5 faglige minutter: Fra lean til ruteflyvning

Så oprandt tiden, hvor faster Elses kæreste skulle have ny hofte. Efter mange år med daglige smerter, og som følge heraf betydelig funktionsnedsættelse, forventede de sig begge meget af det forestående accelererende patientforløb. Da kæresten desuden døjer med en delvis uerkendt hørenedsættelse, mente faster, det var bedst, hun var med hele vejen.
Første skridt var en konsultation hos narkoselægen. Faster havde medbragt en Stieg Larsson krimi. Kæresten var ikke så velforberedt og måtte nøjes med Helse, der lå i venterummet.

Da narkoselægen kaldte dem ind, var faster halvt gennem krimien, og kæresten kunne, hvis nogen havde spurgt, gengive den eksakte ordlyd af Helse nr. 5 årgang 2009.

Lægen dryppede af sved og forklarede undskyldende, at han var mødt som vanligt, men åbenbart havde misset en mail om den ugentlige revision af regionens hospitalsplan, hvilket betød udefunktion på andet sygehus. Taxa var udelukket, kun billigste transport, og det var cykel. Kæresten blev godkendt til boarding.

Tilbage til venteværelset, gensyn med Helse og et par kapitler mere i krimien inden mødet med kirurgen. Hurtig konsensus om såvel destination samt rette hofte. Herefter lang opremsning af mulige komplikationer, hvilket fasters kæreste gav sit samtykke til. Men som han spøgefuldt bemærkede ude i venteværelset: ”Det var vist heldigt, at jeg kun hørte halvdelen, og pyt hvilken hofte det bliver, den anden trænger også.”

Sidste konsultation var hos en sygeplejerske. Meget smilende startede hun med at takke, fordi de havde valgt netop dette hospital. Hun håbede, det fremover ville blive deres foretrukne. Inden check-in ville hun lige orientere om hospitalets omfattende sikkerhedskontrol og vision: operation til tiden. Herefter blev de begge grundigt udspurgt om personlige værdier, boglige færdigheder og motivation for behandlingen. De svarede beredvilligt, men godt inde i en omfattende kortlægning af privatøkonomi, malerisamling og ægte tæpper måtte den venlige sygeplejerske afbryde og spore dem ind på de mere bløde værdier. Og det var straks sværere at besvare. Sygeplejersken forklarede, at hospitalet stod over for en ny akkrediteringsrunde, og sidste gang havde Joint Commission været utilfreds med afdelingens vejledninger til patienter og pårørende. ”Jamen, vi hjælper gerne”, bedyrede de begge.

Faster Else og kæresten sad ved køkkenbordet og kiggede på feriebilleder fra Tenerife, da jeg sidst på eftermiddagen kiggede forbi. Kæresten var pavestolt; tænk, at hospitalet anså ham som potentiel bonuskunde, men han var også lidt bekymret over det med de joints. Han havde aldrig røget, og skulle han nu til at ryge ”tossetobak” ligesom de unge på Roskilde Festivalen? Det kunne jeg selvfølgelig på stedet afkræfte og forsikre ham om, at Joint Commission aldrig nogensinde har udløst grineflip. Faster var til gengæld dybt skuffet. Her lovede vi ventetidsgaranti, og hun manglede stadig adskillige kapitler i sin bog.

Da faster som bekendt holder mig medansvarlig for det samlede sundhedsvæsen, ville jeg godt have vidst, at lean var skrottet og afløst af en flymodel. Åbenlyst ikke tidligere SAS-direktør Jan Carlzons ”Riv pyramiderne ned” – den om flad ledelsesstruktur – men en ny visionær, innovativ managementstrategi med større acceleration end små japanske biler.

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.