Boganmeldelser

Stilfærdige beskrivelser af fem dødsfald

Judith Hermann

Alice

Batzer & Co 2011

184 sider – 198 kr.

´Sproget er velplejet, skrabet og uden finurlig pynt. Det betød, at jeg skulle igennem den første ud af fem noveller for at vænne mig til den særlige stil. Men så blev jeg fanget af ”Alice”.

Novellesamlingen, som er tyske Judith Hermanns tredje, beskriver, hvordan Alice over tid mister fem mandlige venner. Ingen af dødsfaldene er dramatiske, og beskrivelserne af Alices oplevelser af døden er stilfærdige og renset for voldsomme følelser og sentimentalitet. Det er hverdagen, som den udfolder sig før forventet død eller efter et uventet dødsfald, der er i centrum.

Hverdagslivet sanses og registreres præcist, og som sygeplejerske eller sygeplejestuderende får man indblik i en anden side af død, familieliv og praktiske gøremål, end faglitteraturen giver mulighed for. F.eks. beskriver en af novellerne, hvordan et garderobeskab ryddes og gensynet med småting i en jakkelomme giver anledning til tanker om det liv, der er levet.

En anden novelle beskriver, hvordan mor og søn lever videre med hyppige besøg på kirkegården, en tredje novelle hvordan løssluppent sommerliv i Italien udgør rammen om dødsfaldet. Læseren er med i en tysk provinsby, i Berlin og i udlandet, mens årstiderne veksler.

I sygeplejen har vi fokus på palliation, smertelindring, inddragelse af pårørende, sorg og patologisk sorg, men hverdagslivet er ikke pensum for sygeplejersker.

Igennem disse noveller kan vi løfte en flig af tæppet til en verden, der ikke er vores, når vi møder døden og håndterer den som professionelle. Vi kan få et indblik i en pragmatisk måde at forholde sig til døden på, som ikke indgår i sygeplejetænkningens ABC.

Tilmed er der nogle få rammende beskrivelser af sygeplejersker eller nonner i funktion, som brænder sig fast. Alice betyder ”den ophøjede”, og novellernes Alice er på sin vis ophøjet. Hun går ikke i knæ, hun græder ikke, hun tager dødsfaldene med ophøjet ro. 

Af Jette Bagh, fagredaktør, Sygeplejersken.  

Ét kapitel hæver sig over resten af bogen

Lisbeth Uhrenfeldt og Erik Elgaard Sørensen (red.)

Sundhedsfaglig ledelse

Gads Forlag

240 sider – 269 kr.

Min første tanke, da jeg fik bogen i hånden, var: Endelig en bog, der forholder sig til faglig ledelse og gør op med management, djøfisering og professionalisering af ledelsen inden for sundhedsvæsenet. Bogen indleder med at afdække det videnskabsteoretiske ståsted, hvorefter der gives forskellige teoretiske indfaldsvinkler til ledelsesbegrebet og sygepleje samt kombinationen af ledelse og sygepleje.

Derefter læser jeg om strategisk ledelse, opbygning af tillid, konstruktiv konfrontation, lærende organisation, anerkendelse. Jeg læser om faglig udvikling, patienttilfredshed, læring og kompetenceudvikling, værdibaseret ledelse, ledelse i etisk perspektiv og klinisk beslutningstagning.

Jeg får associationer tilbage til dengang, vi tog forskellige problemløsningsmodeller og satte patienten i centrum, hvorpå vi kaldte det en sygeplejeproces.

Her får jeg ledelse med forskellige indfaldsvinkler, som lige så godt kunne være brugt i managementteorierne og i professionsteorierne, så bliver der koblet sygeplejepersonale på og til tider også patienter, men fordi en sygeplejerske er blevet leder, er det ikke ensbetydende med, at hun udøver sygeplejefaglig ledelse.

Vi får intet at vide om den faglige ledelses kamp for fagligheden på trods af krav om effektivisering, på trods af krav om benchmarking og på trods af embedsmænds og politikeres kæpheste. Jeg mangler argumenter for, hvorfor faglig ledelse skal foretrækkes i sundhedsvæsenet i stedet for den omsiggribende djøfisering.

Der er ét kapitel, der hæver sig markant over resten af bogen, og det er Steen Hildebrandts ”produktivitet og ledelse”, hvor han ser kritisk på den ansvarsforflygtigende ledelse af sygehusene i Danmark. Bogen er illustreret med fotografier af ledere i forskellige arbejdssituationer. Sidst i bogen bliver disse illustrationer udsat for en ”hermeneutisk fortolkning på baggrund af redaktørernes forforståelse”.

Denne fortolkning går på, hvad lederen vil signalere med sin påklædning i forskellige situationer og ikke på, hvordan hun agerer for at fremme den faglige ledelse. Det er måske forklaringen på, at bogen er blevet, som den er. Ønsker man at blive klogere på, hvad faglig ledelse er, og hvad faglig ledelse er oppe imod, så er dette ikke bogen. 

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil. 

Brug sprogets musik i sygeplejen

Anders Horsbøl og Mariann B. Sørensen (red).

Sundhedskommunikation på sygehuset

Aalborg Universitetsforlag 2010

204 sider – 249 kr.

Bogen fokuserer på det nok vigtigste instrument i relationen mellem mennesker: vores kommunikation. Da indlagte på sygehuse ofte er ganske udsatte individer i belastede livssituationer, giver kommunikationen særlige udfordringer til de sundhedsprofessionelle. ´

Bogen bidrager med en samling af syv udvalgte indlæg om kommunikation relateret til sundhed, sygdom, omsorg, elektronisk patientjournalisering, ledelse samt kreative dimensioner som musisk og narrativ terapi. Et ganske stort felt, derfor har bogen appel til en bred læserskare med interesse for kommunikation.

Sygehusets kerneydelser lader sig ikke udføre uden kommunikation, og kapitlerne belyser hver for sig centrale kommunikative problemstillinger, hvis fællestræk er, at de baseres på kvalitative studier af analyser af konkrete kliniske situationer.

Forfatterne er alle knyttet til den universi tære verden typisk med ph.d.- uddannelse og ansættelse som lektor el - ler professor, dvs. med et teoretisk filosofisk perspektiv, men i eksemplerne analyseres konkrete kliniske problemstillinger og samtaleforløb, hvilket må øge interessen også i kliniske fora.

Et afsnit behandler f.eks. patientens egen indsats, betydningen af empowerment i forbindelse med pleje og rehabilitering af cancerpatienter og den afgørende sundhedsfremmende betydning af mestring og handlekraft.

Jeg blev dog særlig inspireret af kapitlet om de kreative dimensioner: Kommunikativ håndtering af demensramte og patienter, der ikke forstår. Heri indgår samtale, tillid og livsytringer som vigtige ingredienser i både et filosofisk og et neuroaffektivt forståelsesperspektiv. Det sidste tænder en sundhedsvidenskabelig anmelder, fordi noradrenalin, dopamin og serotonin udløst via det sympatiske nervesystem hos den angste, svagt kommunikerende og stressede patient kan dæmpes via paraverbale og kropslige udtryk.

Når vi går galt af disse patienter, er det ofte pga. manglende bevidsthed i situationen, måske manglende uddannelse, mener en konsulent fra Ældresagen, som refereres. Ved at lytte til patienten, undgå aktivering af patientens ”alarmberedskab” og betone musiske udtryksformer i et gensidigt samvær, beskrives her helt konkret, hvordan ”sprogets musik” kan indarbejdes i omsorgsarbejdet.

Af Ole Bjørke, sygeplejerske, MSP, lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. 

KORT NYT OM BØGER

Dialyse

3. udgave

Redigeret af Inge Eidemark m.fl.

FADL’s Forlag 2011

240 sider – 299 kr.

En håndbog, der beskriver behandlingen af patienter med nyreinsufficiens og behov for dialyse. Bogen indeholder kapitler om forskellige dialyseformer, ernæring, seksuel dysfunktion, børn i dialyse, nyre transplantation m.m. Målgruppen er yngre læger, sygeplejersker og studerende, som kommer i kontakt med dialysepatienter. Bogen er skrevet af danske eksperter og indeholder mange gode illustrationer.

(jb)

Innovationspædagogik

– kunsten at fremelske innovationskompetence

Lotte Darsø, Samfundslitteratur 2011

192 sider – 229 kr.

Ordet innovation luftes i rigtig mange sammenhænge, men hvordan fremmes innovation? Bogen beskriver, hvordan man kan designe og tilrettelægge undervisningsforløb, der fremelsker deltagernes mulighed for at være innovative. Gennem forskellige redskaber og teorier får underviseren eller projektlederen mulighed for at involvere og engagere tilhørerne med henblik på at skabe og udfolde innovationsprocesser.

(jb)