Anerkendelse er ingen mirakelkur
Ben Furman
Børn kan - i praksis
Hans Reitzels Forlag 2010
226 sider - 249 kr.
I 2005 udkom bogen "Børn kan" af den finske psykiater og psykoterapeut Ben Furman. Heri beskrev han "Jeg kan-metoden", som han har udviklet gennem sit arbejde med løsningsfokuserede arbejdsmetoder inden for bl.a. coaching, uddannelse og opdragelse. Bogen "Børn kan - i praksis" er en naturlig efterfølger, som meget konkret beskriver, hvordan "Jeg kan-metoden" kan bruges i praksis, både i forhold til børn i forskellige aldersgrupper og til grupper af børn f.eks. i en skoleklasse.
Bogen er inddelt i tre dele, første del beskriver, hvad metoden går ud på, og hvor inspirationen til metoden kommer fra, anden del gennemgår metoden illustreret gennem eksempler fra praksis, og sidste del fortæller, hvordan metoden i forskellige lande bruges til at hjælpe børn med problemer.
"Jeg kan-metoden" "bygger på opfattelsen af, at børn ikke har problemer, blot færdigheder de endnu ikke har lært. Gennem 15 trin beskrives, hvordan problemer kan omformuleres til færdigheder og opbygge barnets motivation, og hvordan færdighederne kan trænes og belønnes efter aftale, og om barnets lyst til at lære nye færdigheder. Én af metodens styrker er involvering af et positivt støttende netværk omkring barnet, åbent at inddrage barnet, tage udgangspunkt i dets succeser og bruge barnets tanker og visioner i arbejdet med at lære nye færdigheder."
Umiddelbart lyder det som ren Antonovsky. Begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed oversat til praksis på en meget håndgribelig måde. Forfatteren nævner dog ikke selv Antonovsky som sin inspirationskilde, hvilket undrer. Han er ikke engang nævnt som kilde i baggrundslitteraturen. Dette irriterede min læsning, men det ændrer naturligvis ikke det faktum, at bogen giver inspiration til at arbejde sundhedsfremmende.
Bogen er letlæst og kan give inspiration til professionelles arbejde med børn med forskellige vanskeligheder, men den rummer mange gentagelser fra "Børn kan".
Bogen giver indtryk af, at alle problemer kan afhjælpes med en anerkendende tilgang, men glemmer, at der faktisk er børn, som har vanskeligheder, som nok så megen anerkendelse ikke kan afhjælpe.
Forfatteren nævner selv, at der ikke er dokumentation for, at metoden virker.
Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune.
Overblik over forskningsprocessen
Per Darmer m.fl. (red.)
Paradigmer i praksis
Anvendelse af metoder til studier af organiserings- og ledelsesprocesser
Handelshøjskolens Forlag 2010
512 sider - 650 kr.
Bogen adskiller sig positivt fra andre grundbøger inden for forskningsmetodologi ved ikke at ville rumme alt, men koncentrere sig om de paradigmer, der er væsentlige for forskning i organisation og ledelse, uden at andre indfaldsvinkler derved udelukkes.
Indledningsvis gives en kort introduktion til videnskabsteori, hvor centrale begreber som paradigme, ontologi, epistemologi, metodologi og forskellige slutningsformer præsenteres. Derefter uddybes det realistiske og det konstruktivistiske paradigme.
Vi bliver bekendt med, hvad det indebærer at analysere egen praksis, og hvilke etiske aspekter der skal medtænkes.Derefter følger selve forskningsprocessen begyndende med den kreative proces med udarbejdelsen af en problemformulering, samt hvordan man arbejder konstruktivt og systematisk med problemformuleringen.
Vi får et overblik over de mest anvendte former for undersøgelsesdesign inden for organisation og ledelse, samt hvordan man ud fra egne valg bedst muligt får sine pointer frem i en projektbeskrivelse.
Forskellige dataindsamlingsmetoder bliver gennemgået med udgangspunkt i projektets formål. Her er tale om metoder som: det kvalitative interview, spørgeskemaundersøgelse, observation, dokumentanalyse og det narrative interview, samt hvordan disse metoder kan kombineres.
Analyse- og fortolkningsprocessen bliver gennemgået med udgangspunkt i forskellige cases.
Bogen afsluttes med et kapitel om refleksionsprocessen og forskellige refleksionsniveauer.
Til at sætte bogens pointer i perspektiv tages der udgangspunkt i en case om den ledelsesmæssige og organisatoriske forandring og dynamik inden for de sidste års omstrukturering af Maersk Line.
Bogen kan bevidstgøre læseren om, hvilke valg der ligger til grund for eksisterende undersøgelser inden for organisering og ledelse, så grundlaget for disse analyser kan afdækkes, og der kan træffes kvalificerede valg.
Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
En gave til ansatte i psykiatrien
Erik Simonsen og Bo Møhl (red.)
Grundbog i psykiatri
Hans Reitzels Forlag 2010
960 sider - 598 kr.
Et digert værk, der med stort udbytte kan læses af alle studerende inden for social- og sundhedsfagene samt professionelle, som har berøring med psykiatriske problemstillinger. Bogen egner sig fortræffeligt som opslagsbog, idet den er systematisk opbygget med tydelige angivelser af indholdet i hvert enkelt afsnit. Alle kapitler indeholder nyttige pædagogiske virkemidler i form af autentiske sygehistorier, bokse og resuméer.
Der er 38 bidragydere til bogen. Langt de fleste er speciallæger i psykiatri eller psykologer med specialistviden på området. Kun en enkelt sygeplejerske, Jan Kåre Hummelvoll, er medforfatter med et kapitel om psykiatrisk sygepleje.
Bogens omdrejningspunkt er det enkelte menneske og dets samspil med omgivelserne. Helhedsperspek--tivet anskueliggøres gennem en biopsyko-social sygdomsforståelse, og psykisk sygdom ses i et sårbarheds-, personligheds- og stressperspektiv, hvor miljøfaktorer og livsbegivenheder spiller en afgørende rolle.
Bogen giver en grundig indføring i undersøgelsesmetoder, diagnostik og psykopatologi inden for samtlige lidelser i ICD-10-diagnoselisten, og de nyeste evidensbaserede behandlingsmetoder beskrives. Det drejer sig om forskellige psykoterapeutiske retninger, miljøterapi, socialpsykiatri og distriktspsykiatri, og det er her, den psykiatriske sygepleje får sit eget afsnit.
De mange bidrag er præget af særdeles høj kvalitet. Det er svært at fremhæve enkelte afsnit frem for andre, men jeg vil dog nævne Hummelvoll, som præsenterer den psykiatriske sygepleje baseret på en holistisk-eksistentialistisk tilgang. Den psykiatriske sygepleje betragtes som et komplementært perspektiv til det medicinsk-psykiatriske, og de faglige omdrejningspunkter er sundhed, lidelsens subjektive betydning og udtryk i dagliglivet, omsorg og relation. Sygeplejersken forholder sig til det enkelte menneskes reaktioner på sygdomme eller dysfunktioner snarere end til disse fænomener i sig selv. Hummelvoll redegør for de holdninger og handlinger, der bør ligge til grund for et respektfuldt og tillidsfuldt samarbejde med mennesker, der oplever psykoser.
Kapitlet om at lytte til patienten af Møhl og Simonsen læner sig meget op ad Hummelvolls pointe. Grundholdningen er, at patientens oplevelse af sig selv og sin verden er central. Den gode behandler er i stand til "på en musikalsk og indfølende måde både at lytte til patienten og til hans sygdom, så han får et klart billede af begge dele". En forudsætning for en terapeutisk dialog er en relation mellem patient og behandler præget af tillid og åbenhed.
Bogen er indbydende og tilgængelig, både i form og indhold. Den henvender sig ikke specifikt til sygeplejersker, men for alle ansatte i psykiatrien er den en gave, fordi den formidler stoffet nuanceret, grundigt og meget respektfuldt. Det afsløres tydeligt, hvor meget forskningsbaseret viden specialet rummer, og hvor stor en rolle holdninger og værdier spiller i forhold til at få skabt en alliance mellem patient og behandler.
Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske i Distriktspsykiatrien i Virum.
Danskerne har patent på lykken
Martin Marcussen
Den danske model og globaliseringen
Samfundslitteratur 2010
239 sider - 298 kr.
Det drejer sig om en lærebog til undervisning af statskundskabsstuderende, og det medfører visse tørre pletter. Mest fordi de eksempler, som kunne have gjort bogen mere levende, er serveret som opgaver i slutningen af hvert kapitel. Læseren skal selv folde dem ud og drage sine konklusioner.
Når bogen alligevel er ulejligheden værd, er det fordi man får mulighed for at vurdere noget af den grundviden, som de offentligt ansatte administratorer arbejder ud fra. Desuden giver bogen redskaber til at forholde sig mere kritisk og indsigtsfuldt til, hvad udtrykket den danske model, som bruges i tide og utide, kan dække over.
Bogen tager til dels udgangspunkt i det ofte citerede undersøgelsesresultat, at danskerne er de lykkeligste folk i verden. Ikke så meget fordi vi elsker de blanke sunde og den grønne skov, eller fordi en dronning troner på slottet, men fordi vi mener, vi har en helt særlig samfundsmodel, som vi ikke tror findes mage til på hele den ganske jord. Når regeringen med den lille havfrue i hånden i øjeblikket forsøger at sælge Danmark som et "wellfairytale" på verdensudstillingen i Kina, har den uden tvivl et folkeligt flertal bag sig.
Danskernes rejseaktivitet taget i betragtning må vi altså konkludere, at den gamle talemåde om, at ude er godt, men hjemme bedst, i den grad er holdbar. Altså i vores bevidsthed, for i virkeligheden, mener Marcussen, er den danske model ikke hverken særlig speciel eller særlig entydig. Undertegnede har da også mødt andre skandinaver, som udtrykte nøjagtigt de samme fornemmelser for deres land, som danskerne gør for deres, uagtet at der er klare forskelle de skandinaviske lande imellem, og at danskerne har patent på det med lykken.
Ifølge Marcussen kan den danske model anskues som sammensat af flere elementer, som har været i stadig forandring, og derfor er det i den konkrete situation nødvendigt at definere mere præcist, hvad der menes med udtrykket. For nogle er det udelukkende den "flexicurity", som præger det danske arbejdsmarked, hvor understøttelse og let adgang til at fyre og hyre gør livet som arbejdsgiver behageligt. Det betyder, at Danmark ligger øverst på listen over lande, hvor det er godt at gøre forretninger. Andre bruger udtrykket den danske model med mere vægt på velfærd, åbenhed og brug af internettet. Man bør altså altid sikre sig, hvad der menes med udtrykket.
For den statistikinteresserede er der mange tabeller og kurver, der viser Danmarks plads i den globaliserede verden.
Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.
Langt mellem snapsene
Lasse Skovgaard
Sund skepsis og sund fornuft
Danske læger sætter spørgsmålstegn
Forlaget Hovedland 2010
174 sider - 169 kr.
At dømme efter et interview med bogens redaktør Lasse Skovgaard i dagbladet Information den 26.3.2010 kunne han selv have skrevet en glimrende debatbog om det etablerede sundhedssystems begrænsninger. Det er derfor ærgerligt, at han har foretrukket at benytte indlæg fra 17 ukonventionelle lægelige autoriteter til at fremme budskabet om at udvise skepsis over for selvsamme autoriteter.
Flere af bidragyderne bruger lejligheden til at fremme egne unuancerede sandheder, så man bliver i tvivl om, hvorvidt bogen i virkeligheden er et kampskrift. Nogle udsagn er ganske enkelt uvederhæftige, f.eks. Charlotte Bechs påstand om, at syntetisk fremstillet medicin ikke kan nedbrydes af leveren og derfor ophobes, medens naturlige lægemidler ikke belaster leveren. Det er en fejlopfattelse, som trives ude i befolkningen, men jeg troede da, at alle læger skulle bestå i fagene farmakologi og toksikologi.
Når det er sagt, så er der nogle velskrevne bidrag imellem. Først og fremmest Henrik Isagers betragtninger over sundhed og menneskesyn, og Hanne Steinickes formidling af videnskabelige metoder inden for sundhedsforskning. Eddie Jalving får meget fint forklaret sin antroposofiske tilgang til immunsystemets udvikling hos børn, og hvorfor han derfor mener, at ikke alle børn nødvendigvis skal vaccineres, og der ligger, ved jeg, et kæmpe researcharbejde bag Uffe Ravnskovs problematisering af brugen af statiner og kolesterolsænkende midler.
Fraværet af referencer, også i ovennævnte indlæg, udelukker desværre langt hen ad vejen denne publikation i forhold til en saglig videnskabelig diskussion om det konventionelle versus det ukonventionelle behandlingssystem.
Hvor er det ærgerligt, at der både i den aktuelle bog og generelt er så langt mellem snapsene i den danske debat om et alternativt sundhedsvæsen.
Af Bodil G. Lissau, sygeplejerske på Strandhøj Pleje- og Rehabiliteringscenter, Skodsborg.