Sygeplejersken styrer blodtryksbehandlingen

​

Foto: Søren Svendsen

Kim Kampmann Hansen har haft et blodtryksapparat med hjemme, og han har taget resultaterne med til sin planlagte kontrol hos sygeplejerske Minja Tobiassen i Holbæk Sygehus’ hypertensionsklinik.

Dit hjemmeblodtryk er ikke helt på plads,” konstaterer hun. ”Det skal lidt længere ned, men jeg kan se, at der også er stor variation. Det ligger højt hen over weekenden. Skete der noget særligt der?”

Det viser sig, at Kim Kampmann Hansen var til 60-års fødselsdag den weekend, så Minja Tobiassen kan se bort fra de høje blodtryk, han havde i de dage. Der er ingen grund til at røre ved medicinen, før de har resultaterne fra de næste undersøgelser, bl.a. en døgnblodtryksmåling. Så skal han ind til et nyt besøg i klinikken.

Siden 2004 har to sygeplejersker haft hypertensionsklinik i Hjerteafdelingens ambulatorium hver tirsdag. Når patienterne er henvist med en behandlingsplan, står sygeplejerskerne for vejledning og regulering af behandlingen. De vejleder om blodtryk, hvad der forhøjer risikoen for hypertension, og hvad tilstanden i sig selv giver af risiko for apopleksi og hjertelidelser.

De tager blodtryk, de låner også patienterne blodtryksapparater med hjem og iværksætter døgnblodtryksmåling, hvor patienterne løbende får målt deres blodtryk 24 timer igennem, hvert kvarter om dagen og hver halve time om natten.
Sygeplejerskerne i klinikken kan ordinere undersøgelser, og de kan ordinere, seponere og ændre medicin ud fra en instruks, som afdelingens læger har udarbejdet.

Mange af patienterne har et blodtryk, der er vanskeligt at behandle. Men resultaterne er gode, og det skyldes bl.a., at sygeplejerskerne har bedre tid end afdelingens læger til at tale med patienterne om arbejdssituation, nattesøvn osv., mener Minja Tobiassen.

Man skal give folk tid til at tale. Tit er det i det, patienten selv siger, at vi finder svarene på, hvad der kan gøres ved deres stress eller andre problemer.

Det handler jo meget om livsstil, men det er ikke altid en ahaoplevelse for dem, når vi begynder at tale om salt, motion osv.
Når man lytter, kan man både høre, hvad der kan ændres, og hvad der måske ikke kan. F.eks. et alkoholforbrug, som der aktuelt ikke er noget at gøre ved.

Hvis man møder det med forståelse, kan man opleve, at patienten selv vender tilbage på et senere tidspunkt og er motiveret.”

Læs mere i Sygeplejersken nr. 23/2009 i "Sygeplejebaseret hypertensionsklinik når målet".