Ældre og kronisk syge bliver hårdt ramt

Ingen kan komme med en nagelfast udmelding om, hvordan vores klima vil udvikle sig i de næste 100 år. Men alverdens forskere er i langt overvejende grad enige om, at det uanset klimaaftaler vil blive varmere og på vores breddegrader også vådere og vildere med mere regn og flere hedebølger. Det vil ikke kunne undgå at påvirke sundheden hos rigtig mange danskere.

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort de første resultater af en ny undersøgelse, der viser, at flere varme- og hedebølger kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for mennesker med hjerte-lunge-sygdomme, diabetes, psykisk sygdom, eller personer, der spiser medicin, som gør det svært at føle tørst eller svede. Også ældre og helt små børn vil være udsatte, fordi deres tørstfornemmelse er nedsat.

"Det er derfor vigtigt, at kommuner og regioner mobiliserer de nødvendige initiativer, som er beskrevet i deres sundhedsberedskabsplaner. De kan f.eks. omhandle mere personale eller ændrede rutiner i pleje og behandling i meget varme perioder," siger Susanne B. Gjedde, der er speciallæge ved Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Med til billedet hører, at befolkningssammensætningen fremover vil være en helt anden, end den er i dag. Antallet af ældre over 65 år forventes i 2020 at have rundet en million, heraf vil ca. 300.000 være over 79 år.

"For hver 10 år, der går, bliver levealderen for nyfødte i gennemsnit forlænget med knap tre år. Derudover er de store fødselsårgange nu på vej til at blive ældre. Det betyder, at en stadigt større andel af befolkningen vil være udsat under en hedebølge," siger Henrik Brønnum-Hansen, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed.

KOL-patienter er særligt udsatte

Landets mange KOL-patienter vil ikke have det godt, hvis vi går i retning af et varmere og fugtigere klima.

"Det er et underdiagnosticeret område, men i Danmark skønnes der at være op imod 400.000 KOL-patienter, hvoraf de hårdest ramte vil være følsomme over for selv den mindste ændring med fugtigere og varmere vejr," siger Anne Dichmann Sorknæs, forskningssygeplejerske og næstformand i Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker.

Åndenød er ødelæggende for livskvaliteten. Den giver en ubehagelig dødsangst, og alene angsten for at få åndenød kan betyde en forværring af symptomerne.

"Fugtigt og tåget vejr er noget af det værste for en KOL-patient, og hvis temperaturen kommer op over 30 grader, vil de fleste kun kunne sidde i en stol og hive efter vejret," fortæller Anne Dichmann Sorknæs. 

Allergikere rammes

Varmere somre og milde, fugtige vintre påvirker pollensæsonen. Højst sandsynligt har de op imod en mio. danske pollenallergikere allerede registreret en forandring.

Hvis vi kigger over en længere periode, kan vi se, at pollensæsonen nu starter meget tidligere end for 30 år siden. Eksperterne mener, at det skyldes klimaforandringer mod et varmere klima.

"Elletræer og hasselbuske begynder i dag 5-6 uger tidligere med at sende pollen ud, og det samme ser vi hos en del af de andre forårstræer - f.eks. birk, som nu starter tre uger tidligere," fortæller biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Forbundet, Janne Sommer.

Træerne vil producere flere pollen, og dage med meget høje pollental vil blive mere almindelige.

"For den enkelte betyder det, at der vil være flere dage, hvor man har det slemt. Det koster meget på livskvalitet, sygedage og medicin og indebærer en risiko for at udvikle nye allergier," siger Janne Sommer.

På længere sigt kan man frygte, at vi får nye pollentyper til landet. Bynke-ambrosie er en af de planter, der vil genere rigtig mange, fordi den er stærkt allergifremkaldende.

"Bynke-ambrosie er almindelig i Øst- og Centraleuropa, men det lunere klima kan betyde, at den får fodfæste i Danmark og bliver en almindelig ukrudtsplante ude i landskabet, hvor den vil kunne bidrage med temmelig meget pollen. Forskellige forsøg har vist, at planten ved højere temperaturer og et højere CO2-niveau kan producere op til 60 pct. flere pollen. Og fordi den først blomstrer i september og oktober, vil den forlænge pollensæsonen og ikke kun genere dem, der i forvejen har en allergi. Den vil sikkert provokere endnu flere til at udvikle allergi," siger Janne Sommer.

Hun anser det ikke for usandsynligt, at vi i fremtiden på det nærmeste vil have pollen i luften hele året.

"I 2007 havde vi en meget lun vinter, hvor vi så de første pollen fra el og hassel allerede mellem jul og nytår. Og hvis bynke-ambrosie kommer til landet, vil det "worst case" måske kun være november og en del af december, der vil være uden pollen," siger hun.

Der er dog håb om, at klimaforandringerne kan give fredeligere sommermåneder for nogle pollenallergikere. For hvis det bliver så varmt og tørt, at vegetationen visner bort, vil det betyde et stort fald i græs og bynkepollen.

Risiko for flere hudkræfttilfælde

Om de varmere somre med flere hedebølger også vil betyde flere hudkræfttilfælde, afhænger helt af, om ozonlaget ændrer sig, og om vi ændrer adfærd.

"Man kunne godt forestille sig, at vi med et varmere klima ville begynde at opføre os mere som i de sydeuropæiske lande, hvor man holder siesta midt på dagen. På den måde undgår man dagens højeste UV-eksponeringer, som dels kan give os solskoldninger og dels store livstidsdoser af UV-stråling. Begge dele er afgørende for, hvor mange hudkræfttilfælde vi ser i fremtiden. Men hvis vi ikke ændrer adfærd - eller hvis ozonlaget ændrer sig, så der kommer mere UV-stråling ned - vil vi se en endnu voldsommere stigning i antallet af hudkræfttilfælde, end det allerede er tilfældet," vurderer projektchef for Kræftens Bekæmpelses og Trygfondens solkampagne, biolog Anja Philip.

Visse undersøgelser peger på, at større mængder D-vitamin - f.eks. fra sollys - kunne have en gunstig indflydelse på en række sygdomme.

"Men der er ikke lys nok om vinteren, til at vi selv kan lave D-vitamin, så på den konto tror jeg ikke, at der er noget at hente i forbindelse med eventuelle klimaforandringer," siger Anja Philip.

Et varmere klima kan også betyde, at sygdomsoverførende dyr og insekter får bedre livsbetingelser i Danmark. Forskerne anser det for sandsynligt, at flåter, der er inficeret med borrelia, vil brede sig i takt med, at nåleskovene pga. et varmere klima forsvinder og afløses af løvskov.

Vi vil muligvis også opleve et voksende antal madforgiftninger. Ifølge Ugeskrift for Læger stiger antallet af salmonellaanmeldelser med 5-10 pct. for hver én grads temperaturstigning over fem grader.

Positive effekter

Heldigvis er der også positive effekter. Man kan forestille sig, at et varmere klima f.eks. vil betyde, at vi opholder os ude en større del af året. Det vil have indflydelse på spredningen af luftvejsinfektioner - altså færre syge børn i institutionerne om vinteren. Studier har også vist, at vi har et højere motionsniveau om sommeren. Og hvis et varmere klima betyder, at vi vil bevæge os mere året rundt, vil det have en gavnlig effekt på problemer med overvægt, forhøjet kolesterol, diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme.