En psykisk syg kvinde går rundt i et parcelhuskvarter og lyser indad naboens vinduer med en lommelygte. En anden psykisk syg opfører sig så mærkeligt, at de andre beboere i opgangen bliver utrygge. En tredje nægter at lukke den visitator ind, som egen læge har bedt vurdere behovet for hjælp. Hvad gør naboerne og visitatoren? De ringer til hjemmesygeplejerskerne.
Hjemmesygeplejen har brug for en god overlevering fra psykiatrisk hospital, når psykisk syge bliver henvist til medicindosering eller andre ydelser. Det glipper for ofte, ikke mindst hvor visitation til sygepleje har kappet den direkte kontakt.
Hjemmesygeplejersker bliver bestilt til meget afgrænsede opgaver i hjem med psykisk sygdom og misbrug. Den primære støtte skal gives af andre faggrupper, så hvorfor skal hjemmesygeplejersken overhovedet ind i hjemmet?
Rigtig mange parter skal arbejde sammen om de psykisk syge borgere i hjemmesygeplejen. Parter, der hver for sig skal stå til regnskab for, hvad de bruger deres ressourcer til. Det gode råd og den uformelle støtte ligger ikke længere i opgavebeskrivelsen.
Formanden for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, Karin Johannesen, undrer sig over de vilkår, en række kommuner byder hjemmesygeplejersker, der har opgaver hos psykisk syge.
Der er meget brug for at afklare, hvad det er for en rolle, hjemmesygeplejen skal udfylde i samarbejdet om de psykisk syge, der bor hjemme, siger Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen.
Der er forskellige holdninger til, om nære familiemedlemmer må være til stede, når hårdt kvæstede personer modtager akut behandling på hospitalet. I dette dilemma er problemet sat på spidsen.
Patienten vil gerne føle sig medinddraget i plejen, men tiden løber fra den sygeplejestuderende, og det ender med, at patienten bliver utilfreds med, at tingene går for stærkt.
Læs denne måneds boganmeldelser her.
"Findes der uskrevne regler, og hvordan reagerer personalet, hvis en patient overskrider personalets grænser for brug af klokkesnoren og med et uhørt højt antal tryk eller træk ringer sig op i kategorien af patienter, som ”hænger i klokkesnoren”?
Et projekt på Vejle Sygehus viser, at patienter med knoglemarvskræft godt kan behandles med kemoterapi i hjemmet. Patientgruppener dog meget sårbar, og der sker hyppige aflysninger af behandlingen. Erfaringen er desuden, at man bør lade et enkelt afsnit stå for den udkørende funktion for at mindske koordineringsarbejdet.
Artiklen beskriver de nye guidelines for genoplivning fra 2010, som forfatteren herefter kommenterer med baggrund i praksis.
En republikansk guvernør i den amerikanske delstat Wisconsin har fået den idé, at fagbevægelsen skal fratages retten til at forhandle brede kollektive overenskomster for de offentligt ansatte. Men sygeplejerskerne giver ikke op uden kamp.
Sct. Hans Hospitals specialafsnit for truende og flugttruede retspsykiatriske patienter, R7, bruger systematisk risikovurdering i forebyggelsen af voldsepisoder.
En patient skal have foretaget et mindre indgreb, men lider af ætylenoxidallergi. Det sætter anæstesisygeplejersken på noget af en opgave. Artiklen indeholder gode råd til andre, der måtte møde en patient med en tilsvarende allergi.
Ændrede adgangskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i sygepleje udvider ansøgerfeltet til uddannelsen.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-2011-5/