Sygeplejersker faldt til ro med patientens beslutning

”Vi har brugt meget tid på at drøfte patientens ret til selvbestemmelse,” fortæller sygeplejerske Jytte Kærgaard Boll, der har været med i Klinisk Etisk Komité på Aalborg Sygehus siden starten. Foto: Michael bo Rasmussen

Personalet var frustreret, for patienten kom og gik til dialysebehandlingen, som det passede hende. Det uregelmæssige behandlingsforløb kunne i sidste ende risikere at koste hende livet. Hvad skulle afdelingen stille op, og hvor langt kunne læger og sygeplejersker gå for at tale med patienten om problemet?

Sådan oplevede personalet på Nyremedicinsk Afdeling i Aalborg et patientforløb for nogle år siden. Undervisende sygeplejerske Jytte Kærgaard Boll fra Nyremedicinsk Afdeling er medlem af Klinisk Etisk Komité på Aalborg Sygehus, og sammen med kolleger fra afdelingen bragte hun historien om nyrepatienten op på et af komitéens møder.

"Vi havde det utrolig skidt med, at patienten valgte behandlingen fra. Med vores faglige indsigt kunne vi se, at det var meget hårdt for hendes krop. Indbyrdes var personalet heller ikke altid helt enige. Nogle mente, at vi skulle gøre mere for at tale med patienten om konsekvenserne. Andre mente, at vi måtte acceptere patientens beslutning. Vi diskuterede, hvor meget patienten selv skal bestemme, og hvor meget magt vi som sundhedspersonale kunne tillade os at have over patienten," fortæller Jytte Kærgaard Boll.

Det vigtigste for patienten

Sidste år fik Jytte Kærgaard Boll og hendes kolleger mulighed for at drøfte patientforløbet i Klinisk Etisk Komité. Komitéen stillede en række spørgsmål, og via den etiske sparring fandt de frem til en accept af patientens valg.

"Patienten ønskede ikke at leve anderledes, og dialysen passede ikke ind i hendes livsmønster. Hun var fuldt ud i stand til at træffe det valg, og det måtte vi acceptere," fortæller Jytte Kærgaard Boll. Oversygeplejerske Dorte Holdgaard, der er formand for Klinisk Etisk Komité på Aalborg Sygehus, supplerer:

"Det er svært for os professionelle at være vidne til en patient, der på den måde forkorter sit eget liv. Men er den pågældende i stand til at tage ansvar for beslutningen, kan det være i orden. Det, vi som fagprofessionelle anser for at være rigtigt, kan være forkert for patienten, og den modsætning må vi lære at rumme. Men naturligvis skal det sikres, at patienten træffer beslutningen på et informeret grundlag," siger Dorte Holdgaard. Hun oplever, at den etiske sparring kan give personalet mulighed for at falde til ro med et problematisk patientforløb:

"Sygeplejersker lægger nogle gange mange følelser ind i et patientforløb. Den etiske sparring kan hjælpe personalet til at hæve sig i helikopteren og ikke lægge for mange følelser i den enkelte situation, men i stedet se situationen fra et mere overordnet perspektiv. Dermed kan det også blive lettere at acceptere patientens valg. Og det gavner patienten," siger Dorte Holdgaard.

Fakta om patienten er ændret, så hun ikke kan genkendes.