Sygeplejerskernes markante formænd

Fra deltid til formand på fuld tid

Maria Madsen, der var en af Dansk Sygeplejeråds længst siddende formænd, valgtes ved urafstemning i 1941 og beklædte posten som organisationens formand til 1968. Hun var forstanderinde for sygeplejeforskolen på Rødkilde Højskole og blev først fuldtids formand fra 1947. Hun genvalgtes uden modkandidater, indtil hun selv valgte at forlade formandsposten i 1968 som 67-årig.

Maria Madsens første formandstid var præget af organisationspolitisk turbulens blandt sygeplejerskerne. Dansk Sygeplejeråd var på det tidspunkt alvorligt presset af andre sygeplejerskeforeninger med selvstændig forhandlingsret, men trods den interne uro fortsatte medlemstilstrømningen støt til Dansk Sygeplejeråd.

Selv om der i Maria Madsens formandstid blev udkæmpet flere betydningsfulde slag om sygeplejerskers løn- og ansættelsesforhold, var det dog især ønsket om at få en stærkere fagorganisation, der kom til udtryk, da den unge afdelingssygeplejerske Kirsten Stallknecht blev Maria Madsens efterfølger i 1968.

Maria Madsen holdt skansen i 27 år fra 1941 til 1968. Hun måtte kæmpemod intern uro og meget hårde arbejdsvilkår for sygeplejersker. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Styrkede sygeplejerskers position

Kirsten Stallknecht er vel den af Dansk Sygeplejeråds formænd siden 1899, som har været bedst kendt af den brede danske offentlighed. Hun valgtes ved urafstemning blandt tre kandidater og havde - bortset fra sit første genvalg i 1971 - ingen modkandidater, indtil hun valgte at træde tilbage efter mere end 28 år på formandsposten.

Kirsten Stallknecht fik i sin formandstid opbygget en stærk faglig organisation, både hvad angår forhandlingspositionen blandt med- og modspillere og i økonomisk henseende.

Hun blev verdens første kvindelige formand for en hovedorganisation, da hun beklædte formandsposten i FTF, og hun var som den tredje dansker formand for den internationale sygeplejerskeorganisation ICN i årene 1997-2001 og dermed også ved ICN's 100-års-jubilæum i 1999.

Kirsten Stallknecht blev kendt som en viljefast, men også ordholden og respekteret organisationsformand, som gjorde en stor indsats for at styrke sygeplejerskernes position både nationalt og internationalt.

Kirsten Stallknecht er den formand, som til dato har haft den længste holdbarhed - 28 år fra 1968 til 1996. Hun opbyggede en stærk faglig organisation. Arkivfoto: Scanpix

Fik sat sundhedspolitik på dagsordenen

Det blev Dansk Sygeplejeråds daværende 2.-næstformand, Jette Søe, der ved Dansk Sygeplejeråds kongres i 1996 vandt kampvalget om at efterfølge Kirsten Stallknecht på formandsposten. Det var en tung arv at løfte, og den afgående formand lovede sin efterfølger gode råd, hvis hun skulle ønske det, men forsikrede samtidig, at "du får ikke svigermor boende i huset."

Jette Søe satte allerede ved sin tiltræden fokus på sygeplejerskernes rolle i formningen af velfærdsstatens sundhedspolitik, herunder at sikre, at det sociale og sundhedsmæssige sikkerhedsnet er fintmasket nok til også at opfange marginaliserede grupper. Hun opfordrede i samme åndedrag medlemmerne til i samspil med deres faglige organisation at "blande sig" i sundhedspolitikken.

Jette Søe signalerede også klart, at kampen for bedre løn- og ansættelsesforhold måtte være Dansk Sygeplejeråds højeste prioritet, og at et vigtigt element i et godt arbejdsmiljø er at blive værdsat - også lønmæssigt - for den indsats, man udøver.

Jette Søe fik det tunge lod at skulle løfte arven efter Kirsten Stallknecht fra 1996 til 2000. Hun opfordrede sygeplejerskerne til at blande sig i sundhedspolitik. Arkivfoto: Scanpix

Jagten på magt og indflydelse

Ved kongressen år 2000 var der én modkandidat til den siddende formand. Det var daværende formand for Dansk Sygeplejeråds Frederiksborg amtskreds, Connie Kruckow.

Da stemmerne var talt op, stod det klart, at hun var Dansk Sygeplejeråds nye formand. Connie Kruckow udbyggede i de følgende år de kontakter, som Dansk Sygeplejeråd har til med- og modspillere i organisationsverdenen, blandt sygeplejerskernes arbejdsgivere, embedsværket, myndigheder og de politiske partier.

Det er ikke tilfældigt, at Dansk Sygeplejeråds formand i de seneste år er nævnt blandt de mest indflydelsesrige personer i det danske sundhedsvæsen. Connie Kruckows formandstid har været karakteriseret ved store forandringer, såvel i sundhedsvæsenet som det øvrige samfund, og kommunalreformen blev anledningen til en modernisering af Dansk Sygeplejeråds egen struktur.

Connie Kruckow genvalgtes i marts 2008 til en tredje valgperiode, men meddelte i april i år, at hun ønskede at forlade formandsposten med udgangen af maj 2009 for at søge nye udfordringer.

Connie Kruckow udbyggede kontakter til arbejdsgivere, embedsværket, myndigheder og de politiske partier i sine ni år som formand fra 2000 til 2009. Foto. Søren Svendsen