14-15.
5. Lindblom J. Den sværeste samtale. Sygeplejersken 2002;(21):20-33.
6. Sundhedsstyrelsen. Vejledning nr. 9229 af 29/04/2005. Kan hentes på www.sst.dk søg på "Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser"
7. World health Organization. Education and treatment in human sexuality. Genève: Technical Report Series nr. 572, 1974.
8. Nyreforeningen Nordjylland. Dialysetider. Medlemsblad nr. 72 marts 2008.