Sygeplejersken
Højere tempo og lavere løn
Den nye organisering og måde at arbejde på i det islandske sundhedsvæsen har for nogle sygeplejersker ført til mere stress og lavere løn. Foreningen af Islandske Sygeplejersker forsøger så vidt muligt at bidrage til et sundere arbejdsmiljø.
Sygeplejersken 2011 nr. 13, s. 28-30
Af:
Julie Winther Bengtson, journalist
”Heldigvis har min mand et godt job, men jeg kender mange andre, som ikke er ligeså heldige,” siger sygeplejerske på Landspitalis intensivafdeling Hildur Kristiansdottir. Hun er de seneste to år gået, hvad der svarer til 5000 kr. ned i løn hver måned. Foto: Søren Svendsen
Besparelser har været nøgleordet i omlægningen af det islandske sundhedsvæsen. En nylig rapport om udgifterne til sundhedsinstitutionerne i landet viser, at der i 2009 på universitetshospitalet Landspitali i Reykjavik blev lavet effektiviseringer svarende til 12 pct. af budgettet. I 2010 havde man effektiviseret 21 pct. af budgettet fra. Mens de ansatte sygeplejersker og Foreningen af Islandske Sygeplejersker roser måden, det er sket på, gør de alligevel opmærksom på, at arbejdet nu er mindre fleksibelt, mere stressende, og lønnen er blevet lavere.
Det tidligere fleksible arbejdsmønster, hvor mange arbejdede på deltid i skiftende vagter og kunne tage uendeligt mange overarbejdstimer, er lagt på hylden. En undersøgelse fra Foreningen af Islandske Sygeplejersker viser, at mens de fleste sygeplejersker tidligere arbejdede i skiftende vagter, arbejder knap halvdelen nu kun i dagvagter. Det har betydet færre tillæg og mindre i lønposen.
”I løbet af to år er jeg gået, hvad der svarer til 5.000 danske kr., ned i løn hver måned. Heldigvis har min mand et godt job, men jeg kender mange andre, som ikke er lige så heldige. F.eks. har de enlige mødre det rigtig hårdt økonomisk,” fortæller sygeplejerske på intensivafdelingen på Landspitali, Hildur Kristiansdottir.
Cecilie Björgvinsdottir, som er divisionschef for løn og arbejdsvilkår i Foreningen af Islandske Sygeplejersker, har holdt nøje øje med udviklingen: ”Lønningerne har stået stille siden 2008, og kombineret med færre tillæg og valutaens faldende værdi har det betydet, at sygeplejerskernes købekraft er faldet op mod 12 pct.,” siger hun.
Unfinished business
Fællestillidsmand for sygeplejerskerne på Landspitali Eva Olafsdottir har været den, sygeplejerskerne på Landspitali er kommet til med reaktioner på de nye arbejdsgange: ”Selvom mange sengepladser er blevet nedlagt, og vi derfor har færre patienter, er tempoet sat op. De patienter, som nu er indlagt på afdelingerne, er de mest dårlige og komplicerede, og sygeplejerskerne føler ikke, at der er nok tid til at yde den pleje, de ønsker. Vi har på Island ikke været vant til sådanne dårlige arbejdsvilkår,” siger hun.
Hildur Kristiansdottir blev uddannet for to år siden og har haft arbejde på intensivafdelingen lige siden. Hun har bidt mærke i, at plejepersonalet må gå mere og mere på kompromis med patientsikkerheden: ”Det er ikke udsædvanligt, at patienterne ikke får deres medicin på de rigtige tidspunkter. Det er heller ikke altid, at de bliver vendt i sengen, når de bør,” beretter hun.
Formand for Foreningen af Islandske Sygeplejersker, Elsa Fridfinnsdottir, frygter, at de mere pressede arbejdsvilkår får konsekvenser for både patienternes sikkerhed og sygeplejerskernes velbefindende. Hun nævner et scenarie, som også mange danske sygeplejersker kan nikke genkendende til: ”Sygeplejerskerne oplever i højere og højere grad, at de ikke kan løse opgaverne på en tilfredsstillende måde. Så de går hjem med ”unfinished business”. Det gør dem stressede.”
Pas på jer selv
Ifølge Elsa Fridfinnsdottir har øget stress på arbejdet og lavere lønninger ført til en mere usund livsstil blandt sygeplejerskerne. For at sygeplejerskerne bliver bedre rustet til at arbejde under de nye vilkår, har Foreningen af Islandske Sygeplejersker tilbudt medlemmerne kurser, som hjælper dem til at passe bedre på sig selv. I vinter har de haft mulighed for at deltage i et otte ugers langt kursus i sund livsstil om kost, motion og veje til mere overskud.
”Tanken er, at sygeplejerskerne skal lære at gøre, som man gør i sikkerhedsinstruktionerne i et fly: Du skal tage din egen iltmaske på, før du hjælper andre,” siger Elsa Fridfinnsdottir.
Også kurser i forhandlingsteknik er blevet tilbudt sygeplejerskerne ”for at gøre dem stærkere som individer og give dem redskaber til f.eks. lønforhandling,” tilføjer hun.
Initiativerne er en del af sygeplejeorganisationens ambition om at bidrage til det, formanden kalder et ”positive practice environment” i en svær tid, hvor sundhedsvæsenet er præget af nedskæringer. Selvom de mange forandringer har gjort nogle ting sværere for sygeplejerskerne, har hun dog ikke kun kritik tilovers for de nye tider: ”Vi kunne godt have undværet den store recession, men forandringerne er kommet i rette tid. Tingene bliver gjort på en mere fornuftig måde nu,” siger hun.
De største besparelser i det islandske sundhedsvæsen er sket på de mange små sygehuse ude i de afsidesliggende dele af Island. Det har fået mange sygeplejersker til at tænke alternativt. Nogle har helt skiftet profession, mens andre rejser langt væk for at finde arbejde.
Thorsteinn Bjarnasson har været sygeplejerske siden 1995. Sammen med sin kone og to børn er han bosat i det nordlige Island i byen Siglufjördur. Tidligere var han deltidsansat som sygeplejerske på en skole, og hver anden weekend tog han vagter på en geriatrisk afdeling på det lokale sygehus. Men da krisen ramte Island i efteråret 2008 og tvang sundhedsvæsenet til at spare, var der ikke længere råd til hans stilling i weekenderne.
”Det betød en nedgang i min løn på omkring 55 pct., og min familie og jeg satte os ned og regnede på, at det kunne økonomien ikke holde til,” fortæller han.
For at finde et job, hvor han kunne tjene nok til, at familiens økonomi kunne hænge sammen, måtte han rejse flere hundrede kilometer til hospitalet i Neskaupstadur i det østlige Island, hvor han nu arbejder som akutsygeplejerske. Her har han fundet en arbejdsrytme, hvor han kan arbejde to uger i træk og derefter tage hjem til Siglufjördur og holde en uges fri med familien.
”Det positive ved ordningen er, at det er et meget mere udfordrende arbejde, jeg har nu. Men det negative er at være så langt væk fra familien. Selvom hospitalet i Siglufjördur faktisk har tilbudt mig min deltidsstilling igen, har jeg sagt nej. Der er nemlig varslet flere nedskæringer, og jeg vil ikke risikere at blive sagt op igen,” siger Thorsteinn Bjarnasson.