Sygeplejersken - 2009 - 22

Dilemma. Kan man være en god repræsentant for sundhedsvæsenet, når man selv tydeligvis vejer for meget? To ud af tre sygeplejersker mener, at det er et dilemma. Sygeplejersken har undersøgt holdningen til overvægtige kolleger.

Vægtvogter. Når man selv vejer 30 kg for meget, kan det være svært at rådgive patienter om gode kostvaner, oplever sygeplejerske Jytte Thøgesen.

Operation. En mavesæksreduktion blev løsningen for sygeplejerske Lone Berg Hansen. Hun har tabt 80 kg, men de mange år som svært overvægtig har sat sine spor i form af slidgigt i begge knæ.

Frugt og knækbrød. I 20 år af Pia Kirstine Laursens liv lå vægten oppe mod 120 kg. I dag har hun tabt sig til 80 kg og kæmper nu for at erstatte kager og slik på arbejdspladsen med frugt og knækbrød.

Klimasygdomme. KOL-patienter og pollenallergikere er nogle af de grupper, der vil blive særligt hårdt ramt af et ændret klima i Danmark. Men heldigvis er der også positive effekter af de lunere luftstrøg.

Kolera. I Bangladesh har klimaforandringerne allerede påvirket folkesundheden. Mere regn og flere oversvømmelser giver gode vilkår for de vandbårne bakterier. I hovedstaden Dhaka må sygehusene udvide med tilbygninger og telte for at klare presset.

Bangladesh mærker som ét af de første lande nu de negative sundhedsfølger af klimaforandringerne. Ikke med nye sygdomme, men med vækst og nye mønstre i de kendte sygdomme som diarré, kolera, malaria, dysenteri mv.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker på bachelorniveau og opefter. Den redegør for de overvejelser, man må gøre sig, når man skal vælge data til at belyse en problemstilling og efterfølgende evaluere udvælgelsen.

Artiklen henvender sig til ledere og sygeplejersker beskæftiget med palliation. Hovedbudskabet er, at sygeplejersker, der har gennemført nøglepersonuddannelsen inden for palliation i Region Midtjylland, oplever, at uddannelsen har positiv indflydelse på deres daglige praksis. Men mange savner lederens opbakning til at udvikle den palliative indsats.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som ønsker at vide mere om stress og den usikkerhed, der er forbundet med diagnosen. Artiklen er skrevet på baggrund af forfatterens erfaringer og viden, og den munder ud i et tilbud om deltagelse i en stresshåndteringsgruppe for alvorligt stressramte.

Refleksion. Hvad gør man, når patienten nægter at modtage sondemad? Og er det etisk i orden at sprøjte saltvand ind i fosterets hjerte før en sen abort? Det er nogle af de dilemmaer, som Klinisk Etisk Komité på Aalborg Sygehus har drøftet.

Afklaring. Sygeplejerske Jytte Kærgaard Boll oplevede, at etisk sparring hjalp hende til at acceptere et forløb, hvor patienten ikke fulgte dialysebehandlingen.

Pia Riis Olsen, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., forsvarer torsdag den 3. december 2009 kl. 14. sin ph.d.-afhandling "På vej mod en teori om netværksfokuseret sygepleje - Et grounded theory-studie af sygepleje til unge med kræft" (Towards a theory of network-focused nursing - A grounded theory study of teenager and young adult cancer care).

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som er interesserede i, hvordan relationer mellem patienter påvirker deres hospitalsophold. Den er baseret på forfatterens feltarbejde, som danner basis for hendes ph.d.-afhandling.

Det, der for alvor forarger mig, er, at DR som public service-kanal anvender mine licenspenge til at køre på laveste fællesnævner.”