Behov for bedre håndhygiejne

På grund af kraftig diarré og opkastninger blev mit barnebarn Kristian på to år indlagt. Han var dehydreret og fik med det samme lagt drop med basisinfusionsvæske og blev isoleret. På døren til isolationsstuen var hængt et skilt, hvor der stod, at personalet skulle tage kittel og handsker på, og at håndhygiejne var centralt for at undgå smittespredning.

Håndhygiejne var først mekanisk vask med sæbe og efterfølgende hånddesinfektion. Kristian var mistænkt for at have diarré forårsaget af Rotavirus, hvilket blev bekræftet. Rotavirus er ekstremt smitsomt, færre end 100 viruspartikler er nok til at overføre smitte og giver akut svær diarré hos spæd- og småbørn.

Børnene udskiller store mængder virus i opkast og i afføring. God hygiejne virker mod spredningen af de fleste diarrésygdomme, men er ikke tilstrækkeligt til at forhindre spredning af Rotavirus. Jeg sad på stuen flere gange af timers varighed, de dage min datter og mit barnebarn var indlagt.

Her observerede jeg, at personalet på en eller anden måde havde vedtaget, at stod de bare i døren med et ben inde på stuen, så behøvede de ikke at overholde retningslinjerne for kittel, håndhygiejne og handsker. Helt galt gik det en dag, hvor en sygeplejestuderende stod i døren. Kristian kaster en lille rosinæske på gulvet. Den studerende samler rosinæsken op og giver Kristian den og rører både ham og gulvet uden handsker eller andet værn. Hun forlader stuen uden den obligatoriske mekaniske håndvask og efterfølgende desinfektion.

Personalets manglende håndvask er blevet afdækket ved observationsstudier og spørgeskemaundersøgelser. En af de hyppigste smitteveje er personalets hænder (1,2). På de fleste sygehusafdelinger hænger procedurer for korrekt håndhygiejne, men undersøgelser viser, at personalets efterlevelse er lav (2).

Dagen efter udskrivelse af Kristian blev hans mor indlagt på øjenafdelingen med en aggressiv øjenbetændelse, der blev behandlet med i.v.-antibiotika.  Mellem hver 8. og 10. indlagte patient på vores sygehuse får en infektion under indlæggelsen (1). På intet tidspunkt så jeg en korrekt håndhygiejne på de to afdelinger. Det var lige fra professoren, der rørte ved moderens øje, til sygeplejersken, der rørte ved sengetøjet, og ikke mindst den sygeplejestuderende, der både berørte gulv og barnet med diarré.

Kampagner om bedre håndhygiejne

Tilbagevendende kampagner fra Statens Seruminstitut viser, at håndhygiejne er en effektiv og veldokumenteret metode til at forebygge smittespredning. Der har gennem flere år været global håndhygiejnedag. Alligevel er det under 50 pct. af sundhedspersonalet, der vasker hænder, når de skal. Det fører til længere indlæggelsestid, måske gener eller handicap efter udskrivningen eller præmatur død (1). Ballerup Kommune (3) har i flere år haft håndhygiejne som et indsatsområde, hvor undervisning bidrager til, at personalet får genopfrisket de håndhygiejniske principper og diskuteret holdninger til f.eks. smykker. Der bliver undervist i korrekt håndhygiejne. Det vil sige:

• før alle rene procedurer
• efter alle urene procedurer
• efter brug af handsker.

Hånddesinfektion med 70-85 pct. ætanol tilsat hudplejemiddel i 30 sekunder, når hænderne er synligt rene og tørre. Håndvask med sæbe og kuldslået vand i 15 sekunder, når hænderne er synligt forurenede eller våde og ved kontakt med patienter med infektiøs diarré, kan med fordel følges op af hånddesinfektion. I 2006 gennemførte Hovedstadens Sygehusfællesskab en kampagne for at forbedre håndhygiejnen. Et vigtigt element i kampagnen var bedre tilgængelighed af håndsprit. Der var masser af sprit og sæbe på de to afdelinger, men personalet brugte det ikke. Jeg spurgte et hold sygeplejestuderende, om de kunne forklare den manglende håndhygiejne. De konkluderede, at det er dovenskab eller sjuskethed. Måske skulle vi have en kampagne igen, men hvordan ændrer vi kulturen med den dårlige håndhygiejne?

Vivi Aakjær Abben er ansat som uddannelseskonsulent i Ballerup Kommune.

 Video: Hånddesinfektion som intervention

Litteratur

1. Kjeld Møller Pedersen, Professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet
   ”Giv hygiejnen en hånd!” Tidsskriftet Rent i Danmark, vol. 34(5),2007:10-13.
2. Mette Christensen. Sygeplejerskers efterlevelse af anbefalinger for håndhygiejne. Master of Public Health. Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap. 2008.
3. Sundhedsstyrelsen. Plejehjemstilsynet 2005. København. 2006.