Jeg kan ikke blive svært overvægtig igen

"Det med at spise langsomt er næsten umuligt de fleste steder. Man skynder sig ind og tager et par bidder af sin mad, og derefter er det ud igen for at hjælpe en patient," siger Lone Berg Hansen. Foto: Thomas Tolstrup

Lone Berg Hansens vægt har kørt op og ned, og hun har vejet op til 80 kg for meget. Hun har i sit voksenliv tabt sig 30-40 kg omkring fem-seks gange, men har hver gang taget det hele på igen. Som sygeplejeelev blev hun konfronteret med sin overvægt, da hendes kliniske vejleder foreslog, at hun skulle tabe sig og mødes med en diætist.

"Jeg brød fuldstændig grædende sammen, da hun sagde det til mig, men jeg gik hos diætisten og tabte mig rigtig meget. Desværre tog jeg også det hele på igen," siger Lone Berg Hansen, 45 år.

Det har haft en stor betydning i hendes arbejdsliv, at hun har været svært overvægtig. Hun har følt sig stigmatiseret, fordi hun som sundhedsperson burde vide bedre.

"Det er ikke mangel på viden, der har gjort, at jeg var meget tyk, men en psykisk brist. Jeg har følt mig truffet, hver gang kollegerne omtalte og grinede ad overvægtige patienter."

Hun tænkte ofte på, hvad kollegerne tænkte om hende. "Jeg følte, at jeg kunne læse deres tanker, og det eneste, de tænkte, var: Hold kæft, hvor er hun stor," forklarer hun.

På samme måde havde hun det, når hun skulle søge nyt job, fordi hun var sikker på, at ansættelsesudvalget tænkte: "Kan hun lave noget, når hun er så stor?"

"Det værste var, når jeg skiftede sygehus, for så skulle jeg konfronteres med linneddepotet for at få en ny uniform. Der er kun et af de fem sygehuse, hvor jeg har arbejdet, hvor de har taget pænt imod mig. Ellers er jeg blevet behandlet, som om jeg har taget 30 kg på uden for døren, kun for at genere dem. Ofte måtte jeg gå rundt i nogle klude, fordi de ikke havde de rigtige størrelser. Det var virkelig pinligt," siger hun.

På Køge Sygehus er hun, som det eneste sted, blevet mødt med en venlig attitude. De fik syet en uniform, der passede til hende.

Et stressende arbejde og manglende pauser har ikke gjort det nemmere at tabe sig.

"Det med at spise langsomt er næsten umuligt de fleste steder. Man skynder sig ind og tager et par bidder af sin mad, og derefter er det ud igen for at hjælpe en patient," siger hun.

Fedmeoperation blev løsningen

Men hun er godt klar over, at hun ikke er blevet tyk af ingenting.

"Overspisning er et decideret misbrug, men det bliver ikke set på ligesom alkoholisme eller narkomani. Det er ens egen skyld, og man skal bare lade være med at æde. Men man siger jo ikke til en alkoholiker, at han bare skal lade være med at drikke," mener hun og efterlyser en form for antabus for overvægtige.

"Lige nu er fedmeoperationer den eneste form for antabus for overvægtige. Og den operation, jeg har fået, gastric bypass (mavesæksreduktion, red.) er den mest blivende af dem. Jeg kan ikke blive svært overvægtig igen," siger hun.

I dag arbejder hun som bostedssygeplejerske på et plejehjem i Køge, fordi jobbet som intensivsygeplejerske blev for krævende. Hun havde brug for et mindre fysisk belastende job, fordi hun har slidgigt i begge knæ pga. de mange år som overvægtig. Vægten er nu kommet ned på 85 kg pga. en mavesæksreduktion i 2006.

"Jeg ville ikke kunne passe mit job i dag, hvis jeg ikke havde fået operationen og tabt de 80 kg. Jeg kunne ikke holde til en travl vagt og begyndte at bekymre mig for, at det næste skridt ville blive invalidepension inden for en kort årrække, hvis jeg ikke gjorde noget ved det."

Derfor blev hun og hendes mand enige om selv at betale for en operation på Hamlet.

"Jeg har gået til psykolog i flere omgange, men det hjalp aldrig rigtigt. Jeg tabte mig en masse kilo, og folk roste mig, men så blev jeg helt bange og spiste mig tyk igen, så operationen var den eneste mulige løsning for mig."