Bangladesh mærker alle klimafølgerne på én gang

Foto: Søren Nielsen

Det virker, som om Bangladesh er udset til at være det sted på kloden, hvor en stor del af de negative følger af klimaforandringerne rammer. Både på én gang og meget hurtigere end andre steder.

I de sydlige kystområder stiger vandstanden samtidig med, at antallet og styrken af cykloner vokser. Millioner af mennesker har allerede fået ødelagt deres huse og marker. Mange flygter til storbyerne, tvinges til at bo i dårligere boliger og får ikke den kost, som de har brug for.

"Det har en direkte indvirkning på sundhedstilstanden, fordi mange ikke længere har råd til sygdomsbehandling eller ikke længere kan få de proteiner, som de har brug for," forklarer dr.med. Shahabuddin Khan fra Bangladesh Center for Advanced Studies (BCAS). Et uafhængigt center, der både rådgiver den bengalske regering, samt bl.a. FN og DANIDA om følgerne af klimaforandringerne. BCAS er i øvrigt repræsenteret ved klimatopmødet i København.

I resten af landet bliver marker og byer også oversvømmet, men det skyldes enten de voksende regnmængder eller mere vand i floderne, der udspringer i Himalaya, hvor sneen smelter hurtigere end normalt. På landet ødelægger det markerne, og i byerne giver det oversvømmelser.

Drikkevand og kloakvand

I storbyerne skaber de øgede vandmængder helt særlige problemer, fordi vandet har svært ved at trænge væk. Regnvand og flodvand står derfor i gaderne, og slumkvartererne i længere tid, og det sætter for alvor skub i sygdommene. Bedre bliver det ikke af, at de kraftige regnskyl mange steder har ødelagt kloaksystemerne, så drikkevand og kloakvand bliver blandet.

"Det har allerede nu svækket folkesundheden kraftigt, og det vil kun blive værre i de kommende år," siger Shahabuddin Khan.

Og som om dette ikke var nok. Bangladesh slås også med en række tvivlsomme rekorder, der gør det ekstremt svært at sætte ind over for klimaforandringerne og de negative følger af den:

Bangladesh er ét af verdens fattigste lande, befolkningstilvæksten er en af de største, og befolkningstætheden er tilsvarende. Og som en yderligere udfordring er Bangladesh et af de mest korrupte lande i verden. Eneste trøst synes at være, at den økonomiske vækst er på ca. 6 pct.

Hos verdenssundhedsorganisationen, WHO, i Bangladesh vil man nødigt overreagere på de signaler, som begynder at vise sig i sundhedssektoren.

"Vi skal selvfølgelig passe på ikke at råbe "ulven kommer", før vi har sikre beviser. Omvendt kan vi ikke bare vente med at gøre noget, indtil vi har sikre, videnskabelige beviser på, hvordan klimaforandringerne konkret vil påvirke sundhedstilstanden," siger dr.med. Andrew Trevett, der er WHO's rådgiver i miljø og sundhed i Bangladesh.

"Vi er nødt til at handle nu - vi har ikke tid til at vente. Bangladesh vil efter al sandsynlighed blive et af de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne."

Der er brug for handleplaner for, hvordan sundhedspersonalet i Bangladesh bedst forbereder sig til den nye situation, hvor der dels vil komme flere sygdomstilfælde, men også nye sygdomsmønstre.

"Klimaforandringerne vil skabe forskydninger i forhold til årstider og geografi. Nogle områder vil måske slippe af med en bestemt sygdom, som de bliver plaget af i dag, mens andre områder vil få nye sygdomme at slås med," forklarer Andrew Trevett og nævner malaria, som et eksempel på en sygdom, som sandsynligvis vil flytte sig, efterhånden som klimaet ændrer sig.

"Udfordringen for sundhedssektoren bliver at være uddannet og klar til at behandle på nye tidspunkter af året og nye steder i landet. Vi vil sandsynligvis ikke opleve nye sygdomme i Bangladesh, men opleve flere tilfælde og et andet mønster," siger Andrew Trevett.

Fødevareproduktion skal flyttes

En anden stor udfordring er at få planlagt, hvordan den fremtidige fødevareproduktion skal foregå i Bangladesh.

Klimaforandringerne vil nogle steder føre til oversvømmelser og vandstigninger, der vil ødelægge den lokale fødevareproduktion. Andre steder vil de meget tørre områder enten flytte sig eller blive større. Begge dele vil kræve planlægning for, hvor og hvordan den fremtidige fødevareproduktion skal foregå.

"Hvis vi går i gang nu og får maskinen op i gear, kan vi måske afbøde de værste konsekvenser. Men Bangladesh kan ikke klare udfordringen alene. Landet er blandt de fattigste og befolkningen uuddannet, og de kæmper en daglig kamp for blot at overleve. Derfor bliver det helt afgørende med international hjælp," konstaterer Andrew Trevett.