Fusionsramt - fortabt eller fortrøstningsfuld?
"Det værste er at miste gode kolleger. Nogle af dem har jeg næsten set mere end min egen familie." Sådan siger en sygeplejerske i dette tema om fusioner og forandringer.
"Det værste er at miste gode kolleger. Nogle af dem har jeg næsten set mere end min egen familie." Sådan siger en sygeplejerske i dette tema om fusioner og forandringer.
Opbrud. Sygeplejerske Dorte Maigaard og mange af hendes kolleger på Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus blev mere eller mindre tvunget ud i nye job pga. en omstrukturering, der gav andre sygeplejersker førsteret til jobbene.
Forvirring. Sygehusledelserne i Region Sjælland har trukket alt for store veksler på medarbejdernes loyalitet og i forvejen meget positive indstilling til forandringer, og det har kostet gode medarbejdere, mener Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland.
Klogere. Omstruktureringsprocessen på Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus kunne ikke have foregået meget anderledes, mener ledelsen, der dog også erkender, at der er sket fejl.
Heldig. Selvom sygeplejerske Michaela Nørskov Andersen har fået opfyldt sit ønske om at blive på Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus efter den 1. januar 2011, er hun langtfra begejstret.
Hold ud. Selv den barskeste organisationsændring kan ende i et nyt og stærkt fagligt fællesskab. Det er skadestuen på Århus Sygehus et eksempel på. Men det tog et par år.
Uden for fængslet. Foreningen SAVN hjælper familier, hvor far eller mor sidder i fængsel. Sygeplejerske og familieterapeut Dorte Bærentzen er én af foreningens frivillige. Hun har især fokus på børnene, som også bliver straffet, når en forælder sidder inde.
Visit. Ny føljeton sender Dansk Sygeplejeråds formand i klinik. Første besøg i rækken er sundhedsplejen i Københavns Kommune.
Fagligt sammenhold. Dansk Selskab for Akutsygepleje, DAENA, arbejder for at gøre akutsygepleje til et nyt nationalt sygeplejespeciale.
Værdifuldt fællesskab. To regioner - Midtjylland og Nordjylland - tilbyder som de første danske regioner en fælles akutuddannelse for sygeplejersker og læger.
Forandringsramt. Arbejdsmiljøforskning viser, at man kan blive syg af en usikker jobsituation. Men belastningen bliver mindre, hvis man bliver informeret, inddraget og kan se mening med ændringen.
Artiklen beskriver, hvordan personale kan anslå omtrentlig ventetid, f.eks. på en skadestue. Beregningerne kan desuden gøre det klart, hvor stor en kapacitet det enkelte behandlingssted er i besiddelse af.
Artiklen beskriver et projekt på Frederiksberg Hospital, hvor KOL-patienter "udlægges" til hjemmet og plejes og behandles via en computerskærm.
Artiklen er skrevet af to sygeplejestuderende, som opfordrer andre studerende til at arrangere udveksling til hinandens afdelinger af et par dages varighed. De har haft stort udbytte af at besøge hinanden og planlægge sygeplejen til to patienter og følte sig efterfølgende rustede til snart at bære titlen "sygeplejerske".
Artiklen henvender sig til sygeplejersker på intensivafsnit og på modtageafsnit. Den beskriver etableringen af en sepsispakke og en sepsisvogn, der systematiserer henholdsvis observation, identifikation og behandling af patienter med sepsis. Konsekvensen for praksis er, at flere patienter med begyndende sepsis fanges og behandles tidligere i forløbet.
Igennem de sidste 10 år har det været lovpligtigt at afholde kommunale tilsyn på landets plejecentre. Tilsynene har været foretaget af socialudvalgsmedlemmer, forvaltningschefer, visitatorer, tilsynskonsulenter mv., og indholdet har været meget forskelligartet. Artiklen præsenterer tilsynets historie og udvikling i Aabenraa Kommune fra 2001 til 2010.
Artiklen beskriver, hvordan sundhedsplejersker på Nørrebro screener mødre og fædre for efterfødselsreaktion. Hvis screeningen indikerer, at mødrene har en efterfødselsreaktion, tilbydes de et kognitivt gruppeforløb. Evalueringerne er positive, men forfatterne understreger, at et sådant gruppeforløb kræver, at sundhedsplejerskerne har efteruddannelse i kognitiv terapi.
Hersker der en udbredt diskrimination blandt danske sygeplejeforskere og projektmagere? Taler man kun om mangfoldighed på overfladen og praktiserer noget andet, bevidst eller ubevidst?”
Denne artikel har tidligere været publiceret i the Journal of Addictions Nursing, 21_37-41,2010 og bliver publiceret i Sygeplejersken med tilladelse fra the International Nurses Society on Addictions.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-2010-15