Boganmeldelser

Stemmehørergrupper hjælper de plagede

Marius Romme, Sandra Escher, Jaqui Dillon, Dirk Corstens, Mervyn Morris

At leve med stemmer

PsykoVision 2010

391 sider – 349 kr.

50 recoveryhistorier af Marius Romme og

Sandra Escher

Forfatterne til denne bog, henholdsvis professor i socialpsykiatri og videnskabsjournalist, har været banebrydende inden for studier i kortlægning af stemmehøreroplevelser blandt mennesker med eller uden tilknytning til psykiatrien.

Bogen er den tredje i en række udgivelser, som analyserer fænomenet med henblik på at forstå baggrunden for dets opståen samt håndteringen af det. Ifølge forfatterne bliver kun meget få stemmehørere hjulpet i det traditionelle psykiatriske behandlingssystem, hvor stemmehøring betragtes som et symptom på sygdom, oftest skizofreni, og hvor behandlingen i reglen er medicin.

Vælger man i stedet at se fænomenet i et recoveryperspektiv, som forfatterne er fortalere for, bliver det set som et tegn på eksisterende problemer som følge af traumatiske oplevelser og følelsesmæssig forsømmelse.

Med det udgangspunkt giver det god mening at kigge på det enkelte menneskes livshistorie og betragte stemmerne i lyset af de traumer og erfaringer, som den pågældende har gennemlevet.

Stemmerne ses som en reaktion på magtesløshed over for de problemer, stemmehøreren møder i sit liv. I bogen møder vi 50 navngivne mennesker fra forskellige lande, som alle præsenterer deres historie og med egne ord fortæller om deres recoveryproces i forhold til at håndtere stemmerne og gradvist få generobret magten over deres eget liv.

De fleste har haft en skizofrenidiagnose og har ikke følt sig tilstrækkeligt hjulpet af traditionel psykiatrisk behandling. Fælles for dem alle er traumatiske oplevelser i barne- eller ungdomsårene, eksempelvis seksuelt eller fysisk misbrug, mobning og følelsesmæssig forsømmelse. I recoveryprocessen er accepten af stemmerne en forudsætning for at kunne ændre relationen til dem. Og relationen til stemmerne er netop afgørende for, hvordan de bliver håndteret.

Historierne viser, at det ikke nødvendigvis er et must at få stemmerne til at forsvinde, men at det handler mere om at acceptere dem som en del af én selv og acceptere, at de relaterer til livshistorien. Det gælder om at opnå kontrol, slippe for angsten og undgå igen at blive overmandet af dem.

Mange af stemmehørerne i bogen er sluppet af med deres problemer ved hjælp af stemmehørergrupper. Det at kunne dele sine oplevelser med andre stemmehørere i en åben og respektfyldt atmosfære har vist sig at være af meget stor værdi. Bogen indeholder en teoridel om stemmehøring, hvor forfatterne afslører en meget stor viden på området. Den kobles meget elegant sammen med de konkrete livshistorier, som læseren præsenteres for.

Teorien er således grundigt underbygget. Både sygeplejersker, studerende og andre sundhedsfaglige medarbejdere vil have udbytte af at læse bogen. Hvad enten man er tilhænger af recoveryperspektivet eller ej, er det vigtigt at lytte til og respektere de berørtes oplevelser. Tilgangen bør medtænkes i den psykiatriske behandling, det vidner disse historier om.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, Distriktspsykiatrien i Virum.

Ny indpakning til en klassiker

Kari Killén

Omsorgssvigt. Det teoretiske grundlag I

Hans Reitzels Forlag 4. udgave, 2010

460 sider – 375 kr.

”Tynd, tyk, tynd”. Den unge mand ved kassen, som læser op af stregkoderne og det efterfølgende slogan: ”Vi vil så gerne have, at I bliver lidt længere i Fakta”, kendes af mange med hang til fjernsynskiggeri.

Tynd, tyk, tynd kan man også sige om Kari Killéns ”Omsorgssvigt er alles ansvar”. Den 3. udgave fra 2005 udkom som en mere end 600 sider tyk mursten. Kari Killén har i denne 4. udgave valgt at dele bogen i to og denne: ”Omsorgssvigt. Det teoretiske grundlag” er del 1. ”Omsorgssvigt 2” vil have fokus på behandling.

Førsteudgaven kom for 18 år siden, og bogen har siden stået på pensumlisten på alle uddannelser, der har børn og familier som tema, og vi ude i felten kan være Kari Killén taknemmelige for den hjælp, vi har kunnet finde i hendes grundige og konkrete behandling af emnet omsorgssvigt.

Som i Fakta-reklamen fortjener den at blive her lidt længere. Det er måske baggrunden for at sende den på gaden i en ny indpakning.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.  

Et venligt puf til at leve livet

Charlotte Jensen

Det kronisk syge barn

– og livet i familien

Dansk Psykologisk Forlag 2011

251 sider – 248 kr.

”Før min søster fik gigt, blev vi behandlet mere ens, og vi fik lige meget opmærksomhed, det gør vi ikke længere.” ”Jeg savner rigtig meget, at mine forældre også har tid til mig, det har de aldrig mere, men jeg kan godt forstå, de bruger al tiden på min bror, han har så ondt.”

To citater fra raske søskende til kronisk syge børn. Netop de raske søskende, som lever i skyggen af deres syge søskende i familien, i litteraturen og i behandlersystemet, er det brændstof, denne bog er sendt ud i verden på.

Charlotte Jensen er psykolog og arbejder med kronisk syge børn og deres familier. Bogens målgruppe er primært forældrene, men behandlere og professionelle er også på adresselisten.

”Når ens barn får en kronisk sygdom, vil man i perioder komme til at tilbringe meget tid, ja, måske al tiden, i de rum der omhandler barnets sygdom. Det er særdeles vigtigt, at man får genetableret en bevidsthed om, at der er mange andre rum i huset, og endnu vigtigere, at man får en oplevelse af at kunne bevæge sig ud og ind af rummene og mellem etagerne, at man ikke stagnerer eller bliver fanget i et enkelt eller to af rummene.”

Dette citat rummer en stor del af indhold og budskab i bogen. Det kronisk syge barn er andet end sin sygdom. Det er et barn med behov som alle andre børn på sit alderstrin. Barnet har brug for en familie, hvor forældrene, på trods af belastningen, bevarer kontakten med hinanden og har et liv, hvor sygdom ikke fylder det hele. Raske søskende bliver nemt glemt og føler skyld, jalousi og ansvar for familien. De får psykosomatiske symptomer og andre symptomer på mistrivsel.

Det er en sorg at få et barn med en kronisk sygdom. I kølvandet på sorgen følger angst, vrede og ensomhed. Mænd og kvinder reagerer forskelligt, og skilsmisseprocenten er høj i familier med kronisk syge børn. Charlotte Jensen beskriver sorgreaktionerne, åbner værktøjskassen og giver råd om, hvordan man hjælper sig selv og familien igennem.

De professionelle, børnehave, skole og sundhedspersonale, står ofte famlende i deres forsøg på at hjælpe og støtte familien. Sidste del af bogen er henvendt til dem, og værktøjet låner Charlotte Jensen gavmildt ud og lister en række gode  spørgsmål op, som kan bruges til at afdække familiens behov for støtte.

Charlotte Jensen skriver i forordet, at hun har sat sig for at skrive en grundig bog om det kronisk syge barn og dets familie. Det er hun nået i mål med. Sproget flyder, og pointerne er fremhævede, så også personer ramt af krise og koncentrationsbesvær kan få noget med. Der er henvisning til anden litteratur og støttemuligheder.

Bogen indeholder en fin balance imellem forståelse for den sorg og det kaos, familien står midt i og et venligt puf til at leve livet trods alt.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.